Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosterfordrivelse - Fosterfordrivelse (jur.) - Fosterhinder ell. Æghinder - Fosterhinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten alle Tilfælde er disse Midler ganske
uvirksomme, medmindre de fremkalder en saa
alvorlig Sygdom hos den Svangre, at
Svangerskabet herved muligvis afbrydes, men hvorved
hun selv udsættes for at dø. En Overgang til
den anden Klasse Midler danner de
Medikamenter, som kun skal virke indirekte,
dels ved at fremkalde heftige Opkastninger,
saaledes Ipekakuanha o. a. Brækmidler, dels som
meget hede Drikke (Kamillete o. l.). De virker
imidlertid lige saa sjælden som de øvrige til
den anden Gruppe hørende Midler: hede Bade,
hede Fodbade. Overanstrengelse, især ved lange
Fodture, Sennepskager, Surdejg, Sammensnøring
af Underlivet, Stød og Slag af Underlivet.
Naturligvis kan de sidstnævnte drives saa vidt, at
Hensigten kan opnaas, men ikke uden at først
Moderen selv er udsat for den største Fare.
En Virkning kan snarere ventes af betydelige
Aareladninger ell. Blodkopper ell. Igler paa
Kønsdelene; men ogsaa disse Midler er meget
usikre og ikke ufarlige.
Kun Indgrebene i selve
Livmoderen fører som oftest til Maalet, navnlig hvis
herved Ægget alvorlig beskadiges ell. i stor
Udstrækning løsnes fra Livmoderen. Man har
i dette Øjemed benyttet Strikkepinde o. l.
Apparater, Hæklenaale, Sprøjtespidser o. s. v.,
ligesom man har sprøjtet Vædske op i
Livmoderen. Alle disse Indgreb er imidlertid i
højeste Grad farlige for den Paagældende; der
kan derved fremkaldes livsfarlige Beskadigelser
af Livmoderen; og selv om dette undgaas, trues
Vedk. af Blødning ell. Barselfeber, hvoraf hun
kan dø ell. beholde Skade for hele Livet. (Litt.:
H. H. Ploss, »Zur Geschichte, Verbreitung
und Methode der Frucht-Abtreibung« [Leipzig
1883]; Forhandlingerne paa Dansk
Kriminalistforenings 10. Aarsmøde, 2. Hæfte [Kbhvn 1913]).
Lp. M.
Fosterfordrivelse (jur.). Efter dansk Ret
straffes den Kvinde, der fordriver sit Foster
ell. dræber det i Moders Liv, med Strafarbejde
indtil 8 Aar, og samme Straf rammer den
Trediemand, der med hendes Samtykke
fordriver Fosteret ell. dræber det i hendes Liv.
Sker det uden hendes Vidende og Villie,
straffes Gerningsmanden derimod med Strafarbejde
fra 4 til 16 Aar og under særlig skærpende
Omstændigheder med Strafarbejde paa Livstid. I
Straffelovsudkastet af 1912 er Straffen for den
frugtsommelige Kvindes egen F. betydelig nedsat
(3 Mdrs Fængsel—6 Aars Strafarbejde) i
Erkendelse af, at særdeles undskyldende Momenter
ofte kan foreligge for hendes Vedk. En i de
senere Aar særlig fra Lægekredse udgaaet
Bestræbelse har til Formaal at faa F. af den
frugtsommelige Kvinde selv erklæret helt
straffri.
A. Gl.
Fosterhinder ell. Æghinder kaldes de
ved Fødselen sammenhængende Hinder,
Amnion, Chorion og en Del af Decidua
(s. d. og Efterbyrd), af hvilke de 2
førstnævnte dannes af Ægget, sidstnævnte af
Livmoderen. F. kan have forsk. Tykkelse, ligesom
deres Sejghed og Elasticitet veksler, hvilket
kan have Indflydelse paa, om de brister paa et
tidligere ell. senere Stadium af Fødselens
Forløb (se Fødsel). Følger F. ikke ud med
Efterbyrden, men bliver de tilbage i
Livmoderen, kan dette give Anledning til
Blødning, ligesom de senere kan gaa i
Forraadnelse. Er det kun mindre Stykker af F., der
tilbageholdes, er det dog som oftest uden
videre Bet., naar den Fødende ellers ikke
inficeres.
Lp. M.
Fosterhinder. Medens hos de lavere,
anamniote Hvirveldyr (Fisk og Padder)
Embryonets ydre Form umiddelbart kan iagttages,
naar man fjerner Æghinden {Zona pellucida)
og de uden om denne liggende haardere eller
blødere Skaldannelser, er Forholdet hos de
amniote Hvirveldyr (Krybdyr, Fugle og
Pattedyr) derimod langt mere indviklede; her
træffer man nemlig inden for Skaldannelserne
og Zona pellucida forsk. ved Vædske adskilte,
hindeagtige Organer: Chorion, Allantois
og Amnion, der først maa aabnes, før
Embryonet kommer til Syne. Den rette Forstaaelse
af disse Dannelser, som naar deres højeste
Udvikling i Embryonallivets senere Stadier, vindes
kun ved at forfølge deres Udvikling fra deres
første Anlæg. Hos Pattedyrene er dog, selv ved
en saadan sammenlignende Betragtning, de
tidligste Stadier ret vanskelige at forstaa; dette
beror nu ikke paa, at Pattedyrene i saa
Henseende væsentlig afviger fra Krybdyr og Fugle,
men derimod paa, at Udviklingen i Tidens Løb
er blevet noget ændret, som en Følge af, at
Pattedyrægget mistede sin Blommemasse; at
alle Pattedyræg opr. har været blommerige,
ligesom Næbdyrets og Myrepindsvinenes Æg
endnu er det, maa nemlig betragtes som givet.
Let forstaaelige er Forholdene derimod hos
Krybdyr og Fugle, hvor de fremtræder som
vist i hosstaaende, skematiske Længdesnit
gennem 5 forsk. Udviklingsstadier, fra hvilke alle
ydre Lag, Zona pellucida, Æggehvide, Skal o. l.
er fjernet. I det yngste Stadie (Fig. 1) ser man
Blommemassen — betegnet ved vandrette
Streger — ligge fuldstændig omgivet af Ektodermet
(Anlægget til Hud og Nervesystem), medens
derimod Entodermet (Tarmanlægget) og det
imellem Ekto- og Entoderm liggende Mesoderm
(Anlæg til Muskler og Skelet) kun dækker
Blommens øvre, animale Pol; samtidig har
Mesodermet i sin største Udstrækning
spaltet sig i 2 Lag, et øvre og et nedre,
der tilsammen omslutter det første Anlæg
til Krophulen. Paa næste Trin (Fig. 2) er
Ektodermet, ved Anlægget af
Centralnervesystemet, blevet stærkt fortykket over den
animale Pol; samtidig har Ektodermet og det øvre
Lag af Mesodermet saavel foran som bagved
dette fortykkede Parti, der angiver
Udstrækningen af Embryonets egl. Krop, hævet sig som en
tydelig Fold amf. Disse Folder, som, hvad
der naturligvis ikke kan ses i et mediant
Længdesnit, til begge Sider gaar over i hinanden,
tiltager i den flg. Tid saa betydeligt i Omfang
(Fig. 3), at Embryonet, der samtidig sondres
mere og mere fra Blommemassen, kommer til
at ligge i et eget lille Rum, der kun gennem
en ubetydelig Aabning staar i Forbindelse med
Omverdenen. Denne fri Passage lukkes dog
snart, idet Folderne, saa snart de berører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
