Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 629 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fraktion - fraktioneret Destillation - Fraktur - Fraktur - Fram, Ugeblad - Fram, Skib

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enten dette hidrører fra Uenighed om det Maal,
der skal naas, ell. om de Midler, som hertil
skal anvendes.
(C. V. N.). K. B.

fraktioneret Destillation, se
Destillation.

Fraktur (af lat. frangere, knække, bryde),
fagteknisk Betegnelse for de i tysktalende
Lande almindeligst brugte Skrive- og
Trykskriftformer (fr.: caraçtères gothiques, eng.: german
letters). F. er den yngste af de gradvise
Omformninger, som de ældgamle rom. Skrifttegn
(Antiqua, fr.: caractère romain, eng.: roman
letters) undergik i Middelalderen og i Tiden
kort efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse. I
Modsætning til Missal- ell. Munkegotisk
(fr.: lettres de forme), der skyldes ital.
Scriptores, og Semi- ell. Rundgotisk (fr.:
lettres de somme), som med adskillende
nationale Ejendommeligheder i Skriftformerne var
Fælleseje for tyske, ital., fr. og nederlandske
Brevmalere, er F. ligesom dens umiddelbare
Forbillede Schwabacher af fuldt ud tysk
Oprindelse. Frakturformernes Hjemsted er
formentlig Nürnberg, hvor en Regnemester og
Skønskriver Johann Neudörfer d. Æ. ved 16.
Aarh.’s Beg. uddannede fl. af Kejser Maximilian
I’s senere Hof-Kancellister i Prentningen af
de ny Skriftformer. Neudörfer’s Forskrift
ligger til Grund for det ældste Trykarbejde, der
er udført med den opr. F., nemlig den
versificerede Ridderroman »Theuerdank«, som
udkom i Nürnberg 1517. Dette monumentale
Trykarbejde, hvis Typer og Tryk udførtes af Hans
Schönsperger fra Augsburg, er særlig berømt
for den Kunstfærdighed, med hvilken
Skønskrivernes større og mindre Sving og Snørkler i,
over og under Bogstaverne er indpasset i
Satsen; da disse lunefulde Tilsætninger til
Skrifttegnenes Grundformer ikke lader sig bruge i
den sædvanlige Satsteknik, maa de enkeltvis
være skaarne i Træ ell. Skriftmetal og i
Korrekturen indsatte paa Steder, hvor det fornødne
større og mindre tomme Rum til deres
Anbringelse fandtes. Albrecht Dürer, der 1525 i sin
»Unterweisung der Messung mit dem Zirkel
und Richtscheit« opstillede Regler for
Fraktur-Bogstavernes Konstruktion, maa anses for
F.-Trykskriftens Fader. Den nu benyttede tyske
Skønskrift er langt yngre og har i
Skrifttrækkene intet fælles med de tyske Hof-Kancellisters
Skriveskriftformer. Siden 16. Aarh.’s Midte er
F. Hovedskrift i de tysktalende Landes
Typografi for Trykarbejder paa Modersmaalet;
indtil 19. Aarh.’s Midte spillede F. en lgn. Rolle i
holl., sv. og dansk-norsk Bogtryk, men er i
disse Landes Typografi forlængst næsten helt
for trængt af de rom. Skriftformer og
forekommer nu kun i de nordiske Lande i den mest
folkelige Litt. (Salmebøger, Bibler og enkelte
Provinsaviser).
E. S-r.



Fraktur, se Benbrud.

Fram, »eit Vikebla for Maalmenn og
Bondevenne«, var Navn paa det Ugeblad, som O. J.
Fjørtoft begyndte at udgive i Kria (som
Fortsættelse af et tidligere lidet Landsmaalsblad
»Andvake«, der igen var en Fortsættelse af
Ugebladet »Svein Urædd«) 1. Juli 1871.
Redaktionen var anonym til 14. Oktbr, og til den Tid
skrev Fjørtoft selv omtr. alt. Fra nævnte
Tidspunkt blev Forlaget overtaget af en politisk og
litterær Klub med Navnet »F.«, hvori Fjørtoft,
der nu navngav sig som Redaktør, var Sjælen.
Fra Nytaar 1872 udkom F. som Maanedsskrift,
redigeret af Fjørtoft, O. Eng, L. Holst (senere
Redaktør af »Dagbladet«) og H. J. Horst (senere
Rektor). Septbr—Decbr 1873, da
Bladet gik ind, kom det igen som Ugeblad,
redigeret af Fjørtoft og Eng. Bladet har sin hist.
og sproglige Interesse som Organ for
vidtgaaende Anskuelser hos unge Mænd, der senere
har spillet en Rolle i Norges offentlige Liv, og
navnlig for Fjørtoft’s polemiske Stilling til de
Aasen’ske Maalstrævere, idet han som Realist
lagde Vægten paa Bygdemaalets Dagligtale til
Brug for den politiske og litterære Renaissance
i Nationen fremfor paa de mere
romantisk-idealistiske Hensyn, som havde skabt Ivar
Aasen’s »Normal-Maal«.
(J. B. H.). K. F.

Fram, Navnet paa Fridtjof Nansen’s Skib,
med hvilket han foretog sin berømte Rejse i de
arktiske Farvande 1893—96. Skibets
Hoveddimensioner er flg.: Længde 31 m, Bredde 11
m, Dybgaaende 4 3/4, Deplacement 800 t. F.
er bygget med det særlige Hensyn for Øje at
modstaa Ispresninger, hvorfor Spanterne er
meget skraa (se Middelspantet i Fig. 2) og
Fortømringen meget stærk Af Hensyn til Styrken
er Længden ringe; for at formindske
Presningens Indflydelse maatte Bredden blive
forholdsvis stor. Skibets Stivhed er derved ogsaa bleven
stor, hvorimod det ikke egner sig til hurtig
Sejlads, hvad der ogsaa kun spillede en
underordnet Rolle. F. er forsynet med Skrue og
en Maskine af 169 indicerede Hestes Kraft; for

Fig. 1.

Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>