Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaar af Sand og derfor ikke er synderlig
frugtbar; desuden findes der næsten alle Vegne i
ringe Dybde under Overfladen et Lag af
jernholdig Sandsten, alios, der svarer til de jyske
Heders »Al«, og som ikke kan gennemtrænges
af Planterødderne ell. af Vandet. Den naturlige
Planteformation er her Hede, og »Landes«
benyttedes tidligere næsten kun til Græsning for
Faarehjorder, der vogtedes af Hyrder, som gik
paa Stylter for at kunne færdes i de udstrakte
Sumpe. I 19. Aarh. er dog Jordbunden blevet
meget forbedret ved Afvanding, henved
Halvdelen af »Landes« er nu dækket af Skove (Fyr
og Eg), og Kvæg- og Hesteavl har erstattet
Faareavlen. SØ. f. »Landes« ligger Landskabet
Armagnac, der kan opfattes som en
kæmpemæssig flad Kegle, opbygget af det Sand og
Grus, Istidens Gletschere og deres Floder har
ført ud over Lavlandet fra Pyrenæerne; fra
Pyrenæernes Fod sænker dette Landskab sig
mod N., V. og Ø., fra 700 m til 100 m o. H.,
gennemstrømmet af Adour og Garonne med
talrige Bifloder. Ingen vigtige Færdselsveje fører
gennem dette Landskab, som er ret tyndt
befolket, og hvor Agerbrug (Majs) og Faareavl er
de vigtigste Næringsveje. Byerne (Pau, Tarbes,
Lourdes) er kun smaa. Langt stærkere er
Trafikken gennem Garonne-Dalen, Aquitaniens
kulturelle Pulsaare. Garonne er sejlbar indtil
Castets, 154 km fra Mundingen, og herfra fører en
Sidekanal langs Floden til Toulouse, et af
Sydfrankrigs betydeligste og ældste Centrer,
som ligger midt i et rigt Agerbrugsdistrikt, og
hvorfra Canal du Midi gaar til Languedoc og til
Middelhavet. Ved Sydranden af Aquitanien
hæver sig Pyrenæerne, der i en Længde af 400
km strækker sig fra Biscaya-Bugten til
Middelhavet og har en gennemsnitlig Bredde af 100
km, hvoraf 1/3 falder paa den nordlige
Skraaning, som tilhører F. (se videre
Pyrenæerne). — Det armorikanske Massiv
omfatter det gamle Armorika (det nuv.
Bretagne), det vestlige Normandie, navnlig Halvøen
Cotentin, de vestlige Dele af Maine og Anjou,
samt det: S. f. Loire liggende Vendée og
tilgrænsende Dele af Poitou. Hele dette 60000 km2
store Omraade bestaar i geol. Henseende af
meget gl. Dannelser, Gnejs, krystallinske Skifre,
Silur, Devon, Karbon samt Granit. I Henseende
til Terrainforhold adskiller det sig dog ikke
skarpt fra det omliggende Lavland, thi de
vældige armorikanske Foldebjerge, som i Kultiden
strakte sig herigennem med vestøstlig
Hovedretning, er forlængst nedbrudte; kun lave
Bjergruiner er tilbage, hvis højeste Punkter ikke
naar meget over 400 m. Overfladen har
Karakter af et temmelig fladt, bølgeformet
Bakkeland. De haardeste Stenarter, især Granit og
Sandsten, danner de højeste Partier, som
grupperer sig til to Rækker lave Højdedrag, en
sydlig og en nordlig. Den sydlige Række løber
fra Gatine-Højderne (285 m) i Vendée over
Landes de Lanvaux til Montagnes Noires (326
m) i det sydvestlige Bretagne; den nordlige
Række strækker sig fra Alençon-Højderne (417
m) i Normandiet til Montagnes d’Arrée (391 m)
Ø. f. Brest. De nordlige Højdedrag danner
Vandskel, hvorimod den sydlige Række
gennemskæres ikke alene af Loire, men ogsaa af
mindre Floder, saasom Vilaine og Blavet, der
kommer fra den brede Dalsænkning, som
ligger mellem de to Rækker af Højdedrag.
Gennem Dalsænkningen fører Skibsfartskanalen
Brest-à-Nantes fra Brest-Bugten til Loire.
Kysten er i Bretagne lav, men klippefuld og stejl
og stærkt indskaaret; dens Form skyldes dels
Sænkning af Landet, dels Bølgernes og
Tidevandsstrømmenes nedbrydende Virksomhed. Paa
Vestkysten findes saaledes de store Bugter ved
Brest og Douarnenez, paa Sydkysten den stærkt
forgrenede Bugt Morbihan. Foran Kysten ligger
en Mængde Øer og Skær, der vidner om, at
Landet tidligere har haft en større
Udstrækning. En vældig Brænding slaar mod Skærenes
Yderside; men inden for Skærene er Havet
roligt, og de talrige Bugter danner fortrinlige
Havne. Forskellen mellem Flod og Ebbe er
meget betydelig, størst i Bugten Saint-Michel,
hvor Flodbølgen naar en Højde af 10—15 m og
overskyller 300 km2 Land, som ligger tør ved
Ebbe. Til Kysten er knyttet en meget stor Del
af Bretagnes Befolkning, der fra Oldtiden af har
ernæret sig hovedsagelig af Fiskeri og Søfart;
i de hjemlige Farvande fanges Sardiner, Sild,
Makrel, Hummer og Østers, men mange
Breton’er tager Del i Havfiskerierne ved Island og
New Foundland. Derimod er Søhandelen ringe,
skønt nogle af Verdenstrafikkens Hovedruter
gaar lige forbi, thi Bretagnes Kyst mangler et
rigt Opland. Det Indre er ikke særlig frugtbart
og ret tyndt befolket. Det stormfulde, fugtige
Kystklima tillader ikke Vinen at modnes, og de
stenede Højdedrag er mest kun dækkede af
Lyngheder, Gyvel- og Enebærkrat; men i
Lavningerne trives Træer og Græs fortrinligt, og de
talrige levende Hegn bevirker, at Landet paa
Afstand ser ud, som var det skovklædt. Foruden
Korn dyrkes Grønsager og Frugt, især Æbler og
Pærer, som anvendes til Frugtvin. Indlandet
har kun een større By, Bretagnes gl.
Hovedstad Rennes, som er et Knudepunkt for vigtige
Veje. Ved Kysten ligger mange Havnebyer, der
mest har Bet. for Fiskeriet; den største er
Brest, hvis fortrinlige Havnebugt og stærkt
fremskudte Beliggenhed, nær Bretagnes
Vestspids, har gjort den til F.’s vigtigste atlantiske
Krigshavn. S. f. Loire har Kysten et ganske
andet Præg end i det egl. Bretagne; den har
færre Indskæringer og bestaar til Dels af lavt,
fladt Marskland. I det Indre minder Vendée
derimod ikke lidet om Bretagne; det er et af
gamle Bjergarter opbygget Bakkeland, ikke meget
frugtbart og ret tyndt befolket.
Gatine-Højderne rummer nogle smaa Kullejer. Betydelige
Byer findes kun mod N., ved nedre Loire,
gennem hvis tragtformede Mundingsbugt
Tidevandsbølgen trænger langt op; her ligger Bretagnes
fordums Hovedstad Nantes, en vigtig
Handelshavn; større Skibe kan dog ikke gaa op til
Nantes og maa derfor anløbe Udhavnen St
Nazaire ved selve Mundingen af Floden. Mod NØ.
fortsætter Bretagnes Naturforhold sig i det
vestlige Normandie. Halvøen Cotentin, der
strækker sig ud i den eng. Kanal, har dog en
langt mindre indskaaret Kyst end det egl.
Bretagne; flad, alluvial Kyst med Klitter og Marsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
