Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fouquier, Jacques François Henry - Fouquières, Jacques - Fouqüier-Tinville, Antoine Quentin - Fourage - Fourcaud [furrko], Louis de Boussès de - Fourchambault - fourchette - Fourchette - Fourcroy Antoine François de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunstkritiske og litteraturhistoriske Bøger:
Études artistiques (1859), L’art officiel et la liberté
(1861), Au siècle dernier (1884), La sagesse
parisienne (1885), Philosophie parisienne (1900)
o. fl. og desuden 1890 med F. Carré
dramatiseret A. Ranc’s Roman d’une conspiration.
S. Ms.
Fouquières [fu↱kiæ.r], Jacques,
Landskabsmaler, f. c. 1600 i Antwerpen, d. 1659 i
Paris. Elev af J. de Momper og J. Brueghel,
knyttet til Rubens, til hvis Malerier han udførte
Baggrunde; 1614 optaget i Antwerpens
Mestergilde blev han 1621 ansat i Ludvig XIII’s
Tjeneste og nød for sine Prospekter af fr. Byer
hos sin Herre en Anseelse, der skaffede Poussin
mange bitre Timer, men snart atter dalede. Han
døde i Fattigdom.
A. Hk.
Fouqüier-Tinville [fu↱kie-tǣ↱vil], Antoine
Quentin, fr. Revolutionsmand, f. 10. Juni
1746 i Hérouel, Dept Aisne, henrettet i Paris
6. Maj 1795, var Søn af en Landbruger og en
Tid Prokurør ved Châtelet i Paris, men maatte
siden i en Række af Aar kummerligt ernære en
stor Familie vistnok ved
Lommeprokuratorvirksomhed. Efter Tronens Fald blev han, der var
lidt i Slægt med Desmoulins, forsørget som
Medlem af Anklagejuryen, og Marts 1793 blev
han offentlig Anklager ved det nyoprettede
Revolutionstribunal. Han arbejdede med den
største Iver paa at faa flest muligt dødsdømt;
strammet op ved Brændevin under
Retsforhandlingerne truede han Nævninger og haanede
Anklagede og støttede Anklagen ved de laveste
Kneb. Men da Rædselsperioden var omme, slog
hans egen Time. Snart efter 9. Thermidor satte
Konventet ham under Anklage. F. forsvarede
sig med Kraft og Energi og skød Skylden for
sine Gerninger paa sine Overordnede, men
Hadet mod ham var for stærkt, og F. blev dømt
til Døden og henrettet. (Litt.: Dunoyer,
F.-T. [Paris 1913]).
P. L. M.
Fourage [fu↱ra.sjə] (fr.), Foderstoffer, i
Militæretaten særlig Hestefoder og da navnlig
Havre, Hø og Halm. — fouragere, afhente
ell. tilvejebringe F.
(C. G. B.). O. P.
Fourcaud [fur↱ko], Louis de Boussès
de, fr. Kunsthistoriker, f. 5. Novbr 1851, Taine’s
Efterfølger som Prof. i Æstetik og Kunsthistorie
ved École des beaux-arts, har skrevet Bastien
Lepage, sa vie et ses œuvres (1885), Th. Ribot
(1885), L’évolution de la peinture en France au
XIX siècle (1890) samt Monografier over Roll
(1896), Chardin (1901), E. Gallé (1903) og Rude
(1903).
A. Hk.
Fourchambault [fur∫ã↱bo], By i
Mellemfrankrig, Dept Nièvre, Arrond. Nevers
(Nivernais), ved højre Bred af Loire og ved
Lyon-Banen, har c. 4500 Indb. og meget betydelige
Jernværker (oprettede 1821), som arbejder i
Jernbanernes og Militærvæsenets Tjeneste.
G. Ht.
fourchette [fur↱∫æt] (fr.), Gaffel;
Déjeuner à la f., se Déjeuner.
Fourchette [fur↱∫æt] (fr.) var en til Anlæg
for de første tunge Haandskydevaaben anvendt
Jerngaffel paa et Skaft af Træ. Den var i Alm.
c. 1 1/3 m lang og forsynet med en Jernspids for
let og hurtigt at kunne anbringes i Jorden. Til
Skydning i den knælende Stilling fandtes en
lavere F. Under Skydningen holdtes den med
venstre Haand, og under Marchen bar Soldaten
den paa, venstre Skulder, saaledes at han kunde
anvende den til Støtte for den tunge Bøsse, der
bares paa højre Skulder. Da Geværet blev
lettere, afskaffedes F. efterhaanden hos
Felttropperne, først i Nederlandene og derefter under
Gustaf Adolf i den sv. Hær. Benævnelsen
anvendes endnu paa de Opstandere, Geværstøtter,
hvori Geværerne anbringes uden for
Vagtbygninger, og paa den Buk, der stilles bag
Fæstningskanoner til Anbringelse af Ladetøjet.
(B. P. B.). C. Q.
Fourcroy [fur↱krwɑ], Antoine
François de, fr. Kemiker, f. 1755 i Paris, d. 17.
Decbr 1809, studerede Medicin og tog, trods de
fattige og trykkende Kaar, hvorunder han
levede, den med. Doktorgrad; i sin Studietid
syslede han meget med naturhistoriske og
anatomiske Undersøgelser, og disse skaffede ham
allerede 1785 Optagelse i det fr. Akademi;
samtidig havde han under Ledelse af Bucquet, der
var Prof. i Kemi ved École de médicine,
uddannet sig i Kemi og blev 1784 Macquer’s
Efterfølger ved Jardin des plantes og 1793 Medlem af
Nationalkonventet, i hvilken Egenskab han
særlig virkede for Vedtagelsen af Lovforslaget ang.
Ensartetheden i Maal og Vægt. Under
Rædselsperioden virkede han i Komiteen for den
offentlige Undervisning. Efter Robespierre’s Fald
overdrog man ham Oprettelsen af forsk.
Undervisningsanstalter; han har den største Andel
i Oprettelsen af den polytekniske Skole,
Centralskolen, den ny med. Skole og det
naturhistoriske Mus. Da Bonaparte var blevet
Førstekonsul, udarbejdede F. i sin Egenskab af Statsraad
en Plan for den offentlige Undervisning, der
kom til at danne Grundlaget for den flg.
Organisation. Hans Stilling som Generaldirektør for
den offentlige Undervisning gav ham god
Lejlighed til at give Kemien og overhovedet
Naturvidenskaberne en særlig gunstig Stilling.
Napoleon udnævnte ham i Anerkendelse af hans
Fortjenester til Greve.
Det er vel særligt som Organisator og som
Lærer, i hvilken sidste Egenskab han var en
varm Talsmand for den »antiflogistiske« Kemi
og en saa begejstret Tilhænger af Lavoisier, at
han skabte Udtrykket: chimie française, at F.
har haft sin største Bet., men ogsaa paa den
eksperimentelle Kemis Omraade har han gjort
en vigtig Indsats, og hans Arbejder har dannet
Grundlag og Udgangspunkt for mange senere
Arbejder; han undersøgte til Dels sammen med
Vauquelin mange organiske Stoffer, navnlig
Bestanddele af den dyriske Organisme i syg og
sund Tilstand, f. Eks. Fedt, Blod, Mælk, Galde
og Urin, og opdagede Omdannelsen af dyrisk
Stof til Adipocire (Ligfedt). Mange af F.’s
Arbejder angaar Fremstillingen af og Prøverne for
Lægemidler og Analysen af Mineralvande; han
anstillede Undersøgelser over Ammoniak og
Svovlbrinte samt over Ammoniakdobbeltsalte.
Sammen med Guyton de Morveau, Lavoisier og
Berthollet var han Medudgiver af Nomenclature
chimique (1787). Han udgav Leçons élémentaires
d’histoire naturelle et de chimie (2 Bd, 1781),
der 1786 udkom, i 2. Opl., efter at han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
