Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotometri ell. Lysmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Danmark bruges udelukkende den tyske
Enhed, Hefnerlampen, foreslaaet af von
Hefner-Alteneck 1884; den er sikkert den bedst
definerede og bedst undersøgte. Fig. 1 viser
dens Indretning. Brændstoffet er ren primær
Isoamylacetat (C7H14O2), der skal brænde med
40 mm høj
Flamme fra en Væge,
som helt udfylder
et Nysølvrør g
med 8 mm
indvendig Diameter
og 0,15 mm
Vægtykkelse. Den
rigtige Flammehøjde
konstateres ved, at
Flammens Spids
ved Linsen l
afbildes paa
Matglaspladen p, og
indstilles ved at
ændre Vægens Højde
ved en ikke vist
Skrueindretning.
En saadan Lampe
har altsaa Lysstyrken 1 (1 Normallys ell.
Hefnerlys, HL), strengt taget dog kun i
horisontal Retning. Imidlertid afhænger
Hefnerlampens Lysstyrke (efter indgaaende Undersøgelser
i den tyske fys.-tekn. Rigsanstalt) i nogen Grad
af den omgivende Lufts Tilstand; den aftager
med voksende Indhold af Fugtighed og Kulsyre
og vokser i ringe Grad med Lufttrykket. Som
normal gælder Lysstyrken, naar Luften
indeholder 8,8 l Vanddamp og 0,75 l Kulsyre i 1 m3
Luft. Indeholdes der x l Vanddamp og y l
Kulsyre i 1 m3 tør Luft, og er Barometerstanden b
mm, bliver Lysstyrken L = 1,049 ÷ 0,0055 x ÷
0,0072(y÷0,75)+0,00011(b÷760).
Den ældre tyske Enhed, et Parafinlys af
bestemte Dimensioner og med 50 mm
Flammehøjde (1 »Vereinskerze«) er c. 1,20 HL; den eng.
og amer. Enhed, et Spermacetlys med bestemt
Forbrug pr. Time, i Tyskland anvendt med
bestemt Flammehøjde, er c. 1,14 HL. Den
ældste Lysenhed er Carcellampen, der indførtes i
Frankrig 1800; den skal brænde 42 g Rapsolie
i Timen og er paa c. 10,75 HL. Endnu skal
nævnes Vernon Harcourt’s 10-Lys Pentanlampe
fra 1898, der anvendes i England; den brænder
en Pentandamp-Luftblanding og er paa c. 10,95
HL, altsaa ret nær ved 10 eng. Spermacetlys.
Violle har foreslaaet at etablere en mere rationel
Enhed ved at bruge den vinkelrette
Udstraaling fra 1 cm2 smeltet Platin, der har
Smeltepunktets Temp.; 1/20 heraf, der vilde blive en
Enhed af mere passende Størrelse, har man
kaldt et Decimallys. Denne Enhed er
imidlertid ubrugelig p. Gr. a. de store praktiske
Vanskeligheder ved dens Realisation; i
Virkeligheden er den ogsaa fuldstændig vilkaarlig og
ikke særlig veldefineret.
Ingen af Lysenhederne er bekvemme at
arbejde med. Hefnerlampen f. Eks. kræver
fuldstændig rolig Luft, saa at man ikke maa
bevæge sig i Nærheden af den; desuden kræves
der til nøjagtige Bestemmelser i det mindste
en Fugtighedsmaaling. I Praksis repræsenteres
derfor Lysenheden i Reglen af et større Antal
elektriske Glødelamper, der er sammenlignet
med Hefnerlampen, og som med Mellemrum
igen sammenlignes. Saadanne Glødelamper, som
før Sammenligningen har brændt i længere Tid
og derefter kun bruges med lidt lavere
Spænding end normalt, besidder en meget høj Grad
af Konstans. Ved Brugen skal de naturligvis
have ganske konstant og altid nøjagtig den
samme elektriske Spænding fra et
Akkumulatorbatteri. Nylig har Statslaboratorierne i
England, Frankrig og Amerika vedtaget at bruge
en Lysenhed, der er 10/9 Gange Hefnerlyset og
repræsenteres ved Glødelamper paa den nævnte
Maade. Tallet 10/9 er valgt for at blive saa nær
som muligt ved den gl. Enhed, Spermacetlyset.
F.’s Grundbegreber er foruden
Lysstyrken Lysstrøm, Lysmængde, Belysning og
Klarhed. For samtidig med Definitionerne let
at kunne angive Enhederne for disse Størrelser
vil vi tænke os et idealt Normallys, d. v. s. en
Lyskilde af meget lille Udstrækning (et
Lyspunkt), og som i alle Retninger udsender lige
saa meget Lys som en Hefnerlampe i vandret
Retning, og tænke os dette Normallys anbragt i
Centrum for en Kugleflade med Radius 1 m. Ved
Lysstrømmen til ell. gennem en vis Flade
forstaas det Lys, der pr Sek. sendes til ell.
gennem denne Flade; Lysstrømmen maales i
Lumen, idet 1 Lumen er Lysstrømmen
gennem hver m2 af den nævnte Kugleflade, nemlig
Lysstrømmen gennem Enhed af Rumvinkel fra
et Normallys; gennem s m2 af Kuglefladen gaar
altsaa s Lumen og gennem hele Kuglefladen
4 π Lumen. Multipliceres Lysstrømmen for en
vis Flade med Sekundernes Antal, faas den
Lysmængde (maalt i
Lumensekunder), som denne Flade modtager i det
betragtede Tidsrum, 1 m2 af Kuglen modtager
altsaa i Sekundet Lysmængden 1 Lumensekund,
og s m2 modtager i t Sek. st Lumensekunder.
Ved en Flades Belysning forstaas endelig
det Lys, som Enhed af Fladen modtager i
Tidsenheden. Belysningen maales i Lux (ell.
Meterlys); 1 Lux er Belysningen paa Indersiden
af den omtalte Kugle, nemlig den Belysning,
som en Flade faar ved vinkelret Bestraaling fra
1 Hefnerlys i 1 m Afstand fra Fladen. —
Tænker vi os et Lyspunkt af Lysstyrken I
Hefnerlys, d. v. s., at det i alle Retninger
udsender I Gange saa meget Lys som en
Hefnerlampe i vandret Retning, og anbringer vi det i
Centrum for en Kugleflade med Radius r m,
bliver Lysstrømmen gennem s m2 af denne
Kugleflade Φ = I/r2·s Lumen; disse s m2
modtager da i t Sek. Lysmængden Φ t
Lumensekunder. Endelig bliver Belysningen paa
Indersiden af Kuglefladen E =I/r2 = Φ/s Lux; det
er den samme Belysning, som en Flade faar
fra E Normallys anbragt 1 m fra Fladen. —
Ved Klarheden af en udstrakt Lyskilde
forstaas Lysstyrken af hver Fladeenhed af dens
Overflade. Den maales i Hefnerlys pr cm2.
For en alm. Petroleumslampe er Klarheden c. 4
HL/cm2, for et Auernet c. 5,5 HL/cm2.
 |
| Fig. 1. Hefnerlampe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
