Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortune, Robert - Fortuny y Carbo, Mariano José Maria - Fort Wayne - Fort William (Skotland) - Fort William (Dominion of Canada) - Fort Worth - Fortælling - fortærlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at studere Dyrkningen af vigtige Kulturplanter
som Te, Bomuldsplanten o. a.; disse Rejser har
han udførlig beskrevet. Til Europa hjemførte
han talrige østasiatiske Planter.
A. M.
Fortuny y Carbo [får↱tunj-i-↱karwå],
Mariano José Maria, sp Maler og Raderer, f. 11.
Juni 1838 i Reus (Tarragona), d. 21. Novbr
1874 i Rom. Hovedtrækkene i hans korte,
omflakkende Liv: En Studietid i Barcelonas
Kunstskole under Overbeck’s Elev Cl. Lorenzale,
Opnaaelse af et akademisk Rejsestipendium, der
i Slutn. af 1850’erne bragte ham til Rom og i
nær Berøring med Velasquez’ og Ribera’s Kunst,
en Rejse til Marokko med General Prim
1859—60 under den sp.-marokkanske Krig, stærk
Optagethed af det brogede orientalske Liv, som
denne Krigsskueplads aabnede for ham, og
deraf flg. Gennembrud i hans Kunstudvikling,
et Besøg i Paris, hvor Samlivet med Gerôme
og ganske særlig med Meissonier gav hans
Kunst et nyt Stød fremad, Madrid-Ophold med
ivrige Studier efter Goya, Tilbagevenden til
Rom, hans Standkvarter, hvor han i sit Atelier
— et formeligt Museum af Kunstgenstande og
af straalende brogede Stoffers Mylder fra hans
Rejser — 1866—70 var Midtpunktet for det
ital.-sp. Kunstnerliv, Sysselsættelse her med en
Del Bestillinger fra den fr. Kunsthandler Goupil,
og disses Udstilling 1870 i Paris, hvor de
skaffede ham en enorm Succes. Hans Kunst blev
en Svælgen i stadig skiftende farverige
Rejseindtryk, der krævede Øjebliksbilledets Fiksering
af det maleriske i rask henkastede Penselstrøg;
som en Jonglør tumlede han med Farverne i
sin urolige brillerende Kunst. Trods kort
Levetid fik han malet overordentlig meget med sin
utrolig hurtige Pensel, en stor Del dog kun
Skitser og Studier; selv i sine færdige Arbejder
bryder han sig mindre om Tegning og
gennemført Formbehandling, det er det maleriske i dets
fænomenale Lyskraft, han gengiver i sine smaa
Billeder med deres blendende, gnistrende,
plettede Kolorit, der snart blev Modesag i sp. og
fr. Kunst; paa Rejsen i Marokko er det ikke
Krigsbegivenhederne, der fængsler ham, det
store af Barcelona’s Byraad bestilte »Tetuans
Erobring« kan han ikke overvinde sig til at
gøre færdigt, og han betaler de modtagne Penge
tilbage; derimod maler han fra dette og et
senere Orientophold talrige arab. Genrebilleder:
»Arabisk Tigger« etc.; bl. Goupil-Billederne er
særlig »Vicaria« (Bryllup i Madrid) berømt;
andre kendte Arbejder: »Modellen forevises i
Akademiet«, »Tragedien repeteres i Haven« (i
Kostume fra 18. Aarh., hvis maleriske
Rokokodekoration ret laa for hans Pensel), Los cerdos;
ofte er Akcessorierne Billedets største
Tiltrækningskraft og Motivet til dets Tilbliven. I
Akvarel- og Raderekunsten kunde hans maleriske
Lune og Forkærlighed for det
flot-skitsemæssige ret tumle sig; han har ogsaa malet
udmærkede Portrætskitser; til det store
Historiemaleri, der laa hans Temperament fjernere, har
han givet Bidrag med en stor og allegorisk
Komposition for Augustinerkirken i Barcelona
og et Loftbillede for Dronning Christina’s
Palads; et interessant Arbejde af hist. Tilsnit er
hans »Gounods Faust«. F. var den bekendte sp.
Maler F. Madrazo’s Svigersøn. I Ny Carlsberg
Glyptotek i Kbhvn Akvarellen »Italiensk Pige«
(1867). (Litt.: Davillier, F., sa vie etc.
[Paris 1875]; Yriarte, F. [Paris 1885]).
A. Hk.
Fort Wayne [↱få.ət-↱wein], By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger 250 km SØ. f. Chicago
ved Sammenløbet af St Josef og St Mary,
hvoraf Maumee opstaar, og ved Wabash og
Erie-Kanalen. (1910) 63950 Indb. F. W. er
Jernvejscentrum og driver betydelig Handel og
Industri, foruden at den har fl. højere
Undervisningsanstalter. F. W. har Navn efter et Fort,
der 1794 anlagdes mod Indianerne.
H. P. S.
Fort William [↱få.ət-↱wi£jəm], By i Skotland
i Grevskabet Invernes ved den øvre Ende af
Loch Linnhe og ved den nordvestlige Fod af
Ben Nevis. C. 2000 Indb. Fortet blev bygget
1655 af General Monk imod Højlænderne,
nedlagdes 1860 og maatte 1890 give Plads for
Jernbanestationen.
G. Ht.
Fort William [↱få.ət-↱wi£jəm], By i Dominion
of Canada, Prov. Ontario, ligger ved Øvresøen
ved Mundingen af Kaministiquia River, der 25
km højere oppe danner det 40 m nøje
Kakabeka-Fald. (1901) 3633 Indb. F. W. har
Udførsel af Korn og Jernmalm. Byen har Station
paa den kanadiske Pacifikbane og er udset til
at blive det østlige Endepunkt for den nordlige
transkontinentale Jernvej i Kanada.
H. P. S.
Fort Worth [↱få.ət-↱wə.þ], By i U. S. A.,
Stat Texas, ligger 270 km NNØ. f. Austin, 195
m o. H. ved Sandy Creek. (1910) 73300 Indb.
F. W. er Jernvejscentrum og driver stor
Handel med Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Fortælling, den sproglige Fremstilling af en
virkelig ell. opfundet Begivenhed, hvis
Genstand, i Modsætning til Beskrivelsens, ses som
forbigangen, hist. I Poetikken forstaar man ved
F. en Fremstilling af opdigtede Begivenheder,
der ikke frembyder nogen paafaldende
Forvikling og vil gøre Indtryk af noget, der virkelig er
sket ell. er troværdigt. Som F. i videre
Forstand er den den fælles Rod til den mindre
episke Digtning overhovedet, hvis Særpræg er,
at den i F.’s Form giver os et enkelt
Livsmoment, et Hjørne ell. en Side af Tilværelsen
(Fabel, Eventyr, Legende, F., Idyl, Novelle). F. i
snævrere Forstand fremstiller en enkelt
Begivenhed i naturlig Aarsagssammenhæng i
jævn, ukunstlet, ligefrem Tone. Den gode F.
kræver Klarhed og Liv i det enkelte, en
anskuelig og simpel Plan, tydelig Sammenhæng og
kunstnerisk Afrunding til et Hele. Efter den ved
Indholdet givne Stemningstone kan den være
alvorlig ell. komisk og humoristisk. Den kan
fremtræde baade i Prosa og i versificeret Form.
Cl. W.
fortærlige kaldes efter jur. Sprogbrug Ting,
der — saaledes som f. Eks. Fødemidler,
Brændsel og Tændstikker — ved een Gang at benyttes
efter deres Bestemmelse tilintetgøres ell. dog
forandres saaledes, at de ikke mere er tjenlige
til deres opr. Bestemmelse. I Modsætning
hertil kaldes Ting, som uden væsentlig Forringelse
kan være Genstand for fortsat Benyttelse, f.
Eks. faste Ejendomme, »ufortærlige«. Ting, der
vel tilintetgøres ved Brug, men kun, naar denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
