Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsoning - Forsoningsdagen - Forspand - Forspil - Forspærring - Forssell, Hans Ludvig - Forssell, Karl Bror Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Göttingen 1889]; J. C. K. v. Hofmann, »Der
Schriftbeweis« [3 Bd, 2. Opl. Nördlingen
1857—60]; A. Ritschl, »Die christliche Lehre von
der Rechtfertigung und Versöhnung« [3 Bd,
3. Opl. Bonn 1888—89]; E. Horn, »Forsoning
og Retfærdiggørelse« [Kria 1875]; Otto
Möller, »Genløsningen ell. Jesu Kristi Liv, Død og
Opstandelse til Verdens Frelse« [1884] og »Om
Forstaaelsen af nogle Bibelord« [1886]; Otto
Jensen, »Om Soning og Forsoning« [Kria
1898]; E. Billing, »Försoningen« [Upsala
1908]; K. Vold, »Synd og Soning i det gamle
Testamente« [Kria 1909]; P. Joh. Viltoft,
»Forsoningslæren« [1911]; L. P. Larsen,
»Korset« [1912]; I. P. Bang, »Om Forsoningen
i Kristus« [1913]; F. C. Krarup,
»Livsforstaaelse« [1915]).
F. C. K.
Forsoningsdagen (jom hak-kippurim eller
jom kippur, ogsaa joma, endvidere kaldet »den
store Faste«, jfr Ap. G. 27, 8), israelitisk
Festdag, som gik ud paa at sone Folkets Synder og
rense Helligdommen. Ezekiel, hos hvem
Soningen spiller en stor Rolle, forordner to F.,
nemlig den første Dag i den første og den syvende
Maaned (45, 18—20). Præsteskriftet fordrer 1
F. med fuldstændig Sabbatshvile og Faste. Dens
Ritual beskrives 3. Mos. 16: Ypperstepræsten
skal bade sig og iføre sig hellige Linnedklæder.
Han skal ofre en Tyr som Syndoffer for sig og
sin Slægt; ved Gløder fra Brændofferalteret
skal han frembringe en Sky af Røgelse i det
Allerhelligste og derpaa stænke Tyrens Blod
7 Gange mod Arkens kapporet. For Menigheden
skal der bringes to Gedebukke til Syndoffer
samt en Vædder til Brændoffer. Ved
Lodkastning vælges en af Bukkene, der behandles som
Tyren. Ogsaa Brændofferalteret bestryges med
Tyrens og Bukkens Blod. Saaledes fjernes al
Urenhed, som i Tidens Løb ved Forsyndelser
er kommet til at klæbe ved Helligdommen.
Ypperstepræsten skal saa lægge Hænderne paa
den endnu urørte Buks Hoved og ved en
Bekendelse lægge alle Israelitternes Synder paa
den, hvorpaa den af en Mand føres ud i
Ørkenen til Dæmonen Azazel. Efter at have afført
sig sine Linnedklæder og badet sig tager
Ypperstepræsten nu atter sin sædvanlige
Præstedragt paa og ofrer dernæst Brændofre for sig
og for Menigheden. Den ofrede Tyr og
Syndofferbuk, hvoraf kun Blodet bruges, skal
brændes uden for det hellige Omraade. Saavel den
Mand, der forretter det, som han, der driver
Bukken ud til Azazel, maa gennemgaa
Renselser, inden de genoptages i Samfundet.
Mishnatraktaten joma giver detaillerede Forskrifter
ang. denne Fests Ritual.
J. P.
Forspand, Fællesbetegnelse for Trækheste
med Seletøj, uden nærmere Angivelse af, om
der tænkes paa een, to ell. fl. Heste i Spandet.
(C. G. B.). O. P.
Forspil er i dram. Henseende et kort
Lejlighedsstykke ved en Mindefest ell. et Jubilæum.
Undertiden ogsaa den Indledning, som
orienterer Publikum m. H. t. Handlingen i det egl.
Skuespil (ell. Ballet, som f. Eks. H. P. Holst’s F.
»Nornerne« til »Trymskviden«).
C. B-s.
Forspærring, Sikringsmiddel for en Laas,
frembragt ved, at Nøglehullet er lukket af en
Skive, som maa bringes til Side ved et ell.
andet Fif, som ingen anden end Brugeren bør
kende. F. er alm. paa Pengeskabslaase.
F. W.
Forssell [får↱sæl], Hans Ludvig, svensk
Embedsmand og Forf., f. i Gefle 14. Jan. 1843,
d. 31. Juli 1901, blev 1859 Student i Upsala, 1866
Dr. phil. og Docent i Historie smst. Kort efter
flyttede han til Sthlm, hvor han udfoldede en
omfattende Forfattervirksomhed og samtidig fik
Lejlighed til paa forsk. Maade at sætte sig ind
i Rigsdagsarbejdernes Gang. 1872 deltog han i
Møntkonferencen mellem Sverige, Norge og
Danmark og bidrog saavel ved officielle
Udtalelser og Betænkninger som ved Artikler i
Blade og Tidsskr i væsentlig Grad til
Gennemførelse af en for Sverige og Danmark, senere
ogsaa for Norge fælles Møntkonvention. 1873
udsaas F. til admin. Direktør for
Centraltrykkeriet i Sthlm, udnævntes 1874 til Sekretær i
Rigsbanken og blev 11. Maj 1875 Finansminister.
Efter at Værnepligtsloven var forkastet paa
Rigsdagen 1880, indgav F. tillige med
Ministeriets øvrige Medlemmer Begæring om Afsked,
men indtraadte tillige med nogle af Kollegerne
i det ny Kabinet, som efter Friherre L. de
Geer’s Afgang s. A. dannedes af Grev A. Posse.
Allerede Decbr s. A. afgik han imidlertid som
Følge af Meningsforskel med denne og
udnævntes nogle Uger senere til Præsident i
Kammerkollegiet. Medens F. var Finansminister,
gennemførtes en ny Ordning af Lønningsforholdene
i Embedsstanden og i Sammenhæng dermed
større ell. mindre Omorganisationer af
Embedsvæsenet. Han tog derhos Initiativet til
Beslutning om Dannelse af en Nødhjælpsfond for
Bankerne under den store Krise 1879 og
gennemførte samtidig Inddragelsen af »enskilda
bankernas« Femkronesedler. Paa Rigsdagen
1877 fremsatte F. Forslag til en delvis
Afskrivning af Grundskatterne i den Udstrækning, som
Statsindtægterne tillod, men dette strandede paa
»lantmannapartiet«’s Fordring paa en bestemt
successiv Afskrivning. F. blev 1879 Medlem
af Rigsdagens første Kammer. F., der var
Manchester-Mand, kom efterhaanden i
Opposition til første Kammers protektionistiske
Flertal, hvis Stilling i Unionssagen han desuden fl.
Gange kritiserede skarpt. Han fik derfor ikke
sit Rigsdagsmandat fornyet 1897. F. har udg.
fl. Tidsskr (bl. a. »Svensk tidskrift« 1870—75)
og bl. a. skrevet »Sveriges inre historia från
Gustaf I« (2 Bd, 1869—75); »Sverige 1571« (I
1872, II 1884); »Studier och kritiker«
(1875—1888); »Sveriges jordbruksnäring i sextonde
seklet« (1884), hvilket sidste han selv anser for
det betydeligste af sine Arbejder, samt tre
store Biografier i »Svenska akademiens
Handlingar«: »Anders Fryxell« (hans
Indtrædelsestale i »Svenska Akad.«), »Erik Benzelius den
Yngre« (1883) og »Gustaf af Wetterstedt« (1889).
Ligeledes har han med en biografisk Indledning
udg. Hans Järta’s »Valda skrifter« (1882—84). F.,
der som Historiker ejede en glimrende
Fremstillingsevne, var Medlem af adskillige lærde
Selskaber, baade i Sverige, Danmark og Norge.
A. M. D.
Forssell [får↱sæl], Karl Bror Jakob,
sv. Botaniker og Pædagog, f. i Skara 26. Febr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
