Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fortes fortuna adjuvat - Fortfæstning - Forth - Forth-Broen - Forth- og Clyde-Kanalen - Fort Howard - Fortid - Fortifikation - Fortifikationen - Fortiguerra - Fortinning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortes fortuna adjuvat (lat. Ordsprog),
»Lykken hjælper den Kække«; »dristig vovet,
halvt er vundet«.
H. H. R.
Fortfæstning er alm. Betegnelse for
Nutidens med Forter omgivne Fæstninger.
Forth [↱få.əþ], Flod i Skotland, udspringer
Ø. f. Loch-Lomond i Grevskabet Stirling, løber
mod SØ. først med stærkt, senere med ringe
Fald og i store Slyngninger og udmunder i
F.-Bugten, Firth of F. I venstre Bred optager
den Teith, som er Afløb for Søerne Katrine,
Lachray, Benachar og Lubnaig. F. er 97 km
lang, og smaa Skibe kan besejle den indtil
Stirling. Firth of F. er den vigtigste
Bugt paa Østsiden af Skotland; den er 81 km
lang og ved Mundingen 27 km bred. En
mægtig Bro, »F.-Broen« (s. d.), fører over Bugten
ved Queensferry, hvor den er 1,5 km bred.
Indtil Grangemouth kan store Skibe gaa op. Paa
Øerne May og Inchkeit findes Fyr. Bredderne
er flade, frugtbare og tæt befolkede. Her ligger
Edinburgh og dens Havnestæder: Portobollo,
Leith, Newhaven, Granton og desuden
Borrowstounness og paa den nordlige Bred Kirkcaldy,
Burntisland og Alloa med gode Ankerpladser.
Ved Hjælp af F.-og-Clyde-Kanalen og
Unionkanalen er der tilvejebragt Forbindelse med
de indre, kulrige Egne.
G. Ht.
Forth-Broen [↱få.əþ-] fører over Firth of
Forth mellem Queensferry og Inverkeithing i
Nærheden af Edinburgh og er for Øjeblikket
endnu den Bro, der har den største fri
Spændvidde (521,2 m); inden ret længe vil den dog
være overfløjet af Quebec-Broen over
St Lawrence (se Broer). Broen er bygget
for at forkorte Forbindelseslinierne mellem
Edinburgh og det nordlige Skotland, og den
benyttes af 4 Jernbaneselskaber i Forening, som
har overtaget Garanti for Forrentning af
Anlægskapitalen (2325000 £). Selve
Brobygningsarbejdet er derimod gennemført af et særligt
Selskab, Forth Bridge Company, som fik
Koncession derpaa 1882; den aabnedes for Trafikken
4. Marts 1890. Broens Bygmestere er Sir
Benjamin Baker og Sir John Fowler.
A. O-d.
Forth- og Clyde-Kanalen [↱få.əþ-↱k£a^id-]
(F.-og-Glasgow-Kanalen) forbinder de to
skotske Floder Forth og Clyde. Den udgaar fra
Grangemouth ved Floden Carrows Udmunding
i Forth og støder til Clyde ved Bowling, c. 7 km
ndf. Glasgow. Den byggedes 1761—92 og er 62
km lang, har 39 Sluser og en Dybde af 3 m.
Den overtoges 1867 af Caledonian Railway
Company tilligemed Monkland Kanal, der er 20 km
lang og, udgaaende fra F., gaar igennem den
nordøstlige Del af Glasgow gennem Cartbridge
til Woodhall i Old Monkland, Ved den 51 km
lange Unionkanal, som byggedes 1818—22, og
som udgaar fra F. ved Port Downe i Nærheden
af Falkirk, er den sat i Forbindelse med
Edinburgh (Port Hopetown). Denne Kanal tilhører
siden 1865 North British Railway Company.
J. M.-P.
Fort Howard [↱få.ət-↱ha^uəd], By i U. S. A.,
Stat Wisconsin, ligger ved Mundingen af Fox
River lige over for Green Bay, i hvilken
By den nu er indlemmet.
H. P. S.
Fortid, se Imperfektum.
Fortifikation (lat.) brugtes navnlig i ældre
Tid som Betegnelse for alt, hvad der vedrørte
det milit. Bygningsvæsen, f. Eks.
Fortifikationsetat (Ingeniørkorps), Fortifikationsofficer
(Ingeniørofficer), Kjøbenhavns F. (Befæstning);
nu bruges i Alm. kun det af F. dannede
Adjektiv, fortifikatorisk, f. Eks. i Forbindelsen
feltfortifikatorisk Anlæg, d. v. s. feltbefæstet
Anlæg.
Sch. P.
Fortifikationen er et til det danske
Ingeniørkorps svarende Korps i den sv. Hær, som
skal bygge og vedligeholde Fæstninger og
øvrige under Militæretaten hørende Bygninger og
i Krig skal lede og udføre alle Slags milit.-tekn.
Arbejder. — F. fik først under Gustaf II Adolf
en bestemt Organisation og stod da under
Artillerigeneralens Befaling. 1676 skiltes F. fra
Krigskollegiets Overstyrelse og stod, saa længe
Karl XI levede, under Kongens umiddelbare
Kommando. 1762 fik F. en ny Organisation og
deltes i 6 saakaldte Brigader, hvis Antal 1778
formindskedes til 4. 1805 organiseredes et
Feltmaalingskorps, som 1811 sammen med F.
dannede Ingeniørkorpset. Feltmaalingskorpset
udskiltes atter 1831. Pontonertrainet, som opr.
sorterede under Artilleriet, henlagdes 1816
under Ingeniørkorpset. 1855 organiseredes de
første Ingeniørtropper — et Sapørkompagni — og
1867 oprettedes 3 Kompagnier, som fik Navnet
Pontonerbataillonen; s. A. fik Ingeniørkorpset
sit opr. Navn F. 1870 bevilgedes Midler til
Dannelsen af et Feltsignalkompagni, og 1873
begyndtes Organisationen af Sapørbataillonen,
bestaaende af 3 Kompagnier. Efter Hærloven
1901 bestaar F. af Fortifikationsstaben og
Ingeniørtropperne (se i øvrigt Sverige,
»Hærvæsen«).
(A. G. N.). Sch. P.
Fortiguerra [fårti↱guær.a], se Forteguerri.
Fortinning, Metallernes Overdragning med
Tin, anvendes for at give Metallet Tinnets hvide
Farve og smukke Glans og ligeledes for at
nyttiggøre Tinnets forholdsvis betydelige
Modstandsdygtighed mod Indvirkning af Luft og svage
Syrer. Naar Tinlaget er fuldstændig
sammenhængende, vil Genstanden naturligvis udad til
fremtræde, som om den helt igennem var
fremstillet af dette Metal, uden at dog Forbruget af
det forholdsvis dyre Tin bliver betydeligt. Ved
F. af den indre Hulhed i et Kobberkar til
Tilberedning af Næringsmidler opnaar man
saaledes, at disse, der ofte vil være af en svagt
sur Natur, ikke kommer i direkte Forbindelse
med Kobber, saa at dette ikke kan opløses,
hvorved undgaas Forgiftningstilfælde, der ellers
let vil kunne foranlediges; paa den anden Side
er det en Fordel, at Hovedmassen af
Kogekarret er af Kobber, da herved Styrken og
Modstandsdygtigheden mod Ildens Paavirkning
forøges og Prisen bliver lavere. Naar Jern ønskes
beskyttet mod Fugtighedens og svage Syrers
Angreb ved en F., er det af særlig Bet., at
Tinlaget bliver saa vel sammenhængende som
muligt; i Forbindelse med Vandet danner
nemlig Jernet og Tinnet et galvanisk Element, hvor
Tinnet danner den positive Pol, Jernet den
negative; det sidste Metal vil derfor gaa i
Opløsning paa alle de Steder, hvor det ikke er helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
