- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
665

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udsat for de fugtige Atlanterhavsvande. De
atlantiske Kystegne, særlig Bretagne, har et
udpræget vesteuropæisk Kystklima, hvorimod Klimaet
i det østlige F. har en lidt mere kontinental
Karakter. Den til Havets Niveau reducerede
Aarstemp. ligger mellem 10° og 15°. Forskellen
mellem den varmeste og koldeste Maaneds
Middeltemp. er i det nordvestlige F. kun 12°, men
stiger mod Ø. og SØ. til 24°. Da Størstedelen
af Landet ligger mindre end 200 m o. H., er
de virkelige Temperaturer kun c. 1° lavere end
de til Havets Niveau reducerede; kun
Centralplateauet og de høje Grænsefjelde har kølige
Somre og kolde Vintre. De fra Atlanterhavet
kommende Lufttryksminima, der optræder
særlig hyppigt om Vinteren, bringer Sydvest- og
Vestenvinde med mild fugtig Luft og Regn. Om
Sommeren er højt Lufttryk fremherskende over
F., og paa denne Aarstid raader derfor mest
smukt, tørt Vejr, som dog undertiden afbrydes
af Tordenbyger. De lokale klimatiske
Forskelligheder er tilstrækkelig store til, at der kan
skelnes mellem fl. klimatiske Provinser.
Bretagne og Landskaberne ved de n
eng. Kanal
har et særdeles mildt og
fugtigt, men ret stormfuldt Kystklima; om
Vinteren fryser det næppe, Rhododendron og
Figentræet overvintrer i det fri. Nedbøren er
betydelig, indtil 1000 mm, og er fordelt over hele Aaret,
med Maksimum om Efteraaret og Foraaret.
Under den skyede Himmel trives Vinen ikke.
Ogsaa mod SV., i Garonne-Bassinet, er
Klimaet overvejende maritimt, men endnu
varmere end i Bretagne; Sommeren er hed, særlig
i det Indre, og Efteraaret har klart og varmt
Vejr, hvorfor Vinen trives fortrinligt. Regnen
falder mest om Foraaret og Efteraaret;
Nedbørens Størrelse er ved Garonnes Munding c.
1000 mm, i det Indre af Garonne-Bassinet
600—750 mm. Pariser-Bassinet har Kystklima,
men dog mindre oceanisk end Bretagne.
Sommeren er hed med hyppige Tordenvejr,
Vinteren er for det meste mild. Den aarlige
Regnmængde er ikke stor, men jævnt fordelt over
Aaret; særlig tørre er de indre Dele af
Pariser-Bassinet, navnlig Champagne, i hvis klare
Solskin Vinen trives særdeles godt.
Centralplateauet har p. Gr. a. sin Højde og sin
Beliggenhed i Landets Indre et mere
kontinentalt og ret barskt Klima; Vinteren er her streng
og rig paa Sne, Sommeren har varme
Solskinsdage, men kolde Nætter; Vin og Hvede trives
kun i de varmere Dale. Nedbøren er fordelt
paa alle Aarstider og er meget betydelig, især
paa Østrandens høje Bjerge.
Middelhavsomraadet (Languedoc og Provence) er ved
Centralplateauet afspærret fra de atlantiske
Vindes Indflydelse og derfor i Forhold til sin
Temp. ret regnfattigt. Den aarlige Nedbør er
paa sine Steder under 500 mm, og heraf falder
største Delen om Efteraaret og Foraaret,
hvorimod den hede Sommer er tør. Vinteren er her
saa mild, at vedvarende Sne og Is er ukendt.
Dog indtræffer der undertiden temmelig stærk
Frost, hvilket hidrører fra den kolde, tørre
Nordenvind, Mistral, der skyldes lavt Lufttryk
over det varme Atlanterhav. Denne kolde,
støvede Mistral, der fra Indlandet styrter ned over
Kysten, er en sand Svøbe for de fr.
Middelhavsegne og er særlig hyppig ved Rhônes
Munding, hvor alle Træer af denne Vind er bøjede
mod S. Det øvrige Østfrankrig,
Rhône-Saône-Dalen, Burgund, Jura, Lothringen,
Ardennerne, danner ogsaa i klimatisk Henseende
en Overgang til det centrale Europa; Sommeren
er hed og solrig nok til at modne Vinen, men
Vinteren er temmelig streng. I Vestalperne gør
Højdens Indflydelse paa Klimaet sig stærkt
gældende; her findes den stærkeste Modsætning
mellem de lune Dale og de sneklædte Bjerge.

I efterfølgende Tabel er givet de vigtigste
klimatiske Elementer for fl. Lokaliteter, der kan
tjene som Repræsentanter for de omtalte
klimatiske Provinser.
Middeltemperatur forFrostdageRegndageRegnmængde
AaretJanuarJuli
Brest (Bretagne)11,77,116,827180900
Bordeaux (Garonne-Bassinet)13,56,820,725150800
Paris (Pariser-Bassinet)10,63,318,156154510
Limoges (Centralplateauet)11,04,718,273152930
Montpellier (Middelhavsomraadet)14,65,822,067740
Lyon (Østfrankrig)11,82,321,1110780
Nancy (Østfrankrig)9,52,019,968150800


Plantevækst og Dyreliv. F. har opr.
været et Skovland, selv om Skoven nogle Steder,
som i det stormfulde Bretagne, har været
afbrudt af Heder og Moser, og paa tør Kalkbund
af lavt Krat og aaben Græsmark. Ovf.
Skovgrænsen ligger kun de højere Dele af
Centralplateauet, Pyrenæerne og Alperne. De fr.
Skove, bortset fra Middelhavsregionen, minder om
de mellemeuropæiske og bestaar hovedsagelig
af sommergrønne Løvtræer (Bøg, Eg, Ahorn o.
fl.), mindre Bet. har Naaletræerne. En meget
stor Del af de fr. Skove er dog forlængst
forsvundne; kun 18 3/4 % af F.’s Areal er nu
skovklædt, uagtet Skovomraadet i nyere Tid er
udvidet ved Plantning. De største Skove findes
i de østlige Bjerge og i de sandede Egne af
Pariser-Bassinet. Det milde Klima i
Garonne-Bassinet og de atlantiske Kystegne til N. f.
Loire tillader mange Middelhavs-Planter at
trives, deribl. den stedsegrønne Steneg (Quercus
ilex
), den ægte Kastanie (som ogsaa vokser
inden for Centralplateauet, Østfrankrig og den
sydlige Del af Pariser-Bassinet),
Middelhavsfyrren (Pinus Pinaster), Laurbærtræet,
Korkegen (kun S. f. Garonne), men dog ikke
Olietræet. Denne sidstnævnte Art (Olea europæa),
som er karakteristisk for den sydeuropæiske
Vegetation, er derimod alm. i F.’s Middelhavsegne,
hvor Kratskov (Maki) af stedsegrønne Buske og
Træer danner den naturlige Plantevækst; i
Rhône-Dalen naar Olietræet mod N. til
Montélimar, de stedsegrønne Ege til Vienne. — 45 %

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free