Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 511 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forslag - Forslag (mus.) - Forslamning - Forslimning - Forsman, Georg Z. - Forsman, Jaakko Oskar - Forsmeltemaskine - Forsmække, - Forsnævring - Forsoning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennemtænke og præcisere sine Tanker.
Undtagelser bør i hvert Fald kun gøres med ganske
kort affattede F. En Forslagsstiller bør ikke
give sine Motiver Plads i F. Han er i hvert
Fald ofte bedst tjent med at udelade dem,
da han derved aabner sig Mulighed for
Tilslutning fra de Medlemmer, der af andre Grunde
maatte billige F. I Mangel af anden
Bestemmelse har paa et Møde ethvert Medlem Ret til
at stille F. Den mange Steder i Udlandet
kendte Skik, hvorefter der fordres
Understøttelse af et andet Medlem til Fremsættelse af F.,
er ikke i Brug i Danmark. Skikken blev for
øvrigt indført paa den danske grundlovgivende
Rigsdag, men er siden bortfaldet. Et F. bør
forelægges i den Skikkelse, hvori det er
indleveret. Inden Indleveringen kan selvfølgelig
Dirigenten gøre Forslagsstilleren opmærksom
paa Fejl ell. Uregelmæssigheder i F. Hvis
Forslagsstilleren fastholder Indleveringen af et
meningsløst, usømmeligt ell. ulovligt F., bør
Dirigenten nægte at forelægge det. Et F. bør være
affattet saaledes, at det uden Forandring i
Ordene kan gaa over til at være Beslutning. Et
Ændringsforslag kan enten affattes i
selvstændig Form som et for sig fremsat
Hovedforslag ell. Modförslag, der stilles op til
Konkurrence med det andet Hovedforslag, ell.
som et F., der lyder paa, at der skal udelades,
tilføjes ell. forandres et ell. fl. Ord i
Hovedforslaget. Det gør ingen væsentlig Forskel,
hvilken Form der benyttes. Ændringsforslag
kan indgives, lige indtil Afstemning er
paabegyndt, selv om Debattens Afslutning maatte
være vedtaget. Et Ændringsforslag undergives
Debat, i Reglen under eet med Hovedforslaget.
Til Ændringsforslag kan der stilles
Ændringsforslag, undertiden benævnte
Underændringsforslag. Til Formforslag som F. om Sagens
Afvisning (simpel Dagsorden) ell. om Debattens
Afslutning bør der ikke modtages
Ændringsforslag. Se i øvrigt Afstemning,
Dagsorden, Debat og Dirigent. (Litt.:
Heckscher, »Haandbog for Dirigenter« [Kbhvn
1893]).
(Alb. Heckscher). K. B.

Forslag (ital. appogiatura, fr. port de voix)
er en Forsiring af melodiske Hovednoder, der
ved mindre Nodeskrift karakteriseres som
Taktinddelingen uvedkommende Binoder. Der
skelnes mellem to Arter, det lange og det korte
F. 1) Det lange F. er egl. ikke andet end et
Udtryk for et gennem Noteringen maskeret
harmonisk Forhold; Forslagsnoderne er
harmoniske Forudhold (s. d.), hvis fri Indtræden man
foretrak at dække derved, at man skrev den
dissonerende Node med mindre Nodeskrift, som
Forsiringsnode; Hovednoden noteres med sin
fulde Værdi, Forslagsnoden derimod ofte med
den Værdi, som den skal have ved Udførelsen,
i Reglen det halve ell. to Trediedele af
Hovednoden. 2) Det korte F. adskilles fra det lange
derved, at Forslagsnoden har en lille Tværstreg
gennem Fanen og udføres altid
saa kort som muligt. Spørgsmaalet om, hvorvidt
dets Værdi skal fradrages den foregaaende ell.
efterfølgende Hovednodes Værdi, m. a. O., om
det skal indtræde paa fuld Taktdel, ɔ: den
Taktdel, som Hovednoden angiver, ell.
umiddelbart før, har givet Anledning til megen
Uoverensstemmelse; begge Udførelsesmaader har
deres Forkæmpere.
S. L.

Forslamning ved sort Krudt skyldes
Rester fra Krudtets Forbrænding, som afsætter sig
i Geværløbet; den tiltager fra Skud til andet
og forøger Skarpets Gnidningsmodstand i
Løbet. Naar F. bliver saa stærk, at Slammen
fylder Riffelgangene, kan den bevirke, at Skarpet
ikke følger disse. Krudtslammen indsuger let
Luftens Fugtighed, hvorved den i fugtigt Vejr
bliver blød og flydende, saa at den rives ud af
Skarpene. Den volder størst Ulempe i tørt Vejr,
idet den bliver haard og sætter sig fast i
Riffelgangene. Den modarbejdes ved at overdrage
Skarpene med et Fedtlag (Tælle ell. Vaselin). F.
spiller ved Skydning med røgsvagt (røgfrit)
Krudt og kappeklædte Skarp ikke nogen Rolle
som Kilde til Afvigelser. Den større ell. mindre
Grad af F., som forsk. Krudtsorter giver, er en
Prøve paa disses Godhed, og ved det sorte
Krudt gik Fabrikanternes Bestræbelser derfor
ud paa at fremstille Krudt, der gav en fugtig
og blød Slam.
(E. P.). C. Q.

Forslimning kaldes i den bot. Cellelære den
ejendommelige Omdannelse af Cellehinden eller
visse Lag i denne, ved hvilken Cellulosen
omdannes til et i Vand meget stærkt opsvulmende
Stof, Planteslim. I Frøhviden af
Johannesbrødtræet og i Løvet af mange Rød- og Brunalger
(Gelidium, Laminaria, Fucus) forslimer saaledes
Intercellularsubstansen, medens det i
Frøoverhuden af Hør, Plantago Psyllium, gul Sennep
og Kvæde er selve de indre Membranlag. Hos
mangfoldige undersøiske Vandplanter (f. Eks.
Blærerod, Brasenia) er Overhuden besat med
smaa Haar, hvis Yderlag forslimer.
Gummidannelsen (hos Kirsebærtræ, Acacia- og
Astragalus-Arter) beror ligeledes paa
Cellehindeforslimning.
V. A. P.

Forsman [↱fårsman], Georg Z., finsk
Historiker og Politiker, se Yrjö-Koskinen.

Forsman [↱fårsman], Jaakko Oskar,
finsk Videnskabs- og Statsmand (1839—99),
1869—79 ekstraordinær Prof. i Jura, 1879 til sin Død
Prof. i Kriminalret og Retshistorie,
Universitetsrektor 1896—99. Ved Siden af sin
Universitetsvirksomhed var F. optaget af Politik; han
var Medlem af Landdagen 1882—99, og 1884 saa
han den ny finske Straffelov, der i egentligste
Forstand er hans Værk, blive til Lov. Hans
Indflydelse paa det politiske var næppe mindre
end hans ældre Broders, Yrjö-Koskinens, og han
var i Landdagen en af det finske Partis
ypperste Ledere.
Eva M.

Forsmeltemaskine, se Glas.

Forsmække, Forsiden af en Vogns Fading.

Forsnævring, se Striktur.

Forsoning bet. i den religiøse Sprogbrug
Ophævelsen af et Modsætningsforhold til Gud,
der opfattes som et positivt Skyldforhold. Det
er fornemmelig gennem Offeret, nærmere
bestemt Sonofferet, at Forsoningstanken har
givet sig Udtryk inden for de forsk. Religioners
Kultus. Den laveste Form for Sonofferet er den,
hvor det blot har til Hensigt at afværge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>