Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fram, Skib - Fra Mauro - Frambøsi - Frameries - Framingham - Framlev, Herred - Frammers - Framnes - Framnes mekaniske Verksted - Frampton, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Damp alene kan det gøre en Fart af 6 Knob.
Saavel Skruen som Roret er til at hejse op.
Rejsningen bestaar af 3 forholdsvis lange Master
med Stang, alle forsynede med Gaffelsejl og
Gaffeltopsejl; Forrejsningen har desuden 2 løse
Raasejl foruden Stagsejl (se Fig. 1); under
gunstige Omstændigheder kan det med denne
Sejlforing opnaa en Fart af 8—9 Knob. Agter ude
er der et kort Banjerdæk, som afgiver Plads til
en Kabys, 2 Kulkasser, en Salon samt 6 Lukafer
(Kahytter). Skibets Deplacement (med Vand i
Kedlerne) er c. 420 t; til Last og Kulbeholdning
er der følgelig en disponibel Vægt af c. 380 t.
F.’s Bygmester er Colin Archer (s. d.). (Litt.:
Nansen, »F. over Polhavet«; Norsk Tidsskr.
f. Søv. 1891—92).
C. W-S.
Fra Mauro [-↱ma^uro], venetiansk Kartograf,
d. 1459, var Munk i Klosteret San Michele di
Murano i Venezia. Bl. hans Arbejder for den
venetianske Regering maa navnlig fremhæves
hans berømte Verdenskort (1453), der nu findes
i Dogepaladset i Venedig, og hvoraf en Kopi
1459 bragtes til Kong Alfons V i Portugal, hvor
det fik stor Indflydelse paa Opdagelsernes Gang.
F. M.’s Kort var for sin Tid saa ypperlige, at
Samtiden gav ham Hæderstitlen Cosmographus
incomparabilis.
C. A.
Frambøsi (af fr. framboise, Hindbær)
benævnes i Medicinen forsk. Hudlidelser med et
om Hindbær mindende, svulstagtigt Udseende
og mere specielt (F. tropica) en ogsaa under
Navnet Yaws beskrevet tropisk, smitsom
Sygdom, hvis Hovedsymptom er ophøjede,
vædskende, runde Fremragninger paa Huden, og
som særlig synes at angribe Negerracen.
Sygdommen findes i Indien og Afrika samt det
tropiske Amerika, hvor den vistnok er indført
med Negerslaverne fra Guinea, og hvor den
især er hyppig paa visse Øer i Vestindien.
Den maa betragtes som staaende Syfilis nær,
skyldes ligesom denne en Mikroparasit og
behandles bedst med Salvarsan.
E. P-n.
Frameries [fram↱ri], By i den belg. Prov.
Hanaut, 7 km, SV. f. Mons, er et
Jernbaneknudepunkt og har store Stenkulsgruber. (1911)
13097 Indb.
G. Ht.
Framingham [↱freimiŋəm], By i U. S. A.,
Stat Massachusetts, ligger ved Sudbury River
VSV. f. Boston. (1910) 12950 Indb. F. har
Fodtøjsindustri.
H. P. S.
Framlev, Herred i det østlige
Nørrejylland, det midterste og et af de mindre i
Aarhus Amt, begrænses mod N. af Sabro, mod Ø.
af Hasle og Ning, mod S. af Hjelmslev og
mod V. af Gjern Herred. Fra N. til S. er der
højst 13, fra V. til Ø. c. 10 km. Det er c. 113
km2 (11296 ha), og det havde 1. Febr 1916
6274 Indb. (1801: 2920, 1860: 5718, 1901: 6010),
ɔ: c. 56 paa 1 km2. Overfladen er overvejende
højtliggende, dels meget bakket, dels jævn;
Jorderne er mest lerede, mod N. mere sandede.
Gennem Herredet løber fra V. til Ø.
Lyngbygaard Aa, som danner en Del af Østgrænsen,
inden den falder ud i Aarhus Aa, der løber paa
Sydøstgrænsen. Der findes lidt Skov, temmelig
ligelig spredt over det hele. M. H. t.
Frugtbarheden hører det til Amtets mindre gode
Herreder, om end det efter jyske Forhold maa
kaldes frugtbart; der gaar i Gennemsnit noget
over 6,5 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet er
henved 6000 ha besaaet, 3700 ha Græsgang, Eng
og Brak og 1100 ha Skov og Plantage. Der var
i 1917: 1973 Heste, 10888 Stkr. Hornkvæg, 11072
Svin og 440 Faar (i 1914 henholdsvis: 2198,
11539, 15221 og 834). Det samlede Hartkorn
var 1905: 1729 Tønder, og der var 1916:
1428 Gaarde og Huse. Det er delt i 10 Sogne.
I gejstlig Henseende danner Herredet eet
Provsti med Sabro og Vester-Lisbjerg Herreder, i
verdslig Henseende hører det til Hasle,
V.-Lisbjerg, F. og Sabro Herreders Jurisdiktion.
Herredet hørte i Middelalderen under
Aabosyssel, fra 1660 under Skanderborg Amt indtil 1799,
da Aarhus Amt oprettedes; det hører til Gamle
Aarhus Amts Amtstuedistrikt.
H. W.
Frammers kaldtes især i Jylland, men for
øvrigt ogsaa paa Fyn og Lolland det store
Bryggers- ell. Køkkenrum, der findes i
gammeldags Bøndergaarde. Bryggers og Køkken kan
være adskilte og hedder da henh. Store ell.
Yder- og Lille ell. Inder-F. Førend man
begyndte at indrette særlige Forstuer, var
Adgangen til Huset gennem F. Ordet Fremmers
(Fremhus) gælder da den forreste Del af
Huset, ligesom Framgulv i Sønderjylland bet.
Forstuen. Men i andre Egne af Nørrejylland kan
F. nævnes som Sal (Salhus), og adskilligt tyder
paa, at F. opr. har betegnet hele
Vaaningsrummet, Indhus, i Modsætning til Udhus (Lade,
Stald). Jfr Bondegaard, S. 633 ff.
C. A. J.
Framnes, fl. Steder forekommende Navn paa
Gaarde, Hoteller o. l., der som oftest er
beliggende paa fremspringende Næs ved Fjorde
ell. Vande. Bekendt fra Sagaerne er F. paa
Sydsiden af Sognefjorden ved Vangsnes Kirke og
Gaard, hvilken antages at have været det gl.
F., Bolig for den bekendte Sagnfigur Fridthjof
hin Frækne. Her staar nu den af den tyske
Kejser Wilhelm II 1912 forærede
Fridthjof-Statue. Paa den anden Side af den her 6 km
brede Fjord ligger Balestrand, hvor efter
Fridthjof’s Saga Kong Bele og Ingeborg skal
have boet og Godens Tempel være rejst i
Baldershage. Det antages dog nu, at der her kun
foreligger en tilfældig Navnelighed, som er
udnyttet af Esaias Tegnér i hans Digt »Fridthjofs
Saga«. Høvdinge-(Konge-)sædet laa
sandsynligvis længere ind i Fjorden ved Leikanger.
(J. F. W. H.). M. H.
Framnes mekaniske Verksted, norsk
Skibsbyggeri, beliggende paa Østsiden af
Sandefjorden lige uden for Byen Sandefjords Grænser,
havde i fl. Slægtled været i privat Eje, da det
fra 1. Aug. 1898 gik over til et Aktieselskab med
Kapital 334000 Kr, 1904 forøget til 500000, 1915
til 2 Mill. Kr med betydelig udvidede Anlæg.
I Værkstedets Virksomhed har Udrustning til
Hvalfangst spillet en betragtelig Rolle.
Forøvrigt bygges ved Værftet alle Slags Fragt- og
Passagerdampskibe. Fra egen Kraftstation
udvikles elektrisk Kraft til den hele Bedrift.
Værftet har sysselsat indtil 1000 Mand paa een
Gang.
K. V. H.
Frampton [↱främ(p)tən], George, eng.
Billedhugger, f. 1860. Han gik paa Akademiet i
London, uddannedes senere i Paris under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
