Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotometri ell. Lysmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendes til F., maa være sortmalet, og alt
fremmed Lys holdes borte under
Indstillingerne.
Et betydeligt Antal andre, mest forældede
Konstruktioner af Fotometre til
Lysstyrkemaaling kan ikke omtales her. Til at svække den
ene Lyskilde i et bekendt Forhold har man
foruden Afstandsændring benyttet forsk. andre
Metoder. Saaledes kan Lyset fra en udstrakt
Lyskilde svækkes ved en Blænder med en
tilstrækkelig lille Aabning; dette maa man f.
Eks. anvende over for Solen, naar dens Lys
skal sammenlignes med jordiske Lyskilders.
Undertiden bruges Irisblændere (se
Blænder). Hyppigt bruges Absorptionen i
røgfarvede Glas, f. Eks. Glaskiler; hvor meget
der absorberer, kan bestemmes ved Fotometret.
Det er dog vanskeligt at faa godt røgfarvet
Glas, der absorberer alle Spektrets Farver i
samme Forhold, saa at Lyskildens Farve ikke
forandres. Endvidere anvendes den
roterende Sektor, en uigennemsigtig hurtigt
roterende Skive med en Sektoraabning, hvis
Vinkeludstrækning kan varieres; man har
endogsaa indrettet det saaledes, at denne Variation
kan iværksættes under Rotationen. Endelig er
det muligt at opnaa en Svækkelse af Lyset i
kendt Forhold paa mangfoldige Maader ved
Anvendelse af
Polarisationsapparater, naar Lyset først er gjort polariseret (se
Polarisation).
Af Konstruktionerne af Universalfotometre,
der tillige kan bruges til Maaling af Belysning,
skal omtales Weber’s
Mælkeglasfotometer (Fig. 8). I det vandrette, indvendig
sværtede Rør A
befinder sig
Sammenligningslyskilden n (en
Benzinlampe), hvis
Flammehøjde kan
maales udefra
ved s. Den
belyser Mælkeglaspladen a, der kan
forskydes udefra,
og hvis Afstand
fra n ogsaa kan
aflæses udefra. I
Røret B, der kan
drejes om A’s
Akse, befinder sig en Lummer-Brodhun Terning p.
Tragten k skal holde Sidelys borte; Øjet holdes
ved o. Skal to Lyskilder sammenlignes,
anbringes en Mælkeglasplade ved b; den belyses først
med den ene Lyskilde, derefter med den
anden i bekendte Afstande (simplest samme
Afstand), og a forskydes hver Gang, til Synsfeltet
er ens belyst. Har man een Gang for alle
bestemt a’s Stilling, naar b er belyst af en
Hefnerlampe i bekendt Afstand, kan man ved en
enkelt Maaling direkte finde en Lyskildes
Lysstyrke i Normallys. Til meget stærke Lyskilder
bruges fl. Mælkeglasplader ved b; hvor meget
de svækker Lyset, bestemmes forud ved det
samme Fotometer. Paa samme Maade
bestemmes een Gang for alle, hvordan n’s Lysstyrke
afhænger af Flammehøjden, saa at man kan
korrigere for Variationer i denne. Skal
Apparatet maale Belysningen paa et bestemt Sted,
anbringes en mat hvid Flade paa dette Sted,
b tages bort, og Apparatet rettes nogenlunde
vinkelret mod denne Flade. Er den
tilstrækkelig stor, bliver Afstanden uden Bet. Hvor meget
Apparatets Visning da bet. i Lux, findes ved at
gentage Maalingen mod den samme Flade, naar
den belyses af en Hefnerlampe i bekendt
Afstand. Nyere Konstruktioner efter væsentlig
samme Princip benytter som
Sammenligningslyskilde en lille Glødelampe med konstant
Strøm.
Lysstrømmen kan findes ved Beregning, naar
først Lyskildens Lysstyrke i tilstrækkelig mange
forsk. Retninger er maalt; dette kan gøres paa
en alm. Fotometerbænk, naar Lampeholderen
indrettes drejelig om en vandret og en lodret
Akse. I Praksis nøjes man hyppigt med at finde
den rumlige Middellysstyrke, d. v. s.
den samlede Lysstrøm fra Lyskilden divideret
med 4 π, altsaa den Lysstrøm, man vilde have
gennem Enhed af Rumvinkel, dersom
Lyskildens Lysstyrke var ligelig fordelt i alle
Rummets Retninger. Denne rumlige Middellysstyrke
kan findes ved en enkelt Maaling ved
Ulbricht’s Kuglefotometer (Fig. 9), der
har faaet stor Udbredelse til
Glødelampemaalinger. Det bestaar af en stor hul Kugle
(Diameter 1—2 m ell. mere) med mat hvid
Inderside; Lampen L, der skal undersøges, er
anbragt ekscentrisk inde i Kuglen. En
Beregning vil vise, at enhver Fladeenhed af Kuglens
Inderside, der er skærmet mod det direkte Lys
fra L, og altsaa kun belyses ved spredt
Tilbagekastning fra den øvrige Kugle, modtager en
Lysmængde og derved faar en Klarhed, der er
proportional med Lampens rumlige
Middellysstyrke. Et Hul ved M i Kuglevæggen er dækket
af en Mælkeglasplade og ved Skærmen b
skærmet mod det direkte Lys; denne
Mælkeglasplades Klarhed, der altsaa bliver et direkte
Maal for den søgte rumlige Middellysstyrke,
findes paa sædvanlig Maade, f. Eks. ved det i
Fig. antydede Fotometer. Apparatet, der giver
stor Nøjagtighed og er bekvemt at bruge,
justeres ved en Lampe, for hvilken
Middellysstyrken forud er fundet ad anden Vej.
Foruden den rumlige Middel lysstyrke taler
man om en vandret Middellysstyrke og andre
tilsvarende Begreber. I mange Tilfælde har man
dog Brug for at kende en Lyskildes virkelige
Lysfordeling, Lysstyrken i alle Retninger. Den
fremstilles bedst grafisk, idet man i hver
 |
| Fig. 8. Weber’s Fotometer. |
|
| Fig. 9. Ulbricht’s Kuglefotometer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
