Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotometri ell. Lysmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retning afsætter en Længde proportional med
Lysstyrken i denne Retning. Fig. 10 viser som Eks.
for en alm. Metaltraadslampe med siksakviklet
Traad Lysfordelingen i en Meridianplan, en
lodret Plan gennem Lampen. Man lægger Mærke
til den ringe Lysstyrke lodret nedad.
Lysfordelingen for en saadan Lampe er omtr. ens
i alle Meridianplaner; dette er derimod ikke
Tilfældet med de alm. Kultraadslamper.
F. af forskelligfarvet Lys. De
tidligere Angivelser af Nøjagtigheden ved F.
gælder kun, naar Lyskilderne har samme Farve;
kun i dette Tilfælde kan Grænsen i f. Eks.
Lummer-Brodhun’s Fotometer bringes til helt
at forsvinde. Allerede ved en lille Farveforskel
føler man en betydelig Usikkerhed ved
Indstillingen, og denne Usikkerhed stiger hurtigt med
voksende Farveforskel, selv om det altid vil
være muligt at finde to Indstillinger, hvor det
ene Felt afgjort synes henh. lysere ell.
mørkere end det andet. Det er derfor en væsentlig
Ulempe ved Hefnerlampen, at dens Farve
afviger mere end de fleste andre Lysenheders
fra de alm. Lyskilders. — Man kunde tvivle
om, hvorvidt det i det hele er muligt at finde
et entydigt Maal for Forholdet mellem to forsk.
farvede Lyskilders Lysstyrke. Her kommer
først Purkinje-Fænomenet i Betragtning. Hvis
man i god Belysning har gjort to store Felter,
et blaat og et rødt, lige lyse (d. v. s., at man
skønner dem lige lyse) og derefter svækker
Belysningen af begge Felter i samme Forhold,
saa vil det røde Felt synes mørkere end det
blaa; dette skyldes Nethindens særegne
Bygning (se Øjet). (Hvis Felterne derimod er
ganske smaa, saa at deres Billede paa
Nethinden højst dækker den gule Plet, optræder
Purkinje-Fænomenet ikke). Da det imidlertid har
vist sig, at Purkinje-Fænomenet ikke optræder,
naar Felternes Belysning holdes over en vis
Grænse, er det let at undgaa Usikkerhed
hidrørende herfra. Videre kunde man indvende,
at forsk. Iagttagere vil indstille forsk.; selv om
man ser bort fra de helt farveblinde, er der
betydelige individuelle Forskelligheder i
Farveopfattelsen. Da imidlertid de i Praksis
forekommende Farveforskelle aldrig er ret store,
viser det sig, at det store Flertal af normale
Iagttagere indstiller ens; den enkelte Iagttager
maa altsaa først prøve, om han i denne
Henseende er normal.
Som Middel til at formindske Farveforskellen
ved F. af forsk. farvede Lyskilder har man
anvendt at føje til Lyset fra den ene Lyskilde
en bekendt Brøkdel af Lyset fra den anden.
Alm. har man ogsaa anvendt at gøre to
Maalinger med et alm. Fotometer med henh. en
passende valgt rød og grøn Vædske for Øjet.
Af de to fundne Forhold mellem Lyskildernes
Lysstyrke for rødt og grønt Lys beregnes da
efter et ell. andet empirisk Udtryk en Værdi
for Forholdet mellem deres samlede
Lysstyrker, men denne Fremgangsmaade er ikke
tilfredsstillende. Naar Farveforskellen ikke er for
stor, synes øvede Iagttagere at opnaa gode
Resultater ved med et Lighedsfotometer som
Lummer-Brodhun’s at indstille paa, at Grænsen
mellem Felterne bliver saa uskarp som muligt.
I øvrigt er den eneste hidtil fundne
tilfredsstillende Løsning Anvendelse af
Flimrefotometret (Rood, 1893). Det er kendt, at naar
Nethinden træffes af intermitterende Lys,
saaledes at de enkelte Lysglimt kommer
tilstrækkelig hurtigt efter hinanden, opstaar der et
kontinuert Lysindtryk. (Her kan tilføjes, at
dersom de enkelte Lysglimt er ens, bliver
Lysindtrykket det samme, som hvis det i en vis Tid
glimtvis kommende Lys var jævnt fordelt over
hele dette Tidsrum [Talbot’s Lov]. Herpaa
beror Anvendelsen af den ovf. omtalte roterende
Sektor). Men gør man efterhaanden Tiden
mellem Glimtene længere, ophører til sidst det
kontinuerte Lysindtryk og erstattes af en
ubehagelig Flimren. Lad os antage, at vi ser mod
en roterende Skive med afvekslende lyse og
mørke Sektorer, og at den roterer saa langsomt,
at den omtalte Flimren optræder. Denne
Flimren kan da med uforandret Rotationshastighed
kun bringes til at forsvinde, ved at man giver
alle Sektorer samme Klarhed. Hvis Skiven er
beklædt med afvekslende røde og blaa Sektorer,
vil der ved den samme langsomme Rotation i Alm.
ligeledes optræde Flimren, men den kan ogsaa
bringes til at forsvinde ved at variere de forsk.
farvede Felters Klarhed, og dens Forsvinden
maa da antages at være et Tegn paa, at de
forsk. farvede Felter frembringer samme
Klarhedsfornemmelse i Øjet. Herpaa beror
Flimrefotometret, hvis Princip altsaa bliver at lade
Sammenligningsfeltet belyse afvekslende af de
to forsk. farvede Lyskilder og variere baade
Afstand og Vekseltal, indtil al Flimren
forsvinder ved det lavest mulige Vekseltal. Af de
allerede foreliggende ikke særligt forsk.
Konstruktioner viser Fig. 11 en af Krüss angivet.
 |
| Fig. 10. Lodret Lysfordeling for Metaltraadslampe. |
|
| Fig. 11. Flimrefotometer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
