Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotokromoskop - Fotolitografi - Fotoltryk - fotomekaniske Reproduktionsmetoder - Fotometer, se Fotometri - Fotometri ell. Lysmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturlige Farver. F. er forsynet med tre
Farvefiltre, et orange, et grønt og et violet, der
sammen giver hvidt Lys, medens de, ved at Lyset
først passerer de tre Negativer ell. Diapositiver,
giver de ønskede Blandingsfarver.
C. E. A.
Fotolitografi, se Litografi.
Fotoltryk er en i 1905 af Tellkampf og
Traube udarbejdet Lyskopieringsmetode. Et
Stykke Cyanotypipapir kopieres under en
Tegning og presses derpaa, uden først at være
udvasket, mod en Gelatinemasse, der da vil
garves paa de Steder, der kommer i Berøring
med de belyste Dele af Papiret. Ved
paafølgende Indvalsning med fed Farve hænger denne
kun ved paa de ikke garvede Steder, og man
kan saaledes anvende Gelatinemassen som
Trykplade. Efter denne kan der tages 50—100 Tryk.
C. E. A.
fotomekaniske Reproduktionsmetoder
kaldes de Metoder, hvorved man forskaffer sig
Aftryk i Bogtryk- ell. Litografifarve paa Papir,
for saa vidt som Formen, hvormed der trykkes,
er dannet ved fotografiske Midler. Disse
Metoder kan henføres til tre Klasser, efter som
Trykfladen er ophøjet, fordybet ell. plan,
Højtryk, Dybtryk og Fladtryk. Ved Træsnit og
Klichéer til Bogtryk maa Trykfladen være
ophøjet. Et Træsnit udføres i Alm. saaledes, at
man først tegner paa Buksbomtræets Endeflade
og derefter fordyber alle Mellemrummene
imellem Tegningens Linier og Punkter.
Fotoxylografi. (se Xylografi) adskiller sig kun fra
alm. Træsnit derved, at Tegningen paa Træet
dannes ad fot. Vej. Klichéer til Bogtryk
dannes tit ved »Højætsning«: ɔ: ved Ætsning i
Metal, saaledes at Grunden bliver fordybet.
Man bruger tit Zink, men Betegnelsen
Zinkætsninger bruges i Reglen kun om ætsede Klichéer
efter Linietegninger (Stegætsninger) o. l.,
hvorimod ætsede Klichéer til Halvtonebilleder, ved
hvis Fremstilling man benytter et særegent fint
Net, kaldes »Autotypier« (se Højætsning)
uden Hensyn til, hvilket Metal der er benyttet.
Hertil foretrækker man undertiden Kobber
fremfor Zink. — Til den anden af de ovenn
Klasser hører Fotogravure ell. Heliogravure og
til den tredie Fotolitografi o. l. (se
Litografi) samt Lystryk (s. d.) og Algrafi.
I Benævnelserne paa de forsk. Metoder
hersker stor Forvirring. Undertiden er Navnet
paa en ældre Metode blevet overført paa en
nyere, og den samme Metode har ikke altid
det samme Navn overalt. Navnene Fotogravure
og Heliogravure bruges tit i Flæng. Hvad vi
kalder Højætsning, kaldes ofte paa Fransk
Fotogravure, dog ogsaa morsure en relief, i
Modsætning til morsure en creux, hvorved forstaas det
samme som Heliogravure. Hvad der i Danmark
o. fl. St., især i Sverige og Tyskland, kaldes
Autotypi, kaldes ogsaa tit paa Fransk gravure
en demiteintes, paa Engelsk the half tone
process ell. process work og paa Tysk »der
Halbtonprocess«. I Frankrig og Schweiz kaldes det
undertiden Similigravure, og det samme Navn
bruges i Danmark om en lgn. Metode, naar man
ved denne anvender litogr. Sten i St f. Metal.
Ved den internationale fot. Kongres i Paris
1889 blev der fastsat nogle Regler m. H. t.
disse Benævnelser; men de var næppe helt
tilfredsstillende og synes heller ikke at have
vundet Hævd.
(F. R. F.). C. E. A.
Fotometer, se Fotometri.
Fotometri ell. Lysmaaling har til
Opgave at finde et talmæssigt Udtryk for en
Lysgivers Lysstyrke og den Belysning, den
kan frembringe. Da Lysfornemmelser kun
kommer i Stand i Øjet, maa enhver virkelig F. i
sidste Instans anvende Øjet som
Maaleinstrument. Øjet formaar imidlertid ikke engang
nogenlunde nøjagtigt at skønne Forholdet mellem
to Lysgiveres Lysstyrke, derimod har det stor
Følsomhed for Klarhedsforskelle og Kontraster,
især naar de Flader, der skal sammenlignes,
støder umiddelbart sammen. Herved er
Princippet i al F. givet; det bliver altid en
Sammenligning mellem to Lyskilder, hvoraf den
enes Lysstyrke er kendt, og man indretter det
da saaledes, at hver af dem belyser sin af to
sammenstødende Flader, medens alt fremmed
Lys holdes borte. Lyset fra den Lyskilde, der
frembringer stærkest Belysning, svækkes i et
kendt Forhold, indtil de to Flader synes ens
belyste. Indretningen, hvori Sammenligningen
mellem disse to Fladers Belysning kan
foretages, er selve Fotometret, hvoraf der
haves mange forsk. Konstruktioner (se ndf.).
Da Afsvækningen af den ene Belysning oftest
frembringes ved en Afstandsændring, hører der
i Reglen til Fotometret en
Fotometerbænk, en nogle m lang Skinneanordning, hen
ad hvilken Fotometret ell. Lyskilderne kan
forskydes, og hvor deres Stillinger kan aflæses
paa en Maalestok.
Den Lysmængde, som en vis Flade modtager
i Tidsenheden fra en Lyskilde, der forudsættes
lille i Forhold til Afstanden til Fladen, er
omvendt proportional med Afstandens Kvadrat;
fordobles Afstanden, bliver Lysmængden 4 Gange
mindre, ell. der kræves altsaa en 4 Gange saa
stærk Lyskilde, for at Fladen skal faa samme
Belysning som før. Tillige afhænger Lysmængden
af, hvor skraat Straalerne træffer Fladen, idet
den er proportional med sinus til Straalernes
Vinkel med Fladen. Dersom man ved
Fotometret har opnaaet, at de to
Sammenligningsflader, som Lyset maa træffe under samme
Vinkel, er lige stærkt belyste, forholder de to
Lyskilders Lysstyrker sig derfor ligefrem som
Kvadraterne paa deres Afstande til disse
Flader.
Lysenheder. Ved enhver F. har man
altsaa Brug enten for en Lyskilde med Enhed
af Lysstyrke ell. i hvert Fald for en kendt
Lyskilde, hvis Lysstyrke forud er sammenlignet
med Enheden gennem fl. ell. færre Led. Da
det endnu ikke er lykkedes at fremstille en
rationel Lysenhed, som kan blive alm. antaget,
men man har maattet nøjes med vilkaarligt
valgte, som man har søgt at definere saa
nøiagtigt og reproducerbart som muligt, har det
medført, at der er et betydeligt Antal
forskellige Enheder i Brug i de forsk. Stater. I de
senere Aar er dog Forholdet mellem de
vigtigste Lysenheders Lysstyrke blevet godt bestemt
og fastslaaet, saaledes ved en Kongres i Zürich
1907.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
