- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
575

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosterhinder - Fosterlands-Stiftelsen, Evangeliska

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hinanden, paa en ejendommelig Maade vokser
sammen, Ektoderm med Ektoderm, Mesoderm
med Mesoderm. Embryonet kommer derved
(Fig. 4) til at ligge i et særligt, vædskefyldt
Hulrum — Amnionhulen (amh) — der udadtil
begrænses af den tynde hindeagtige Amnion
(amn); denne er, som Fig. viser, dannet af
Ektoderm og Mesoderm — det sidste yderst.
Uden for Amnion ligger dernæst et Hulrum,
begrænset paa alle Sider af Mesoderm; det er
dannet ved Udvidelse af det opr. snævre Rum
mellem Mesodermets 2 Lag (Fig. 1) og staar
dels i Forbindelse med Fosterets Krophule, dels
har det, sammen med Mesoderm (og Entoderm)
bredt sig helt ned over Blommens vegetative
Pol; det betegnes gerne som den
ekstraembryonale Krophule (e k). Yderst ligger endelig
den hindeagtige, saakaldte »amniogene«
Chorion (ch), der, som det let ses (Fig. 3), i sin
Oprindelse staar i nært Forhold til Amnion;
den dannes alene af Ektoderm og Mesoderm,
aldrig af udenfor liggende Dele, Zona
pellucida
e. l. Kort efter, at Amnion er dannet,
plejer ogsaa det første Anlæg til Allantois at
vise sig; man ser da (Fig. 4), hvorledes der
fra det af Embryonet delvis omsluttede Parti
af Blommesækken, altsaa fra den egl. Tarm,
bag ved Blommesækken skyder sig en lille, af
Entoderm og Mesoderm beklædt Udposning ud
i den ekstraembryonale Krophule. Denne, ved
lodrette Streger betegnede, Udposning —
Allantois (all) ell. Fosterets Urinblære — fyldes
med Vædske og breder sig mere og mere (Fig.
5), ja naar endog i Reglen et langt større
Omfang end vist i sidstnævnte Fig. Samtidig
hermed er Fosterets ydre Form blevet mere
udpræget; Amnion er dernæst blevet betydeligt
forstørret og har samtidig ligesom krænget sig
ind under Fosteranlægget og sluttet sig tæt om
de proksimale Dele af Blommesæk og Allantois.
Ved at disse Bygningsforhold i den flg. Tid
udvikles videre, kommer det egl. Fosteranlæg
til, gennem en kortere ell. længere Stilk,
Navlestrengen, der udvendigt beklædes af Amnions
to Lag og i sit Indre gemmer saavel
Blommesækkens som Allantoissækkens indsnævrede,
nærmeste Partier, at staa i Forbindelse saavel
med Amnion, som med Blommesæk og
Allantois. Fraregnet, at Allantois naar et langt
betydeligere Omfang, holder Forholdene hos
Krybdyr og Fugle sig omtrent som vist i Fig. 5; hos
Pattedyrene indtræder derimod en
Sammenvoksning mellem Allantois og Chorion, hvorved
sidstnævnte fra Allantois bliver forsynet med et
rigt Karnet. Idet dernæst den saaledes
dannede Allantoischorion i større ell. mindre
Udstrækning træder i Forbindelse med
Livmoderens Væg, fremkommer et ejendommeligt
Organ, den saakaldte Fosterkage ell. Placenta (s.
d.), som, i sin i øvrigt saa overordentlig
varierende Udvikling er karakteristisk for
Pattedyrene. Fosterhinderne, navnlig Allantois faar
i dette Tilfælde den ganske specielle Opgave at
tjene som Bindeled mellem Moderorganismen
og Embryonet m. H. t. det sidstes Ernæring og
øvrige Stofskifte; hos de lavere Hvirveldyr,
hvor Allantois i øvrigt ogsaa har Bet. for
Respirationen, er Bestemmelsen med de forsk.,
vædskefyldte F. derimod uden Tvivl i første
Række at skærme det spæde Embryon mod
Overlast fra Omverdenen, altsaa f. Eks. mod
Udtørring, naar det gælder fritlagte Æg, eller
mod Tryk, naar Talen er om Dyr, der »fødes
levende«. Er Udviklingen til Ende, har F.
mistet deres Bet. og bortkastes da, idet deres
eneste Forbindelse med det unge Dyr,
Navlestrengen, ved Fødselen rives over; derved
efterlades hos mange Dyr et tydeligt Mærke:
Navlen. Alene af Allantois holder en lille Del
sig, nemlig det Afsnit, der ligger i Krophulen
mellem Tarmens bageste Del og Navlen, og af
hvilket Dyrets Urinblære fremgaar.
R. H. S.

illustration placeholder
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.


illustration placeholder
Fig. 3.


illustration placeholder
Fig. 4.


illustration placeholder
Fig. 5.


Skematisk Fremstilling af Fosterhindernes Dannelse
hos de amniote Hvirveldyr.

Fosterlands-Stiftelsen, Evangeliska, sv.
Selskab for indre og ydre Mission.
Tilskyndelsen til Oprettelsen af E. F.-S. kom fra en
31-aarig Præst, Hans Jakob Lundborg (d.
1867), der som Student i Upsala havde oplevet
et kristeligt Gennembrud, og som senere paa
en Rejse til Skotland var blevet kendt med den
unge skotske Frikirkes energiske Arbejde for
indre og ydre Mission. Efter sin Hjemkomst
sluttede han sig sammen med fl. Ligesindede
— deriblandt den bekendte pietistiske Forf.
Carl Olof Rosenius — og 7. Maj 1856
blev E. F.-S. oprettet. Den Opgave, man satte
sig, var »paa den evang.-luth. Bekendelses
Grund og med fri Tilslutning til vort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free