- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
616

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fourier, Jean Baptiste Joseph, de - four-in-hand - Fourmies - Fourmois, Théodore - Fourmont, 1) Étienne, 2) Michel, 3) Claude Louis - Fourneau, Léon - Fourneaux-Øerne - Fournel, François Victor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udelukkende beskæftiget med Videnskaben. 1816
optoges han som Medlem af Videnskabernes
Akademi, hvor han allerede 1789 havde forelagt en
Mémoire sur la résolution des équations
numériques
, og udnævntes senere til Akademiets
Sekretær. Som F.’s vigtigste Værk kan nævnes:
Théorie analytique de la chaleur (1822),
Mémoire sur les températures du globe terrestre
et des espaces planétaires
(1827) og Analyse des
équations déterminées
(1831). Et Udvalg af hans
Skr ved Darboux er udkommet i 2 Bd 1888 og
1890. I Théorie analytique de la chaleur
opstiller F. den Fourier’ske
Rækkeudvikling
af en Funktion efter trigonometriske
Funktioner af den variable, der f. Eks. kan
anvendes til Udvikling af grafisk fremstillede
Funktioner.
Chr. C.

four-in-hand [↱få.r-in-↱händ] (egentlig fire i
Haanden), Firspand (se Kørekunst).

Fourmies [fur↱mi], By i Nordfrankrig, Dept
Nord, Arrond. Avesnes (Flandre), ligger 200 m
o. H. ved en Biflod til Sambre og er et
Knudepunkt paa Nordbanen, 105 km SØ. f. Lille med
betydelig Uldindustri, Glasfabrikker (1599
anlagdes her den første Glasfabrik i
Nordfrankrig) og Jernværker. (1911) 14148 Indb.
G. Ht.

Fourmois [fur↱mwa], Théodore, belgisk
Landskabsmaler, f. 14. Oktbr 1814 i Presles
(Hainaut), d. 16. Oktbr 1871 i Bryssel. Hans
kraftigt virkende belg. Landskaber slutter sig
til den Th. Rousseau’ske Naturalisme: »Den gl.
Vandmølle«, »Landskab ved Dinant« (Mus. i
Antwerpen) etc.
A. Hk.

Fourmont [fur↱mǡ], 1) Étienne, fransk
Orientalist, f. i Herbelay 23. Juni 1683, d. i
Paris 19. Decbr 1745, kom først paa et gejstligt
Seminarium, men fjernedes derfra, da det
opdagedes, at han ivrigt studerede gl. gr. Forf.
uden Hensyn til, om det var tilladt at læse
dem ell. ikke. F. lagde sig ogsaa efter
østerlandske Sprog, skrev en hebr. Grammatik,
Kommentarer til fl. hebr. Bøger, ligesom han
ogsaa kritiserede Dom Calmet’s Kommentarer.
1715 blev han Prof. i Arabisk ved Collège de
France
; s. A. overdroges det ham sammen med
Kineseren Hoang at udarbejde en kin.
Grammatik, da nogen saadan ikke eksisterede i
noget europ. Sprog. Da Hoang snart efter døde,
fortsatte P. Arbejdet alene. Hans Grammaire
chinoise
fuldendtes 1728, men udkom først 1742;
hans Meditationes Sinicæ udkom 1737. F. har
desuden skrevet en Mængde Bøger, særlig om
østerlandske Sprog o. l. 1735 blev han Medlem
af Académie des Inscriptions; Videnskabernes
Selskab i London og i Berlin optog ham
ligeledes til Medlem. De Guignes og des
Hautes-Rayes har skrevet Vie d’E. F. (i 2. Udg. af
F.’s Reflexions sur l’origine des anciens peuples,
1747).

2) Michel, fr. Orientalist, ovenn.’s Broder,
f. i Herbelay 28. Septbr 1690, d. i Paris 5. Febr
1746, deltog med Broderen i hans kin. o. a.
orientalske Studier, blev 1720 Prof. i Syrisk
ved Collège du Roi; 1727 sendtes han med Abbé
Sevin til Konstantinopel, undersøgte her o. a.
St. Klostrenes Haandskriftsamlinger, afskrev en
Mængde gr. Indskrifter, udgav efter sin
Hjemkomst en Beretning om sin Rejse (i Hist. de
l’Acad. des Inscr.
, Bd VII; F. var nemlig
Associé af Akademiet), men det lykkedes ham
ikke at faa sit Rejseværk udgivet.

3) Claude Louis, fr. Orientalist,
(1703—80), foreg.’s Brodersøn, berejste 1746 Ægypten
med fr. Konsul i Kairo Lironcourt, udgav
Description des plaines d’Héliopolis et de
Memphis
(1755), tilsatte sin lille Formue paa
Udgivelsen af sin Farbroders gr. Rejse, uden at
naa Maalet, og døde i stor Armod.
V. S.

Fourneau [fur↱no], Léon, fr. Forfatter, f.
i Paris 1867, kendt under Pseudonymet
Xanrof (lat. fornax, Ovn, læst omvendt). F. begyndte
med Vaudeviller og Viser, hvoraf Yvette
Guilbert har haft mange paa sit Repertoire, delvis
med Musik af Digteren selv. Viserne er
samlede i Chansons sans-gêne (1890), Chansons à
Madame
(1891), Chansons à rire (1892) og
Chansons ironiques (1895). Af hans Teaterstykker
kan nævnes: L’heureuse date (1892), Madame
Putiphar
(1897), Pour être aimée (1901, med
Carré), Le prince consort (1903), S. A. R.
(1909, med Chancel, Musik af Ivan
Caryll
), Les petites étoiles (1912, med Pierre
Veber
, Operette, Musik af Henri
Hirchmann
). Han har tillige udg. Cris du cœur
(1897, aabne Breve), Coins du cœur (1899), De
l’autel à l’hôtel
(1902) og Une et un font trois
(1903).
S. Ms.

Fourneaux-Øerne [fur↱no-], Øgruppe i Bass
Strædet, NØ. f. Tasmanien, hvorfra de skilles ved
Banks-Strædet. Den største er Flinders,
som ved Franklin-Sund skilles fra Barren,
mindre er Clark Island, Kent Group, Chappel
Islands og Hummock Island. Befolkningen,
næppe 300 i Tallet, er mest Blandinger af hvide
Mænd og tasmaniske Kvinder og sysselsætter
sig med Fangst af Sæler og Maager til
Indvinding af Tran. Øerne opdagedes 1773 af Cook’s
Ledsager Fourneaux og undersøgtes senere af
Flinders. Til Hovedøen Flinders overførtes 1825
fra Tasmanien c. 5000 af denne Øs oprindelige
Beboere, som her blev ernærede paa
Kolonialregeringens Bekostning, men de er nu forlængst
uddøde.
(C. A.). M. V.

Fournel [fur↱næl], François Victor,
fr. Forf., (1829—1894), fuldførte sine
Skoleembedsstudier, men blev 1854 Journalist og
efterhaanden Medarbejder ved talrige Blade
og Tidsskr. F. var en af de fr. Journalister,
der 1867 besøgte Kbhvn. Af hans første
realistiske Skildringer og Fortællinger kan nævnes
Ce qu’on voit dans les rues de Paris (1858) og
Du rôle des coups de bâton dans les relations
sociales et en particulier dans l’histoire
littéraire
(1858). Med mangesidig Kundskab og
Interesse skrev han litterærhistoriske Værker,
Kunstkarakteristikker, Bibliografi og Topografi,
især over det gl. Paris, delvis som Protest mod
Haussmann’s Ekspropriationssystem. Hans
vigtigste Bøger er: Curiosités théâtrales anciennes
et modernes, françaises et étrangères
(1859),
La littérature indépendante (1863), Paris
nouveau et Paris futur
(1865), Le Danemark en
1867
(1868), Paris et ses ruines en mai 1871
(1874), Les contemporains de Molière (4 Bd,
1863—76), Les rues du vieux Paris (1879),
Promenades d’un touriste (1877), L’ancétre (1881),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free