Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstinsekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viser Træets sygelige Tilstand sig dog dels ved
en langt mindre Løvmasse, mindre
Blade og særlig ved en stærk Hemning af
Vækst, saavel hvad Længde- som
Tykkelsesvækst angaar. Hemning i Længdevæksten er
velkendt fra Granens Topskud, hvor man efter
stærke Insektangreb ser en Række ganske korte
Aarsskud følge efter hverandre, til Slut fulgte af
et meget langt, betegnende det Tidspunkt, da
Træet har overstaaet Rekonvalescensperioden.
Hemning i Tykkelsesvæksten ses bedst paa
Aarringene, der for de samme Aar viser en
betydelig mindre Bredde. Desuden formindskes
ogsaa Løvmassen ved Gnavning i Knopperne og
de unge Skud, men tillige bevirkes der herved,
at Stammens Form bliver daarlig. Ogsaa paa
anden Vis kan Insektangrebene faa Bet.,
saaledes ved at bore Huller gennem Barken ind til
Kambiallaget; derved fremskafles et
Saftflaad, der svækker Træet; ogsaa ved at bore
ind i selve Veddet gør de dette ubrugeligt
til Gavntræ, hvorved tillige de Insekter
faar Bet., som lever i tildannet tørt Træ.
Fremdeles ved at gnave paa Rodbarken og
derved svække Træets Ernæring og ved at
danne Huller i Barken, hvorved de aabner
Vej for Snyltesvampe, faar de en ikke
ringe Betydning.
Det er indlysende, at de forsk. F.’s skadelige
Indflydelse i økonomisk Henseende er yderst
forsk.; medens nogle, som Bladminerere,
bladrullende Snudebiller, mange
Galhvepse etc. vel regnes til F., men dog
anretter forholdsvis ringe Skade, er derimod
andre som Tomicus typographus, Liparis
monacha, Hylobius abietis og Tortrix buoliana o. a.
meget ell. overordentlig skadelige Insekter. Det
er imidlertid ingenlunde alene af vedk.
enkelte Insektart og dens særlig ejendommelige
Angrebsmaade, at Ødelæggelsen er bestemt, men
mange andre Forhold griber snart hemmende,
snart fremskyndende ind i Ødelæggelsens Gang.
Et vigtigt Forhold er bl. a. saaledes vedk.
Træarts større ell. mindre Modtagelighed
for Angrebet og Modstandskraft mod den
paafølgende Svagelighedsperiode; i saa Henseende
staar Naaletræerne langt tilbage for
Løvtræerne; medens gl. Birke- og Asketræer aarevis kan
modstaa Barkbillernes Angreb, bukker
Naaletræerne næsten altid under for ethvert ret
alvorligt Barkbilleangreb. Ogsaa Træets Alder
spiller en stor Rolle, idet unge Træer navnlig
som spæde langt lettere bukker under end
ældre, en naturlig Følge af, at de har langt mindre
at staa imod med, og at de Saar, som et
Enkeltindivid efterlader paa et større Træ, for
dette næppe er at regne for et
Knappenaalsstik, medens samme kan være meget føleligt
paa en ganske spæd Plante. Fremdeles har
selvfølgelig Plantens Sundhedstilstand
meget at sige, ligesom ogsaa Aarstiden og
Vejrforholdene, under hvilke Angrebene
udføres, ikke er uden Bet.; et tidligt
Foraarsangreb paa Løvtræerne er som oftest langt
farligere end senere hen paa Sommeren, fordi i
saa Fald Bladene har faaet Tid til at fungere.
Hvorledes opstaar nu sligt et
større Insektangreb? Det kan vel nu
og da opstaa udefra, idet de angribende
Insekter kommer tilflyvende fra andre Distrikter;
som Eksempler herpaa kan Sydens
Græshoppesværme, men ogsaa Sværme af
Nonnen og Tomicus typographus nævnes;
dog opstaar et sligt Insektangreb i de allerfleste
Tilfælde ved en af en Række sammenhængende
gunstige Forhold fremkaldt stærk Formering af
de paa det vedk. Distrikt tidligere
tilstedeværende Individer. Enkelte Trægrupper inde i
Skoven, hvor et ell. andet skadeligt Insekt i
længere Tid har været til Stede, men kun i en
ringe og uskadelig Mængde, kan blive de
Arner, hvorfra de Tusinder af Insekter skal
udgaa, i hvis Magt det staar at afløve hele
Skovdistrikter. Ligeledes rummer de talrige
Smaaplantager og Hegnplantninger, i Danmark f.
Eks. i Jylland, en ikke ringe Fare, da de ligger
saa afsides og kun sjælden tilses af
Forstvæsenet. Hvad der særlig begunstiger denne
ofte ret gaadefulde, pludselige Masseoptræden
af et enkelt, bestemt Insekt, er dels det, at de
skadelige F. er overalt alm. Dyr og formerer
sig meget rigt, dels ligger det ogsaa i de europ.
Skoves ensartede Karakter. Da et Insekt jo i
Alm. er ret kræsent i Valget af sin Føde og
hovedsagelig er bundet til een ell. i alt Fald
faa Træarter, hvad der særlig gælder
Naaletræernes Insekter, da Løvtræerne mere er
Polyfager, er det af Vigtighed for en pludselig
massevis Optræden, at Insektet efter at have
afbladet et Træ i sin umiddelbare Nærhed
finder samme Art. Netop dette Forhold byder jo
de fleste europ. Skove, der ofte i milelange
Strækninger kun dannes af een eneste, ell. i alt
Fald kun faa Træarter; de staar just paa
Grund heraf i saa stor Modsætning til
Tropernes Skove, der sammensættes af saa
mangfoldige Træsorter, og hvor derfor slig massevis
Afbladning af store Skovdistrikter i Alm. er en
Umulighed. Naar man ser hen til de vide
Skovstrækninger, som kan gaa til Grunde ved
Insektangreb, og tillige ser hen til den Magt, man
navnlig siden 1870’erne har faaet over F.’s
Angreb, ligger det nær at spørge om, hvordan
Forholdene har været i de Fortidsskove,
hvorom Moserne giver os Oplysning, og som
ikke blev regulerede af nogen Forstetat. Her
kan da bemærkes, at Mosestudierne jo netop
har lært os, at en Række paa hinanden flg.
Skovfloraer har afløst hinanden, og muligt er
det, at Insekterne her om end ikke har været
Hovedfaktoren, saa dog har bidraget deres til
at give en Træart, der var ved at uddø eller
fortrænges, Naadestødet.
Dengang som nu gjaldt sikkert den samme
Regel: ethvert stort Insektangreb
har Spiren til sit eget Ophør i sig
selv. Sammen med den massevisse Optræden
af en enkelt Art stiger ogsaa Livsvilkaarene
for de Arter, der paa forsk. Vis, bl. a. som
Snyltere, er knyttede til den, og det bliver da
disse, der som en Slags Bølgebrydere i
Naturens Husholdning er Dæmningerne, der
hindrer Bølgen, som truede med at overskylle alt,
i at brede sig. Ligeledes standser et Angreb
ogsaa af ligefrem Mangel paa mere Næring,
ligesom ogsaa mangelfuld Næring i sig selv kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
