Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fournel, François Victor - Fournet, Joseph Jean Baptiste Xavier - Fourneyron Turbine - Fournier, Alfred - Fournier, Édouard - Fournier, Henri - Fournier, Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Figures d’hier et d’aujourd’hui (1883), Aux
pays du soleil (1883), Les artistes français
contemporains (1883), De Malherbe à Bossuet (1884),
Petites comédies rares et curieuses du XVIIe
siècle (2 Bd, 1884), Le vieux Paris (1886), Les
cris de Paris (1886), De J.-B. Rousseau à André
Chénier (1886), La confession d’un père (1889,
prisbelønnet af Akademiet, ny Udg. 1901),
Maman Capitaine (1889), L’évènement de Varennes
(1890), Les hommes du 14. juillet (1890), La
patriote Palloy et l’exploitation de la Bastille
(1892), Le théâtre au XVIIe siècle. La comédie
(1892) o. fl.
S. Ms.
Fournet [fur↱næ], Joseph Jean
Baptiste Xavier, fr. Geolog, f. 15. Maj 1801 i
Strassburg, d. 8. Jan. 1869 i Lyon. Efter at have
studeret ved École des mines og derefter i
nogen Tid at have virket som Mineingeniør,
udnævntes F. 1834 til Prof. i Geologi i Lyon. Han
undersøgte forsk. Mineraler og
Eruptivbjergarter, Jurabjergenes Bygning, Oolitens
Dannelse og Feldspatens Kaolinisering samt
Malmgangene. Hans vigtigste Afh. var Études sur
les gîtes métallifères (1834) og Histoire de la
dolomie (1847) samt Géologie lyonnaise (1862).
J. P. R.
Fourneyron [furnæ↱rǡ] Turbine, se
Turbine.
Fournier [fur↱nie], Alfred, fr. Syfilidolog, f.
12. Maj 1832 i Paris, d. smst. Decbr 1914, blev,
efter at have afsluttet sine Studier, interne hos
Ricord 1855, og hans første Arbejde var en
ændret Udg. af Ricord’s Forelæsninger (Leçons
sur le chancre, 1857). 1860 tog F. Doktorgraden
med Afh. La contagion syphilitique. 3 Aar
senere blev han agrégé ved Fakultetet og 1867
Læge ved Hotel Dieu i St f. Grisolle, men hans
væsentligste Virksomhed faldt dog først, da han
knyttedes til Prostitutionshospitalet Lourcine, og
i den lange Aarrække, han var Overlæge ved
St Louis. 1879 udnævntes han til Prof. i
Venerologi, og fra 1880 var han Medlem af Acad.
de méd. Opdraget i den Ricord’ske Skole var
det naturligt, at F. som ung Mand viede sit
Arbejde til Studiet af Kønssygdommenes
Specificitet. Her undersøgte han og udgav Skrifter
om Gonorrhoens og de gonorreiske Ledlidelsers
Specificitet, om den syfilitiske Chanker og om
de sekundære Udbruds Kontagiositet; endvidere
om den bløde Chankers Specificitet. Den anden
Periode i F.’s litterære Virksomhed falder i
1880’erne med en Række Arbejder over de
sene syfilitiske Symptomer og om Sygdommens
Følgetilstande. Han behandler nu Tertiarismen,
den heriditære tardive Syfilis (1886) og
Hjernesyfilis (1879). Med Arbejdet L’ataxie
locomotrice d’origine syphilit. (1882) slog han fast —
hvad der for øvrigt allerede var vist fra anden
Side — at Rygmarvssvindsoten skyldtes Syfilis.
Hans Traité des affections parasyphilit. (1895)
blev et meget omstridt Arbejde, og i det hele
har vel Fundet af Syfilis’ Mikrob i mangt og
meget ændret Nutidens Syn. Andre af hans
Hovedværker er Les chancres extragénitaux (1897),
Syphilis et mariage (1893), Traitement de la
syph. (1897), i hvilken han anbefalede
periodiske Smørekure, og Syph. secondaire tardive
(1906). Ufuldendt blev den sammen med
Sønnen Edmond F. paabegyndte Traité de la syph.,
en Udformning af et Ungdomsværk, Leçons sur
la syphilis. F.’s Lærestol blev et Centrum for
al Verdens Venerologer, hans glimrende Evner
som Lærer har sat dybe Spor i alle Landes
Venerologi; men tillige har F. udg. fremragende
intern. med. Arbejder, og som Historiker udg.
fl. Skr af tidligere venerologiske Forf., bl. a.
Fracastoro. Til Hôpital St Louis knyttede han
et nu verdensberømt Museum for Gengivelser i
farvet Voks af de forsk. Hudsygdomme.
J. S. J.
Fournier [fur↱nie], Édouard, fr. Forf., f.
i Orléans 15. Juni 1819, d. i Paris 10. Maj 1880.
F. levede i Paris som tilbagetrukken,
overordentlig flittig Lærd. Med dyb Interesse gik han til
Bunds i Paris’ Topografi og arkæologiske Minder
og Mysterier; sine Granskninger offentliggjorde
han i Paris démoli, mosaïque de ruines (1853,
3. Opl. 1883), Les lanternes (1854), Énigmes des
rues de Paris (1859), Histoire du Pont-Neuf
(2 Bd 1861), Chroniques et légendes des rues
de Paris (1864) og Paris à travers les âges
(1876). I øvrigt dyrkede han mangesidig baade
Litt.-, Kunst- og Teaterhistorie, Bibliografi og
Historie: La musique chez le peuple (1847),
Essais sur l’art lyrique au théâtre (1849),
Histoire des hôtelleries et des cabarets (med Fr.
Michel 1850), Un prétendant portugais au XVIe
siècle (1851), L’esprit des autres (1855, 6. Opl.
1881), L’esprit dans l’histoire (1857, 4. Opl.
1882), Le vieux neuf, histoire ancienne des
inventions et découvertes modernes (2 Bd, 1859,
2. Opl. 1877), Le roman de Molière (1863), L’art
de la reliure en France aux derniers siècles
(1864, 2. Opl. 1888), La comédie de La Bruyère
(2 Bd, 1866), Le théâtre français aux XVIe et
XVIIe siècles (2 Bd, 1871, 2. Opl. 1874), Le
théâtre français avant la Renaissance (1873, 2. Opl.
1880) og Souvenirs poétiques de l’école
romantique (1880). F. forfattede ogsaa Lystspil og
Dramaet Gutenberg (1869). Efter hans Død
udkom Paris capitale (1881), Histoire des enseignes
de Paris og Études sur la vie et œuvres de
Molière (1884).
S. Ms.
Fournier [fur↱nie], Henri, fr. Diplomat,
(1821—98), blev 1844 ansat i Udenrigsministeriet,
1859 Legationssekretær i Petrograd og 1862
Sendemand i Sthlm. 1872 forflyttedes han herfra
til Rom som Repræsentant ved det ital. Hof,
fortrængte Jan. 1873 den klerikale Grev
Bourgoing, der var fr. Sendemand ved Pavehoffet,
fra denne Stilling, men tog selv Afsked Decbr
s. A., da han ikke vilde forflyttes til
Nordamerika. Derimod blev han 1878 sendt til
Konstantinopel, hvor han forblev indtil Sommeren
1880 og viste stor Dygtighed under de
vanskelige Forhandlinger, der fulgte efter den
russ.-tyrk. Krig. 1879—87 var han Senator og hørte
her til venstre Centrum.
E. E.
Fournier [fur↱nie], Louis, Keramiker. Født
Franskmand er han rimeligvis indkaldt her til
Landet af Kong Frederik V, der 1760 overdrog
ham Fabrikken ved »Blaa Taarn« i Kbhvn. Det
Porcelæn, han udførte, er af det saakaldte bløde
Porcelæn (pâte tendre) og meget ligt det gl.
Sèvres-Porcelæn, lidt crémefarvet i Tonen.
Dekorationerne er nydelige, saavel i Farve som
Tegning. Skønt Pontoppidan 1763 skriver, at F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
