Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forundersøgelse - Forurening (af Fiskevande) - Forvalter - Forvaltning - Forvaltningsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilvejebragte, og for saa vidt enten en af disse, ell.,
senere hen, en af de Dommere, der skal dømme
i Sagen, ell. i Tilfælde af Appel den
overordnede Ret maatte ønske yderligere Oplysninger,
tilvejebringes disse gennem en Genoptagelse af
F. til Supplering af denne og foregaaende i
samme Former som denne (saakaldte
»Reassumtionsforhør«). Helt anderledes i en paa
Anklageprincippet grundet Proces. F. kan her
efter Omstændighederne helt overspringes, og
Sagen saaledes gaa lige fra Politiet til den
dømmende Ret, og hvor F. finder Sted, er
dennes Opgave — næst at bringe paa det rene,
hvorvidt der overhovedet er Grund til at rejse
Tiltale — indskrænket til at oplyse og klare,
hvor det Bevismateriale er at finde, der
eventuelt vil være at føre direkte frem under den
mundtlige Hovedforhandling for den dømmende
Ret, samt lægge dette til Rette. Det er en
Selvfølge, at Protokollationen af, hvad der
passerer i Retten under en F. af denne
sidstomtalte Art, kan indskrænkes til noget langt
mindre end under det førstomtalte System. —
Den en F. ledende Dommer har, for at kunne
løse sin Opgave, en Række Magtmidler til sin
mere ell. mindre ubundne Disposition, saasom
Tvangsindkaldelse af Sigtede og Vidner,
Udmeldelse af Syns- og Skønsmænd, Ransagning,
Beslaglæggelse, Anholdelse og Fængsling,
ligesom han til Raadighed har Politihjælp (jfr
Kriminalproces).
E. T.
Forurening (af Fiskevande), se
Fiskesygdomme.
Forvalter kaldes den, der, som Regel mod
Løn, leder det daglige Arbejde paa en Gaard
enten paa egen Haand ell. under Ejerens
Overledelse. Der vil som oftest ikke blive stillet den
Fordring til ham, at han direkte skal tage Del
i Arbejdet; den, der ikke blot leder, men selv
arbejder med, gaar som Regel under anden
Benævnelse, som Avlskarl, Ladefoged, Forkarl
ell. lgn.
H. H-l.
Forvaltning (Administration) kan
bruges om en Privatmands Bestyrelse af hans
rent private Anliggender, men i Reglen
betegner det en vis Forgrening af det offentliges
Virksomhed til Fremme af offentlige Formaal.
F. stilles da i Modsætning til Lovgivning og
Retspleje og omfatter al den Virksomhed af
nævnte Art, der ikke gaar ind under disse
Begreber. Lovgivning, Retspleje og Forvaltning
kan imidlertid bestemmes baade formelt og
materielt. Ved den materielle
Bestemmelse lægges Vægt paa Virksomhedens Art,
saaledes at man ved Lovgivning forstaar den
Statsfunktion, som gaar ud paa at opstille
alm. Retsforskrifter, ved Retspleje Afgørelsen
af Tvistigheder om, hvad der i H. t. Lov ell.
anden Norm i det enkelte Tilfælde er gældende
Ret, ved F. endelig hele den øvrige Del af
det offentliges Virksomhed. En positiv
Bestemmelse af det sidste Led i Inddelingen kan ikke
gives, da det indbefatter Virksomheder af højst
forsk. Art, men som en Ejendommelighed ved
F. kan dog fremhæves, at den i Modsætning til
de andre Statsfunktioner ikke er udtømt i
Beslutninger, men i vidt Omfang forudsætter en
aktiv Handlen. Denne Handlen kan gaa ud paa
Fuldbyrdelsen af trufne Retsafgørelser, men vil
oftest finde Sted, uden at der som Grundlag
foreligger en saadan, hvad enten den i øvrigt
foretages til Opfyldelse af en Lovforskrift, ell.
den tjener til Gennemførelsen af en Beslutning,
der uden Støtte i Lov fattes af den handlende
Myndighed selv. Den formelle Bestemmelse
af Begreberne Lovgivning, Retspleje og F.
hænger sammen med de moderne Forfatningers
Sondring mellem en lovgivende, dømmende og
udøvende Magt, hver med sine særlige
forfatningsmæssige Organer. Ved Lovgivning forstaas
da den Virksomhed, som udfoldes af
Lovgivningsmagten i de for Love foreskrevne Former,
selv om den ikke gaar ud paa at opstille
almindelige Retsforskrifter, men f. Eks. paa at
fastsætte Overslaget over Statens Indtægter og
Udgifter (Finansloven) ell. paa at meddele
Indfødsret til bestemte Personer, ved Retspleje den
Virksomhed, der udfoldes af Domstolene i
judicielle Former, selv om den ikke indskrænker
sig til Afgørelse af Retstvistigheder, men ogsaa,
som i det mindste til Dels efter dansk Ret,
omfatter de rent faktiske Foranstaltninger, som
hører med til Domsfuldbyrdelse og
Bobehandling, ved F. endelig de Funktioner, der
paahviler den udøvende Magt, selv om de bestaar
i Udstedelsen af Anordninger, indeholdende
almindelige Retsforskrifter, ell. i Afgørelsen af
Retstvistigheder. At den formelle og den
materielle Bestemmelse af Begreberne ikke dækker
hinanden, hænger sammen med Umuligheden
af i Praksis at holde de tre Statsfunktioner,
bestemte materielt, strengt sondrede paa
forskellige Hænder og med den naturlige Tendens
til at bringe de samme Former til Anvendelse
ved alle Beslutninger af samme Organ, uanset
Indholdet. Den formelle Begrebsbestemmelse er
den sædvanlig benyttede.
F. er enten Stats-F. ell. Kommune-F., efter
som den besørges af statslige ell. kommunale
Myndigheder. En klar Sondring mellem
Begreberne efter materielle Synspunkter lader sig
ikke gennemføre, da det i stor Udstrækning
beror paa Hensigtsmæssighedshensyn, hvilke
Anliggender Staten vil overlade Kommunerne.
Derimod kan der efter Beskaffenheden af de
Anliggender, der forvaltes, sondres mellem en
Række forsk. Forvaltningsgrene,
Justitsforvaltning, Finansforvaltning, Militærforvaltning og
saa videre.
P. J. J.
Forvaltningsret er Indbegrebet af de for
Forvaltningen (s. d.) gældende Retsregler. Dog
er det ikke alle saadanne Regler, som henføres
under F. For det første medtages kun de
Normer, som er opstillede af Staten selv, hvorimod
de internationale (folkeretlige) Retsnormer, der
kan blive at iagttage i den udenrigske
Forvaltning eller under Krigsførelse, holdes udenfor.
Dernæst omfatter F. kun de offentligretlige
Normer, ikke de for Stat, Kommune og private
Personer fælles privatretlige Regler, skønt disse
i vidt Omfang benyttes af
Forvaltningsmyndighederne i deres Virksomhed, f. Eks. ved
Anskaffelser til Brug for Forvaltningen, ved Leje
af nødvendige Lokaler, ved Antagelse af
Arbejdskraft, naar det ikke er Meningen, at denne
skal indtræde i et egentligt Embedsforhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
