Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fourcroy Antoine François de - Fourcroya Schult. - Foureau, Fernand - Fourer - Fourès, Auguste - Fourichon, Martin - Fourier, François Marie Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antaget det antiflogistiske System. Lærebogen
udkom fra 1801 under Titlen Système des
connaissances chimiques i 10 Bd. Fremdeles maa
nævnes hans Philosophie chymique ou vérités
fondamentales de la Philosophie moderne (1792),
i hvilken han med udmærket Klarhed
gennemfører det antiflogistiske System; dette Værk blev
overs. paa fl. Sprog ligesom hans Tableaux
synoptiques de chimie (1799, sidste Udg. 1805).
(O. C.). R. K.
Fourcroya [furkro↱aja] Schult., Slægt af
Narcisfamilien, habituelt af stor Lighed med
Agave og derfor tidligere henført til denne
Slægt, fra hvilken den adskiller sig ved, at
Støvtraadene er kortere end Blosteret. 15 Arter,
alle fra de varmere Dele af Amerika.
Basttaverne i Bladene af nogle Arter, især F.
gigantea Vent. (Meksiko) og F. cubensis Jacq.,
benyttes. Begge Arter dyrkes som Prydplanter.
A. M.
Foureau [fu↱ro], Fernand, fr.
Afrikarejsende, f. 1850. har efter 1877 foretaget fl.
Forskningsrejser i Sahara S. f. Algier, saaledes 1890
til Ain Salah, 1892 til Messeguem og 1897 til
Tassindje i Tuarekernes Land. 1898—1900
foretog han med Understøttelse af det geogr.
Selskab i Paris en Ekspedition, der førte til en
Gennemkrydsning af hele Nordvestafrika. Med
en Eskorte under Major Lamy drog han fra
Biskra over Ourgla og Agades til Sindar, hvor
han forenede sig med en Ekspedition under
Joalland og Meynier, videre til Tsad-Søen og
op ad Schari-Floden, hvor han traf den fra
Ubangi kommende Gentil. Han overdrog sin
Eskorte til denne og drog selv over Kongo til
Kysten, medens Gentil-Ekspeditionen ved
Kusseri korn i Kamp med en arab. Slavejæger
Rabah, hvorved Lamy blev dræbt. 1906 blev F.
Guvernør paa Comorerne.
C. A.
Fourer [fu↱re´r] (af fr. fourrier [fu↱rie])
kaldes den Underofficer i Underafdelingen, der
besørger Afhentelse og Fordeling af
Levnedsmidler og Penge, samt assisterer ved
Kompagniets Indkvartering uden for Garnisonen. Under
Fredsmarcher sendes han en Dagmarch forud
for at ordne Indkvarteringsforholdene med de
stedlige Myndigheder og for at efterse
Kvartererne. Samtlige F. ved en Afdeling staar
under den kvartergørende Officers
Ledelse. I nogle Hære kaldes den til Ordningen
af større Stabes Indkvartering bestemte
Underofficer Stabsfourer. I Danmark besørges
Fourertjenesten ordentligvis af en Sergent.
Allerede paa Landsknægtenes Tid fandtes F. med
de samme Funktioner som i vore Dage. De
Menige, som undertiden medgives F. til
Assistance ved Ordningen af Indkvarteringen,
kaldes Fourerskytter. — Se endvidere
Hoffourer.
B. P. B.
Fourès [fu↱ræ.s], Auguste, provençalsk
Digter og Agitator, f. 1848 i Castelnaudary (Dept
Aude), d. 1891. Han er baade i litterær og
politisk Henseende en af de betydeligste
Repræsentanter for Felibreforbundets yngre
Generation, den Retning, der ved at arbejde for
udvidet kommunalt Selvstyre drog de politiske
Konsekvenser af Stifternes Betoning af
Provinsernes litterære Selvstændighed, og som førte
den ældre Generations idylliske Folkelighed
over i Naturalismen. Ligesom Felix Gras hørte
F. til den Gruppe Felibrer, der alm. kaldtes
Les Albigeois, fordi de underbyggede deres Krav
om Sydfrankrigs Selvstændighed ved
Henvisning til Middelalderens Modsætning mellem N.
og S. Fra sin tidligste Ungdom var F. en meget
virksom Journalist, men hans Forsøg paa at
blive valgt ind i Deputeretkamret mislykkedes.
I sin Ungdom skrev han, som saa mange andre
Felibrer, fr. Vers, men hans betydeligste
Produktion er 2 Bd Dialektpoesier, Les Grilhs
(Faarekyllingerne) og Les Cants del Soulelh
(Solsangene), der udkom i Paris 1888 og 1891.
I Modsætning til de ældre Felibrers klare
afdæmpede Ro og lette Ynde, er hans Digte
prægede af gærende Uro, mørk
Lidenskabelighed og dystre Grublerier.
J. K. L.
Fourichon [furi↱∫ǡ], Martin, fr. Admiral,
f. 19. Jan. 1809, d. 24. Novbr 1884; han traadte
i Marinens Tjeneste 1826, gennemløb de
underordnede Grader til 1853, da han blev
Kontreadmiral og 6 Aar senere Viceadmiral. 1848 var
han Guvernør i Cayenne, 1853 Chef for
Flaadeafdelingen i Stillehavet. 1859 Medlem, senere
Præsident i Admiralitetsraadet. 1870 overtog han
Kommandoen for Øvelseseskadren i
Middelhavet, men byttede ved Krigens Udbrud denne
Stilling med Chefsposten for den Flaade, der
opsendtes mod Preusserne i Nord- og
Østersøen. Hans Operationer mod disse var dog
hverken ledsagede af særlig Omsigt, Energi ell.
Held og maa nærmest karakteriseres som
mislykkede. Efter Kejserdømmets Ophør 4. Septbr
indtraadte han en kort Tid som
Marineminister i det nationale Forsvar og organiserede
senere den første Loire-Armé. Aaret efter
valgtes han til Medlem af Nationalforsamlingen og
sluttede sig til højre Centrum. Efter at have
foretaget en Svingning til venstre blev han 1875
Senator og Aaret efter (1876—77) atter
Marineminister.
C. W.-S.
Fourier [fu↱rie], François Marie
Charles, »Socialismens Romantiker«, f. 7. Apr. 1772
i Besançon, d. i Paris 10. Oktbr 1837. F. udgik
fra en velhavende Købmandsfamilie og viede
sig, skønt modvillig, den samme Stand. Som
Handelsrejsende fik han Anledning til at
erhverve Kundskaber og Verdenserfaring. 1793
nedsatte han sig som Forretningsmand i Lyon.
Tiden indbød til Spekulation i indførte Varer.
Ogsaa den lidet praktiske F. vilde forsøge sin
Lykke, men han var uheldig og tabte omtrent
hele sin Fædrenearv, trak sig tilbage og fik
1799 en underordnet merkantil Ansættelse i
Marseille; senere flyttede han til Lyon, hvor
han ernærede sig som Mægler. Ved Siden af
sin lidet indbringende, trivielle, og i hans egne
Øjne ham uværdige kommercielle Virksomhed
studerede han ivrig historiske, filosofiske og
økonomiske Videnskaber. Frugten heraf blev
bl. a. hans første større Værk Théorie des quatre
mouvements et des destinées générales [1808].
Foruden at give en bidende og aandfuld Kritik
over den herskende sociale, »borgerlige«
Organisation af den økonomiske Videnskab,
indeholder dette, hans klarest affattede Værk
Omridsene af den ny Lære, med hvis videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
