Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortsættelsesskoler - Fortun - Fortuna - Fortunatov, Filip Fjodorovitsch - Fortunatus - Fortunatus, V. - Fortune, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyske Stater (navnlig i München), og en smuk
Beg. er gjort i Sthlm. I andre Lande, f. Eks. i
Norge, har man foretrukket at støtte de frivillig
oprettede F. med Statsbidrag. I Danmark staar
Spørgsmaalet om F. paa Dagsordenen, især
efter at Undervisningsministeriet ved Cirkulære
af 12. Juli 1912 til Skoledirektionerne har
udbedt sig disses Ytringer om Sagen. Deres
Opgave er for en Del løst af Aftenskolerne
og Folkehøjskolerne. — F. med faglig
Undervisning for unge Haandværkere er i 19.
Aarh. i stigende Omfang oprettede i alle
Kulturlandes større Byer under Navn af
Tekniske Skoler. (Litt.: F. Graae,
»Fortsættelsesundervisningen i Danmark og enkelte
Stater i Udlandet« [1913]).
Fr. Th.
Fortun, Anneks til Luster Præstegæld i Sogn,
dannes af to jævntløbende Dalfører
Mørkrisdalen og F.-Dalen, som begge i en
Længde af henimod 30 km skærer sig op i
nordlig Retning ind i Jostedalsbræen. Begge Dale er
trange Fjelddale med stejle, høje Fjeldsider,
som paa alle Sider ender i evige Snemasser.
Den af Turister mest kendte Del af F. er
Bergedalen, hvortil Vejen i Slyngninger fører op
over Fjeldsiden fra F. Kirke til Turiststationen
Turtegrö. Fra Turtegrö gaar Vej videre Ø.
over til Skogadalsbøen Turisthytte. Fra
Turtegrö fører derhos Vej N. over Dølefjeldet
til Røsheim. Paa den hele Vej glimrende
Udsigt over hele den sydlige Tinderække,
Horungerne, Skagastøls- og
Styggedalstinderne. Nederst i Dalen, der er
ganske flad, ligger det lille Eidsvand og
S. f. dette ved Fjorden Eide med
Dampskibsanløbssted og Hotel. F.’s gl. Stavkirke, der
nævnes første Gang 1323, er nu flyttet og rejst
paa Konsul Gade’s Landsted Fantoft, 4 km fra
Bergen. (Litt.: L. Dietrichson, »De
norske Stavkirker«, Side 255 ff.).
(J. F. W. H.). M. H.
Fortuna (lat.), den rom. Gudinde for, hvad
der skal komme, Tilskikkelsen, der bringer
Mennesket baade godt og ondt. En tilsvarende
Gudinde (Tyche) dyrkedes af Grækerne, hos
hvem hun dog aldrig traadte saa stærkt i
Forgrunden som F. i Italien. Gl. ansete
Helligdomme for F. fandtes i Præneste i Latium,
hvor hun ansaas for Jupiter’s Datter, og i
Kyststaden Antium, hvor hun synes at have
staaet i nært Forhold til Søfarten; begge disse
Steder gaves der Orakelsvar i Templerne. I
Rom skulde F.’s Dyrkelse efter Overleveringen
være indført af Servius Tullius, der mere end
andre havde følt Lykkens Gunst; Sagnet lod
ham endog være Gudindens Elsker. I den gl.
rom. Kultus gik F. i eet med Fors og tilbades
under Navnet Fors F. Med Tiden fik hun en
mere og mere fremtrædende Plads i Romernes
Gudeverden. Fra Kejsertiden foreligger flest
Minder om hendes udbredte Kultus: Altre,
Indskrifter, Statuer, Bronzefigurer, Møntbilleder
m. m. Gudindens flersidige Væsen afspejler sig
i hendes forsk. Tilnavne og i de Attributter,
hvormed hun afbildedes. Man tilbeder Bona F.
(den gode Lykke, gr. Άγαθὴ Тύχη) og F.
Manens (den blivende Lykke), men søger at
afvende og forsone Mala F. (den onde Lykke). F.
hujusce diei (»Lykken for i Dag«) havde to
Templer i Rom. Stænder, Korporationer,
Familier og Lokaliteter havde hver sin særlige
Lykkegudinde; eksempelvis nævnes F.
Equestris (Ridderstandens), F. Tulliana (den tulliske
Slægts), F. horreorum (Kornladernes). Øverst
bl. disse særlige Lykkegudinder staar Folkets
og Statens, F. Populi Romani og F. Publica, i
Kejsertiden tillige Kejserens, F. Augusta, der
tilbades rundt om i Riget, hyppig under en
særlig Form som F. Redux ɔ: Gudinden, som
førte Kejseren lykkelig tilbage, naar han havde
været borte i Krig ell. paa Rejse. Billeder af de
to sidstnævnte findes ofte paa Kejsertidens
Mønter. Alm. fremstilledes F. som en staaende
Kvindeskikkelse; i venstre Haand bærer hun et
Horn (Overflødighedshornet, jfr Copia), fyldt
med Blomster og Frugter, som antyder hendes
gode Gaver; højre Haand støtter hun til et
Ror. Stundom sætter hun Foden paa en
Skibsstavn; baade denne og Roret har antagelig
deres Oprindelse fra gl. Forestillinger om F.
som Søfartens Gudinde (se ovf.); naar Roret i
senere Tid næsten altid tillægges F., er deri
dog kun udtrykt den Tanke, at det er hende,
der styrer Lykkens Gang. Tit hviler det paa
en Kugle, Udtryk for, at hele Verden er hendes
Magt undergiven; undertiden staar Gudinden
selv paa Verdenskuglen. Et ret alm. F.-Symbol
er Hjulet, der antyder den hurtig omskiftende
Lykke; naar Gudinden stundom afbildes vinget,
ligger en lgn. Tanke til Grund (den hurtig
kommende og hurtig flygtende Lykke). Fra
Kejsertiden kendes en Række Fremstillinger, i hvilke
F. er udstyret med et stort Antal Attributter,
som ellers tilkommer en Række særlige
Guddomme, et Vidnesbyrd om, at F. opfattedes
som den mægtigste Guddom, hvem alt er
underlagt.
C. B.
Fortunatov [fartu↱natåf], Filip
Fjodorovitsch, russisk Sprogforsker, f. 1848, d.
1914, var Prof. i sammenlignende
Sprogvidenskab i Moskva og fra 1898 Medlem af
Videnskabsakademiet. F. har gjort sig fortjent ved
sine grundige Undersøgelser over de baltiske og
slaviske Sprog og deres indbyrdes Forhold, og
har med særlig Interesse beskæftiget sig med
Accentforholdene i Litavisk. 1880 offentliggjorde
han i »Archiv für slavische Philologie« Afh.
»Zur vergleichenden Betonungslehre der
lituschlavischen Sprachen«, hvori han fremsatte ny
Love for Betoning og Kvantitet. Han overtog
1897 Redaktionen af den da paabegyndte ny
Udg. af A. Juschkevitsch’s litaviske Ordbog.
H. C-e.
Fortunatus, Folkebog om Vidunderrejse,
Lykkepung m. m., haves paa Dansk (tidligst
1664), paa Tysk (1509) og i fl. Sprog. (Litt.:
Nyerup, »Alm. Morskabslæsning« [1816, S.
157—168]).
A. O.
Fortunatus, V., se Venantius.
Fortune [↱få.ətjun], Robert, eng.
Botaniker, (1813—80), lærte opr. Gartneriet; blev ansat
ved den botaniske Have i Edinburgh, senere
ved Horticultural Society’s Haver i Chiswick og
var en Tid Direktør for den botaniske Have i
Chelsea. 4 Gange foretog han lange Rejser til
Kina, Japan o. a. Dele af Østasien, særlig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>