Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
veksler her med en stejl Klippekyst. Ved den
nordlige Ende af Halvøen ligger den med Kunst
og store Bekostninger anlagte Krigshavn
Cherbourg. — Pariser-Bassinet eller det
nordfranske Bassin ligger mellem de
gl. Massiver Bretagne, Centralplateauet,
Vogeserne og Ardennerne. I S. staar det gennem
Poitou i Forbindelse med Garonne-Bassinet, i N.
over Artois’ lave og brede Højderyg i
Forbindelse med det belg.-holl. Lavland, mod NØ.
skiller den lothringske Højslette mellem
Ardennerne og Vogeserne Pariser-Bassinet fra den
øvrerhinske Lavslette, og mod SØ. falder Bassinets
høje Rand stejlt af mod Saône-Lavningen. Mod
NV. begrænses Pariser-Bassinet af den eng.
Kanal, der skiller det fra dets naturlige
Fortsættelse i Sydengland. Pariser-Bassinet, der
næsten indtager 1/4 af F.’s Areal og saaledes er
det største sammenhængende Lavlandsomraade
i F., er opbygget af en Række af mesozoiske og
yngre Dannelser, Trias til Tertiær, saaledes
lejrede, at de stort set kan sammenlignes med en
Stabel af ganske flade Skaale, anbragte inden i
hinanden (jfr Ill.). Midten af Omraadet, som
ligger forholdsvis lavt bestaar af tertiære
Dannelser, og rundt om disse ligger, ringformet ell.
halvmaaneformet, Aflejringer fra Kridt-, Jura- og
Trias-Tiden. Gaar man fra Bassinets Rand ind
mod Midten, træffer man saaledes stadig paa
yngre Formationer. Trias-Dannelserne er
rigeligt udviklede mod Ø., særlig i Lothringen, men
mangler ved Bassinets vestlige Rand.
Jura-Dannelserne indtager et bredt Bælte mod Ø., et
smallere mod V. Gaar man fra Vogesernes
krystallinske Bjerge ind mod Paris, maa man
tilbagelægge c. 120 km over Trias- og
Juradannelser, før man naar til Kridtformationen; men
fra Randen af Bretagnes gl. Bjergland er der
kun c. 25 km til Kridtformationen. De tertiære
Dannelser, som opfylder Bassinets Midte,
bestaar af en Mangfoldighed af Hav-, Indsø- og
Flodaflejringer fra forsk. Afsnit af
Tertiærtiden (eocæn til miocæn); de yngre
Tertiæraflejringer findes især i den sydlige Del af
Bassinet, omkr. Loire, idet denne Del af
Omraadet sidst blev forladt af Havet. Den
skaalformede Bygning giver sig ogsaa Udtryk i
Flodernes Løb; talrige Floder (Oise, Marne, Aube,
Seine, Yonne m. fl.) søger fra Bassinets nordlige
og østlige Rand ind mod Midten og samles her,
i Egnen omkr. Paris, til en fælles Strøm, Seine,
som derefter søger ud til den eng. Kanal.
Seines ringe Fald, konstante Vandføring og mange
sejlbare Bifloder gør den til Frankrigs
vigtigste Flodvej; ved mange Kanaler er den
forbundet med andre Flodsystemer. Den østligste
Del af det nordfranske Bassin afvandes af Meuse
og Moselle, den sydlige Del af Loire; disse
Floder løber parallelt med Bassinets Rand og
gennembryder derefter de gl. Randbjerge.
Kystegnene ved Kanalen afvandes for største Delen
af smaa Floder, der løber parallelt med nedre
Seine. — Skønt det nordfranske Bassin udgør
en naturlig Enhed, rummer det dog betydelige
Forskelligheder, og ved en nærmere Skildring
vil der være Grund til at skelne mellem 1) en
sydlig, 2) en nordvestlig og 3) en østlig Del.
1) Den sydlige Del, Landskaberne ved Loires
mellemste Løb, er et lavt og temmelig fladt
Bakkeland, 120—200 m o. H., der hæver sig
sydefter, mod Centralplateauet, hvorfra Loire
og dens Bifloder Cher, Indre, Creuse og Vienne
strømmer mod N., for siden at vende sig mod
V. Loires Vandføring, der bestemmes ved de
fra Centralplateauet kommende Kildefloder, skal
ved Højvande være 330 Gange større end ved
Lavvande; denne stærke Vekslen forringer Loires
Bet. for Sejladsen, og ved Højvande anretter
Floden ofte uhyre Ødelæggelser. Værdifulde
Mineraler mangler i dette Omraade, og
Industrien er derfor ikke betydelig. Agerbruget er
det vigtigste Erhverv, men Jordbunden er ikke
alle Vegne lige frugtbar; S. f. Orléans, omsluttet
af Loires store Bue, ligger saaledes den tyndt
befolkede, sandede Slette Sologne, dækket af
Hede, Krat og Sumpe. N. f. Loire-Buen ligger
derimod det frugtbare, kornrige Landskab
Beauce. Vigtige Færdselsveje fører gennem
Loire-Landskaberne, fra Paris til det sydlige
F. Skønt Loire-Landskaberne er den mest
centrale Del af F., rummer de dog ingen
Kulturcentrer af første Rang, og Befolkningstætheden
er ikke betydelig. Storstæder findes ikke, dog
ligger flere større Byer ved Loire og dens
Bifloder (Orléans, Tours, Angers, Le Mans,
Poitiers).
2) I den nordvestlige Del af det nordfranske
Bassin, Landskaberne ved Kanalen (Normandie,
 |
| Fig. 2. Tværsnit gennem Pariser-Bassinet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
