Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skarpt Fremspring strækker de af vulkanske
Dannelser opbyggede Monts de Coirons sig ud
mod Rhône-Dalen. Mellem Alliers og Loires
Dale strækker sig Forez-Bjergene (1640 m) mod
N., og mellem Loire-Sænkningen og
Rhône-Saône-Dalen hæver sig en Række af Granit- og
Porfyrbjerge, der som en lang smal Horst
strækker sig mod N., fl. St. afbrudt af korte
Tværdale, hvori værdifulde Kultidsaflejringer ligger
gemte. I en saadan Tværdal, N. f.
Vivarais-Bjergene, ligger den af Kulminer omgivne By
St Étienne. N. f. denne Dal hæver sig
Lyonnais-Bjergene (1004 m), der fortsætter sig i
Charolais-Bjergene (1012 m), som mod N.
begrænses af den Tværsænkning, hvorigennem Canal
du Centre er ført fra Saône til Loire, og hvor
Fabrikstaden Le Creusot ligger omgivet af
Kulgruber. NV. herfor ligger den isolerede
Granit-Horst Morvan. Den sydlige Del af
Centralplateauet omfatter store Kalkmasser, tilhørende
Juraformationen, der ved Indsænkning er
kommet til at ligge i omtr. samme Højde som de
omgivende krystallinske Bjergarter; disse
Kalk-Højsletter, de saakaldte Causses (600—1278 m
o. H.), er rige paa Huler, Doliner o. a.
Karst-Fænomener, og Tarn og dens Bifloder har
skaaret sig indtil 600 m dybe Cañon-lignende Dale.
Centralplateauets høje Østrand, der her i den
sydlige Del fører Navnet Cevennerne, bestaar
delvis ogsaa af Kalk (i Monts Garrigues), men
dog hovedsagelig af krystallinske Stenarter og
hæver sig i Montagnes de la Lozère, ved Tarns,
Lots og Alliers Kilder, til 1702 m. Den sydligste
Del af Centralplateauet er Granitmassivet
Montagne Noire (Pic de Nore 1210 m). Det barske
Klima og den ufrugtbare Jordbund bevirker, at
Centralplateauet som Helhed er meget tyndt
befolket; Skov, Hede og øde Strækninger
indtager meget store Dele af Overfladen,
Kvægavlen har større Betydning end
Agerdyrkningen, Rug, Boghvede og Kartofler er
vigtige Agerbrugsprodukter, Frugterne af den
ægte Kastanie, der dyrkes indtil 700 m o.
H., er et vigtigt Næringsmiddel. Af større
Byer har Centralplateauet kun faa; de fleste
ligger i Loires og Alliers frugtbare
Dalsænkninger samt ved Kulfelterne, som især findes langs
Randen af Plateauet. Paa Mineraler er
Centralplateauet for øvrigt ikke rigt; men talrige
Mineralkilder og Badesteder omgiver
Højlandet. — Garonne-Bassinet, det gamle
Aquitanien, ligger SV. f. Centralplateauet
og begrænses mod S. af Pyrenæerne, medens
mod N. Landskabet Poitou, mellem
Centralplateauet og Bretagnes gl. Massiv, fører ind i
Pariser-Bassinet. Mod V. danner Atlanterhavet
Grænsen for Garonne-Bassinet, der i
Tertiærtiden har været delvis dækket af Havet og
saaledes engang udgjorde en Fortsættelse af
Biscaya-Bugten. Den nordlige Del af Aquitanien,
Bakkelandet N. f. Garonne, bestaar af
mesozoiske og gl. tertiære Lag, som hælder mod SV.
og er saaledes lejrede, at de ældste Dannelser
ligger længst mod NØ., medens stadig yngre
Dannelser følger, jo længere man gaar mod SV.
Lagenes Strøgretning er altsaa nordvestlig.
Denne trinformede Bygning af Landet giver sig
Udtryk i Kystens Form; de aflange Øer Ré og
Oléron strækker sig mod NV. ud i Havet, og
mellem dem trænger Bugter ind. Floderne
Sèvre Niortaise og Charente saavel som nedre
Garonne løber mod NV. og V. og følger
saaledes ogsaa delvis Lagenes Strøgretning.
Garonnes Bifloder fra Centralplateauet har
derimod et vestsydvestligt Løb. Bakkelandet N. f.
Garonne er i det store og hele frugtbart og ret
tæt befolket; det omfatter mod N. de gl.
Landskaber Poitou, Aunis, Angoumois og Saintonge,
mod SØ. Périgord og Quercy. Landet mellem
Garonne og Dordogne er den gl. Prov. Guyenne.
Agerbrug og Vinavl er de vigtigste Næringsveje;
Périgord er berømt for sin Trøffelavl. Byerne
er ikke store; nogle af de vigtigste ligger ved
Charente, hvor Industribyen Angoulême
behersker den vigtige Vej, der over Tours og Poitiers
fører fra Pariser-Bassinet til Aquitanien. Ogsaa
Vinbyen Cognac ligger ved Charente, og ved
denne Flods tragtformede Munding ligger
Rochefort, der dog kun kan naas af mindre Skibe.
La Rochelle, der engang var Huguenotternes
Fæstning og en betydelig Handelsstad, ligger
ved en lille Bugt N. f. Charentes Munding. Den
sydvestlige Del af Aquitanien er et af tertiære
og kvartære Aflejringer dannet Lavland, der
har Form som en Trekant, hvis Hjørner ligger
ved Mundingen af Gironde, ved Bayonne, og ved
Carcassonne, og som hovedsagelig omfatter den
gl. Prov. Gascogne. Pyrenæerne begrænser dette
Lavland mod S., og Garonne, som kommer fra
Pyrenæerne, danner for største Delen den
nordvestlige Grænse. Garonnes tragtformede Munding,
Gironde, er trods sine Sand- og Dyndbanker
sejlbar for store Skibe, og her ligger det
sydvestlige F.’s Hovedstad og vigtigste Havnestad
Bordeaux, den trediestørste Havn i F. Paa
Girondes sydlige Bred ligger det lille Landskab
Médoc, berømt for sin vældige Produktion af
Rødvin. Den atlantiske Kyst, der fra Pointe de
Grave ved Girondes Munding strækker sig mod
S. til Adours Munding, er næsten retlinet og
havneløs; Vestenvindene kaster Havsandet op i
store Klitter, indtil 89 m høje, der danner en
paa sine Steder 7—8 km bred Bræmme, bag
hvilken en Række Strandsøer (Etangs) ligger,
opstaaede dels ved, at Flodernes Mundinger er
tilsandede, dels ved Lukning af Havbugter; kun
Arcachon-Bassinet har endnu et for Smaaskibe
tilgængeligt Udløb til Havet. En større Flod
udmunder kun længst mod S.; her har Adour
fl. Gange forandret sit nedre Løb, endnu i
Middelalderen udmundede den ved Cap Breton,
som den Gang var en vigtig Havnestad, og hvor
det tidligere Flodleje fortsætter sig i den dybe
undersøiske Fure Le Goul. Ved Adours nuv.
Munding, der ogsaa er udsat for Tilsanding,
ligger den eneste større Havn ved hele denne
Kyst, Bayonne, som er de fr. Baskers vigtigste
By. Klitbæltet langs Kysten var opr. skovklædt,
men er ved Rydning blevet nøgent, og Sandflugten
har ødelagt store Strækninger af Landet
indenfor; i Løbet af sidste Aarh. er dog næsten hele
Klitbræmmen blevet beplantet med Strandfyr
(Pinus maritima), som allerede danner smukke
Skove, begunstiget af det fugtige, milde Klima.
Inden for Kysten ligger »Landes«, en c. 14000
km2 stor Slette, hvis Jordbund hovedsagelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
