Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 519 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forster, John - Forster, William Edvard - Forsterit - Forstforening - Forstilling - Forstinddeling - Forstinsekter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værk (3 Bd, 1872—74, overs. paa Dansk) og
det ufuldendte Life of Jonathan Swift (1 Bd,
1875). (Litt.: Renton, J. F. and his
Friendships [London 1913]).
(A. Frs.). P. L. M.

Forster [↱få._əstə], William Edvard, eng.
Statsmand, f. 11. Juli 1818, d. 5. Apr. 1886, var
Søn af William F. (d. 1854), som i 50 Aar var
Præst bl. Kvækerne og en ivrig Abolitionist,
og af en
Søster til
Elisabeth Fry. Han
blev 1842
Uldgarnsfabrikant
i Bradford,
deltog i
Kampen mod
Korntolden og
nærmede sig 1848
Chartisterne.
Fra 1861 var
han Medlem af
Underhuset,
stadig valgt i
Bradford, og
blev Novbr
1865
Understatssekretær
for Kolonierne
indtil Juli
1866. I Gladstone’s første Ministerium Decbr
1868—Febr 1874 styrede F.
Undervisningsvæsenet, gennemførte 1869 Loven om de eng.
Mellemskoler og 1870 Folkeskoleloven, men tog
desuden vigtig Del i Forhandlingerne om den irske
Statskirkes Ophør 1869 og indbragte 1871 Loven
om hemmelig Afstemning. Han fik 1870 Sæde i
Kabinettet, og hans Indflydelse var saa stor,
at han 1875 blev udset til at være det liberale
Partis Leder, da Gladstone afgik, men veg selv
Pladsen for Lord Hartington (den senere Hertug
af Devonshire). Maj 1880, da Gladstone igen blev
Førsteminister, blev F. Oversekretær for
Irland med den Opgave at kue den oprørske
Bevægelse; han udvirkede 1881 en meget streng
Lov til Værn for Liv og Ejendom, men samtidig
ny vigtige Forholdsregler til Bedste for
Fæsterne. Den Kraft, hvormed han udøvede den
førstnævnte Lov, vakte de irske Revolutionsmænds
rasende Had imod ham, og kun ved et
vidunderligt Held undslap han fra gentagne
Mordforsøg. Da Gladstone Apr. 1882 vilde indlede et
mildere System, tog F. sin Afsked, og Mordet
paa hans Eftermand Lord Cavendish kort efter
viste, hvor rigtig hans Advarsel havde været.
Siden var han en afgjort Modstander af
Forslaget om Irlands Selvstyre og dadlede
desuden Gladstone’s svage Optræden i Ægypten
over for Mahdiens Fremtrængen, hvorimod han
støttede hans ny Valgreform. 1884 blev han
Formand for den nyoprettede Imperial
Federation League. (Litt.: T. Wemyss Reid,
Life of W. E. F. [2 Bd 1888]).
E. E.

W. E. Forster.

Forsterit, se Olivin.

Forstforening er et alm. brugt Navn for
Sammenslutninger inden for Skovbrugets
Omraade, og det svarer i Reglen til, at vedk.
Forening nærmest bestaar af faglig uddannede
Forstmænd, medens Skovejerne udgør et
mindre væsentligt Element. Overensstemmende
hermed har F. da ogsaa oftest overvejende tekn.
ell. videnskabelige Formaal, medens de i Reglen
ikke giver sig af med de umiddelbart
økonomiske Forhold. I Norden findes flg. F.: »Finska
Forstföreningen«, »Lolland-Falsters
Forstmandsforening«, medens den tilsvarende
Sammenslutning for hele Danmark hedder: »Dansk
Skovforening« (s. d.), i Norge »Skogselskabet« og i
Sverige »Skogsvårdsföreningen«.
C. V. P.

Forstilling, se Affutage.

Forstinddeling, d. s. s. Skovinddeling.

Forstinsekter (hertil en farvetrykt Tavle)
er Insekter, som paa en ell. anden Maade,
nyttig ell. skadelig, har Bet. for Forstmanden. Det
er en ringe Brøkdel af Skovenes talløse
Insekter, der her er skilte ud som en sondret
Gruppe, et af praktiske Grunde dannet Begreb,
gængs og berettiget overalt, men ogsaa kun der,
hvor en rationel Skovdrift finder Sted. I Skove,
der ikke er Genstand for virkelig Dyrkning,
kan der ikke tales om F. Det er kun yderst faa
F., der kan siges at være direkte nyttige for
Mennesket, og da Skovtræerne næsten overalt,
hvor en Skovdrift finder Sted, jo hovedsagelig
er Vindbestøvere, faar de heller ikke i saa
Henseende nogen Bet. Indirekte nyttige er derimod
alle de, som paa forsk. Vis bidrager deres til,
at de Angreb, de skadelige F. retter paa
Skovene, formindskes; af saadanne maa ganske
særlig de talrige Snyltehvepse og Fluer nævnes.

Paa meget forsk. Vis trues Skovtræerne af
de skadelige Insekter; mest frygtede er med
god Grund de, der ved deres Angreb
fremkalder Ødelæggelse og Tab af den faste
Plantesubstans (hertil henregnes navnlig talrige
Larveangreb); af forholdsvis langt mindre Bet.
er de Angreb, der som Bladlusenes
medfører et Safttab, eller som Galhvepsenes
og Galmyggenes medfører sygelige
Nydannelser, om end disse Angreb navnlig i unge
Kulturer henh. af Naaletræer (Chermes
abietis) og paa Løvtræer (Bøg og Eg) kan
være følelige nok. Skovenes værste Fjender er
dog ubetinget at finde mellem dem, der
ødelægger den faste Plantesubstans. Disse
Insekters Angreb kan rettes mod enhver Del af
Træet; Billelarvers og enkelte
Sommerfuglelarvers Angreb paa Trærødder, talrige
Blad- og Snudebillers Ødelæggelse af
Bladkødet, Hylobius abietis’ og Vespa crabro’s
Bortgnaven af Barken, Barkbillernes Gange i
Blødbast og Veddets ydre Lag samt
Træhvepsenes o. m. a.’s Gange i Veddet er velkendte
Eksempler paa, at ingen Del af et Træ er
skaanet for Insekternes Angreb. Ofte bukker Træet
under for disse Angreb, men selv om det ikke
gør det, hensættes det dog for længere Tid i en
sygelig Tilstand, som giver sig til Kende paa
forsk. Vis. Ofte følger med et bestemt
Insektangreb ejendommelige sygelige Vækstforhold,
som forvansker Træets opr. Udseende, og som
præger det hele dets øvrige Liv. Saaledes
danner Fyrren ved Tortrix buoliana’s Angreb
som oftest en meget betydelig Bugt paa sin
ellers lige Stamme, og Granens Aarsskud
efter et Nonneangreb er karakteriseret ved et
meget stort Antal yderst korte Naale. I Alm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>