Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forudsætning - Forum (lat.) - Forum (jur.) - Forundersøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ellers vilde man jo altid kunne træde tilbage
fra en Kontrakt, der ikke viste sig saa
fordelagtig som forudsat, og al Sikkerhed i
Samhandelen vilde forsvinde. For at kunne paaberaabe
sig en slig F. som relevant, maa det yderligere
kræves, ikke blot, at den var væsentlig
bestemmende for den Forpligtedes Villie til at indgaa
Retshandelen, men yderligere, at det ogsaa var
kendeligt for Medkontrahenten, at Løftegiveren
ikke alene afsluttede Handelen under hin F.,
men at han overhovedet, om denne var
kommen paa Tale, ikke vilde have afsluttet den
uden under Betingelse af, at samme F. forelaa
ell. kom til at foreligge. M. a. O.: F. maa være
kendelig som en stiltiende Betingelse for
Løftegiverens Villie til at paatage sig Forpligtelsen.
Hvilke F. der i det enkelte Tilfælde saaledes
kan anses for stiltiende Betingelser, kan nu dels
tænkes afgjort efter en Undersøgelse af den
individuelle Retshandels Indhold og de
Forhandlinger, der gik forud for dens Stiftelse —
hvilket dog ofte ikke vil lede til noget sikkert
Resultat. Dels og navnlig vil i Reglen visse
Betingelser normalt kunne anses for forudsatte
som flydende af den objektive Rets Medfør
(jura negotii), naar ikke Retsforholdet i det
enkelte Tilfælde giver Oplysning om noget
andet som det kendeligt villede. Saaledes vil det
i Reglen i gensidige Obligationsforhold være en
relevant F. for den ene Parts Pligt til at yde,
at han til Gengæld faar Ret til en
Vederlagsydelse fra Medkontrahenten ell. faktisk faar
Vederlag, ligesom for Køberens Pligt til at
betale Købesummen, at Sælgeren er i Stand til
at hjemle ham Tingen som hans. Ligeledes vil
overhovedet Tilstedeværelsen af en Skyldgrund
(causa) normalt være F. for en Persons
Forpligtelse, hvoraf dog ikke i nordisk Ret som i
Romerretten følger, at en paaviselig causa
altid skulde være Betingelse for en Retshandels
Gyldighed (se causa).
Naar nu en slig relevant F. viser sig urigtig
(error in motivis) ell. senere brister, opstaar
Spørgsmaalet om Løftegiverens Stilling. Ved
obligatoriske Retshandler er det her alm.
anerkendt, at Virkningen bliver Retshandelens
Ugyldighed, saaledes at altsaa Løftegiveren ikke
er bunden. Ved Overdragelsesretshandler maa
efter nordisk Ret — i Modsætning til efter
Romerretten — Retsvirkningen vistnok antages i
Reglen at blive den samme, saa at den, der har
overdraget en Ting under en urigtig F. — f.
Eks. troende, at Medkontrahenten var myndig
og altsaa paa sin Side forpligtet til
Vederlagsydelse — kan søge sin Ting tilbage fra
Køberen (vindicere den) og normalt ikke behøver at
nøjes med en blot Fordring paa at faa Tingen
tilbage (kondicere den). Og samme Ret til at
betragte Retshandelen som ugyldig maa
Løftegiveren ell. Overdrageren dernæst ogsaa have
over for den Trediemand, til hvem
Medkontrahenten har overdraget Tingen, medmindre
denne ad ekstinktiv Vej efter de for
Godtroenhedserhvervelser gældende Regler har erhvervet en
uangribelig Ret (se
Godtroenhedserhvervelser).
K. B.
Forum (lat.), Torvet i de rom. Byer, paa
hvilket dels den alm. Handel foregik, dels
offentlige Forsamlinger og Forhandlinger fandt
Sted. De større Byer havde fl. Torvepladser
med særlig Bestemmelse; i Rom fandtes
saaledes foruden den offentlige Forsamlingsplads
(F. Romanum, se Rom) bl. a. et Kvægtorv (F.
Boarium), et Grønttorv (F. Olitorium) og et
Fisketorv (F. Piscatorium). F. var desuden
Benævnelse paa mindre Byer og Handelspladser
i Italien og Kredsstæder i Provinserne, hvor der
dreves Handel og holdtes Ret; fl. havde
ligefrem Navn deraf som Forum Julii (nu Fréjus),
i det sydlige Frankrig.
C. B.
Forum (jur.) bruges hyppig i Retssproget
som lat. Benævnelse i St f. »Værneting«.
Navnlig forekommer F. i Sammensætning med
andre Latinismer som Betegnelse for en Række
specielle Værneting, der danner Afvigelser fra
den alm. Grundsætning om, at Sagsanlæg skal
ske ved det saakaldte f. domicilii, d. v. s. den
Retskreds, hvor Sagsøgte har sit Hjem. Blandt
saadanne i dansk Ret brugelige Udtryk kan
især mærkes: f. arresti ɔ: Værneting for Sager
ang. Stadfæstelse af civil Arrest; f.
administrationis ɔ: Værneting for Sager ang.
Regnskabsaflæggelse for visse offentlige Hverv; f.
contractus (eller solutionis) ɔ: Værneting for
Sager ang. Betaling af Gæld, naar
Betalingsstedet er kontraktmæssig fastsat; f. delicti ɔ:
Værneting for Sager ang. Overtrædelse af
Straffelovgivningen, for saa vidt Sagen
forfølges paa det Sted, hvor Overtrædelsen er
begaaet; f. privilegiatum (personale) ɔ: privilegeret
Værneting, som uden Hensyn til Sagens egen
Beskaffenhed indrømmes Indstævnte i Kraft af
hans personlige Forhold (Rang, Stand,
Bestilling o. l.), hvilket nutildags er næsten uden
praktisk Bet.; f. prorogatum ɔ: Værneting, som
Parterne ved Overenskomst har vedtaget, og
hvorved der gøres Afvigelse fra de sædvanlige
Regler om Retternes indbyrdes Kompetence;
f. reconventionis ɔ: Værneting for
Kontrasøgsmaal; f. rei sitæ ɔ: Værneting for Sager ang.
visse Retstrætter vedrørende fast Ejendom.
K. Hch.
Forundersøgelse i Bet. af retslig F. vil
sige den af en Dommer foretagne Undersøgelse,
hvorved en Straffesags Paadømmelse
forberedes (smlg. Efterforskning). F.’s
Beskaffenhed og Bet. er i øvrigt væsentlig forsk., efter
som vedk. Straffeproces er ordnet efter det
inkvisitoriske Princip ell. efter Anklageprincippet.
I en i det væsentlige inkvisitorisk Straffeproces
som den endnu i Danmark gældende er F.
gerne det vigtigste Afsnit under Sagens
Behandling, idet det er under denne, at
Bevismaterialet (gennem protokollerede Forhør over
Sigtede, protokolleret Vidneafhøring,
Fremlæggelse af Dokumenter, Dommerbemærkninger til
Protokollen om Ting, som kun
Undersøgelsesdommeren selv har Lejlighed til at iagttage,
etc.) tilvejebringes og det i selve den Form,
hvori det senere forelægges den ell. de
Dommere, der skal paakende Sagen. Aktor og
Defensor, der beskikkes, naar Øvrigheden efter
Udfaldet af F. beslutter at rejse Tiltale mod
den Sigtede, indskrænker sig gerne til gennem
deres skriftlige Indlæg at give Fremstillinger
af Sagen paa Grundlag af det under F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
