Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Francke, August Hermann - Francke, Carl Filip - Francke, Ernst - Francke, Paul - Franckeit - Francken, flamsk Malerfamilie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskelige Livs Fordringer lod han ske Fyldest. I de
højere Skoler indførte han levende Sprog,
Matematik, Naturfag og Sløjd, Han lagde
ogsaa Vind paa de døde Sprog, men ikke paa
Læsning af Klassikerne. Alt skulde bibringes
Børnene med Kærlighed. Paa Lærernes
Personlighed blev der lagt stor Vægt: de boede og
levede sammen med Børnene. I metodisk
Henseende holdt han paa Anskuelighed, Forstaaelse
og Indøvelse af det læste. F.’s ædle
Personlighed dæmpede hans Opdragelses asketiske Præg,
der efter hans Død fik en sygelig pietistisk
Retning. Hans Vajsenhus blev taget til Mønster
i alle evangeliske Lande (1720 oprettedes
Vajsenhuset i Kbhvn), og i Pædagogikkens Historie
har han erhvervet sig et blivende Navn ved at
kræve en inderlig, Gemyttet forædlende
Undervisning, en særlig Læreruddannelse og
Realfagenes Optagelse i Skolen. Fra de Halle’ske
Pietister udgik Grundlæggeren af den første
Realskole, J. J. Hecker.
F.’s Stiftelser i Halle overlevede ham
og bestaar den Dag i Dag. Sønnen Gotthelf
August F. (1696—1769), 1720 Præst, 1726
teol. Prof. i Halle, overtog Ledelsen efter
Faderens Død, udgav fl. af dennes Skr foruden
egne eksegetiske og kirkehistoriske Afh. og
besørgede 1725—68 Udgivelsen af Beretninger fra
de danske Missionærer i Ostindien. Gaver
vedblev at strømme ind, og Anstalterne udvidedes,
især Vajsenhuset. Men under de flg. Bestyrere,
der i over 100 Aar var af F.’s Slægt, fremkaldte
Tidsaandens Forandring en Tilbagegang;
Bidragene tog af, og Virksomheden maatte
indskrænkes. F.’s Barnebarnsbarn, A. H.
Niemeyer (1799—1828), bragte dog atter
Stifteiserne i Trivsel, til Trods for de vanskelige
Tider. Fra 1806 traadte den preuss. Regering
understøttende til, og medens Stiftelserne
hidtil havde været selvejende, blev de 1830 et Led
af det preuss. Skolevæsen, og 1832 gik de
fuldstændig ud af Familiens Besiddelse og blev en
af Staten forvaltet Institution. Fra 1853 har
Staten udnævnt Direktøren, hvis Plads siden
1892 beklædes af Dr. Wilh. Fries. For
Tiden bestaar F.’s Stiftelser af 9 Skoler
(Friskoler, Borgerskoler, Latinskoler, Pædagogium,
Realgymnasium og højere Pigeskole, 2
Vajsenhuse, 2 Pensionater, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium med i alt over 3500 Elever). (Litt.:
G. Kramer, »A. H. F. ein Lebensbild«
[1880—82]; Frick og Fries, »Uebersicht über den
gegenwärtigen Bestand der Franckeschen
Stiftungen« [1883]; F.’s pædagogiske Skrifter i H.
Beyer, »Bibliothek pädagogischer Klassiker«
[1876]; Wilh. Fries, »Die Stiftungen A. H.
F.’s« [Halle 1913]).
(J. L.). Fr. Th.
Francke [↱fraŋkə], Carl Filip,
slesvig-holstensk Minister, f. 17. Jan. 1805 i Slesvig,
d. 23. Febr 1870 i Kiel. Han studerede 1823—27
ved tyske Univ. og ansattes 1830 i det
slesvig-holstenske Kancelli; forflyttedes 1835 til
Generaltoldkammeret, hvor han som Deputeret
siden 1840 med stor Dygtighed styrede
Hertugdømmernes Told- og Handelssager; han havde
1847 en Plan om en Toldforening, der skulde
omfatte det danske Monarki, Mecklenburg og
Hannover. Som konservativ Bureaukrat hørte
han Marts 1848 til »Fönixklubben« og optraadte
dristig paa Kasinomødet 20. Marts, hvor han
forsøgte at berolige Stemningen m. H. t. det
slesvig-holstenske Partis Planer. Han fik derfor
ogsaa Tilbud om at blive Præsident i det
slesvig-holstenske Kancelli i den ny Regering,
senere om at overtage Ledelsen af Regeringen
paa Gottorp, men afslog det, da man vilde
skille de to Hertugdømmer fra hinanden, og
rejste 24. Marts hemmeligt bort for at stille
sig til Oprørets Tjeneste. Han viste stor
Dygtighed i at organisere dette, netop som
Præsident for Regeringen paa Gottorp; valgtes
senere til den tyske Nationalforsamling i
Frankfurt og stillede her 17. Septbr Forslaget om at
godkende Vaabenstilstanden, dog med et
Tillæg, som gjorde det muligt senere at omgaa
dens Bestemmelser. Novbr 1848 blev han
Slesvig-Holstens Repræsentant ved den tyske
Rigsregering indtil Juni n. A. og blev Aug. 1849
Finans- og Maj 1850 tillige dets
Udenrigsminister under Statholderskabet indtil Febr 1851.
Efter at være landsforvist blev han Oktbr 1851
Regeringspræsident i Koburg og 1858 Minister
for Koburgs særlige Anliggender samt
gennemførte en Omordning af dets Forvaltning. Decbr
1863 opgav han denne Stilling for at følge
Prætendenten, Hertug Friedrich VIII til Kiel som
hans vigtigste Raadgiver, indtil der 1866
gjordes Ende paa alle hans Forhaabninger om et
selvstændigt Slesvig-Holsten. Han valgtes 1867
baade til den nordtyske Rigsdag og til det
Preuss. Underhus, hørte opr. til Oppositionen,
men forsonede sig snart med den ny Tingenes
Orden.
E. E.
Francke [↱fraŋkə], Ernst, tysk
Socialpolitiker, f. 10. Novbr 1852 i Koburg. F. er
Prof., Generalsekretær for »Gesellschaft für
soziale Reform« og Redaktør af Ugebladet
»Soziale Praxis. Zentralblatt für Sozialpolitik« i
Berlin. Af hans Skr er de vigtigste: »Der grosse
Hafenstreik in Hamburg« (1897), »Die
Hausindustrie in der Schuhmacherei Deutschlands«
(1900), »Die Lage der in der Seeschifffahrt
beschäftigten Arbeiter« (1902), »Internationale
Arbeiterschutz« (1903), »Der gewerbliche
Tarifvertrag in Deutschland« (1904).
K. V. H.
Francke [↱fraŋkə], Paul, tysk Arkitekt, c.
1538—1615, Bygmester for Hertug Henrik Julius
af Brunsvig-Wolfenbüttel, har bygget Univ.
(Juleum) i Helmstedt (1592—97) og Mariekirken
i Wolfenbüttel, en treskibet Hallekirke (efter
1608) i got. Grundformer, men udstyret med en
Række af rige bruskbarokke Renaissancegavle.
C. A. J.
Franckeit, tæt, metalglinsende Mineral at
sortegraa Farve; Sammensætningen er
Pb5Sn2Sb2S12; forekommer i boliviske Sølvminer.
O. B. B.
Francken [↱frɑŋkən], vidtforgrenet flamsk
Malerfamilie, hvis ældste Medlemmer var
Brødrene Hieronymus (1540—1610),
Ambrosius (den Ældre, 1544—1618 i Antwerpen,
talrige Arbejder i Antwerpens Mus.) og
1) Frans den Ældre, f. i Herenthals c.
1542, d. i Antwerpen 1616. F., som fortsatte sin
Lærer F. Floris’ kunstneriske Retning, virkede,
uddannende talrige Elever, i Antwerpen, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
