Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 666 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af F.’s Areal er dyrket Ager, 19 % er Enge og
Græsgange, Vinhaverne dækker over 3 %, og
til anden Frugtavl og Havedyrkning anvendes
2 1/2 %. Hveden, som er langt den vigtigste
Kornsort, trives især i Pariser-Bassinet, ved
Garonne og i Saône-Dalen; Havren er vigtig i
Kystegnene mod N. og NV., Byggen længst mod
N. og i Lothringen, medens Rugen dyrkes med
Forkærlighed i Centralplateauets fattige Egne,
Boghveden paa Bretagnes Heder og Majsen i
Garonne-Bassinet og ved Saône. Sukkerroen,
Humlen og Æbletræet er vigtige Kulturplanter,
især mod NV., hvor Vinen ikke trives. De
bedste Vindistrikter er Champagne, Egnen omkr.
mellemste Loire, Garonne-Bassinet, Saônes Dal
(Burgund) og Middelhavsegnene. Mod SØ.
dyrkes sydeuropæiske Frugter, især Oliven; i
Provence trives endogsaa Appelsiner, Citroner,
Opuntier og Agaver. — Dyreverdenen
afviger ikke synderligt fra Mellemeuropa. De
større Rovdyr er næsten udryddede, selv om
Bjørnen endnu kan findes i Alperne og
Pyrenæerne, og Ulven lejlighedsvis gør Skade i nogle
Egne, især i Cevennerne og Vogeserne.
Vildkatten findes endnu, Ræven er ret alm.,
ligeledes Grævlingen, Odderen og de alm.
Maarformer. Mod S. træffes den sydeuropæiske Form
Genetten. Af Flagermus findes ikke faa Arter,
og af Insektædere de alm. europ. Former
(Pindsvin, Muldvarpe og Spidsmus) samt en særlig
Form, Desmanen, som lever i Pyrenæerne.
Ogsaa de mellemeurop. Gnavere er
repræsenterede. Hare og Kanin er alm. Vildt, Egern findes,
og i Alperne Murmeldyr, men Hamsteren er
udryddet, og Bæveren lever kun i ringe Tal i
Rhône-Deltaet. Raadyret er alm., men
Krondyret findes kun i enkelte Skove, og Daadyret
kun fredet. Gemsen og Stenbukken lever i
Pyrenæerne. I Argonnernes og Normandiets tætte
Skove findes Vildsvin. Fugleverdenen har lidt
meget under hensynsløs Jagt. Alm. Vildt er
Agerhøns og Fasaner. Rhône-Dalen er en vigtig
Vej for europ. Trækfugle, og i Sydfrankrig
optræder fremmede Fuglearter som Flamingoen.
Krybdyr- og Paddefaunaen slutter sig nær til
Mellemeuropas; vor Hugorm og Snog genfindes
saaledes i F. I Sydfrankrig lever et næsten
meterlangt Firben, Lacerta ocellata. (Litt.:
E. Reclus, Nouvelle Géographie universelle
II [Paris 1885, 2. Udg. 1892]; E. Levasseur,
La France et ses Colonies, I—III [Paris
1890—93]; M. Dubois, France et colonies [Paris
1892]; Onés. Reclus, Le plus beau royaume
sous le ciel [Paris 1899]; Vidal de la
Blache, Tableau de la géographie de la France
[Paris 1908]; A. Philippson, »Europa«
[Leipzig u. Wien 1906]; A. Hettner,
»Grundzüge der Länderkunde«, I, Europa [Leipz. 1907];
R. Neuse, »Landeskunde von Frankreich«,
I—II [Samml. Göschen, Leipz. 1910];
Schrader et Gallouédec, Géographie de la
France [Paris 1906]; P. Jousset, France,
I—II [Paris 1911—12]; Onés Reclus, Atlas
pittoresque de la France [Paris 1909—12];
Ardouin-Dumazet, Voyage en France, 1.—57.
Serie [Paris 1893—1911]; P. Joanne,
Dictionnaire géographique et administrative de la
France [8 Bd, Paris 1890—1905]).
G. Ht.

Befolkningsforhold.

F. (med Corsica) har et Areal paa 536464
km² og en Folkemængde (1911) paa 39,6
Mill. Indb. Hertil kommer flg. Kolonier og
Protektorater uden for Europa:

	Areal	Befolkning
	km	c. 1911
Algier	575289	5564000
Tunis (Protektorat)	125130	1929000
Fr. Marokko (Protektorat)	500000	5000000	(?)
Sahara	2394000	450000	(?)
Vest- og Central-Afrika (Senegal, Niger, Maritanien,fr. Guinea, Elfenbenskysten, Dahomeym. v.)	5367000	20343000
Madagascar m. fl. Øer	585500	3154000
Somali-Kysten	120000	213000
Andre Kolonier i Afrika	8100	269000
Cochin-Kina	56965	3050000
Cambodja (Protektorat)	175450	1488000
Annam (Protektorat)	159890	5543000
Tonkin	119750	6118000
Øvrige fransk Bagindien (Laos m. v.)	292000	1074000
Ny Kaledonien m. fl. Øer i Sydhavet	22651	80000
Guadeloupe m. fl. Øer i Vestindien	1921	216000
Martinique	987	185000
Fr. Guyana	88240	49000
I alt	10592873	54725000

Kolonierne, som der i det flg. i øvrigt ses
bort fra, omfatter et 20 Gange saa stort Areal
og et større Folketal end F. selv, men er af
højst forsk. Værdi for F., ligesom deres
Tilknytning dertil ogsaa er af forsk. Art.

F. er delt i 87 Departementer
(herunder Territoriet Belfort: Haut-Rhin). Disse Dept,
som indførtes 1791 (den Gang 83, hvert
gennemsnitlig 6000 km²), er gerne opkaldte efter Floder
og Bjerge og afgrænsedes uden Hensyn til de
hist. Forhold. De afløste det gl. Statssamfunds
endnu i den alm. Bevidsthed levende Prov.
(Guv.), nemlig Isle-de-France, Paris, Champagne,
Lorraine, Metz-et-Verdun, Toul, Toulois, Elsass,
Flandern, Hainaut, Boulogne, Artois, Picardie,
Sedan, Normandie, Le-Havre, Bretagne, Maine,
Anjou, Tourraine, Orléannais, Berry, Nivernais,
Bourbonnais, Bourgogne, Franche-Comté,
Saumur, Poitou, La Marché, Aunis, Saintonge og
Angoulême, Limousin, Auvergne, Guyenne,
Gascogne, Navarra, Béarn, Lyonnais,
Dauphiné, Languedoc, Foìx, Rousillon, Provence,
Corsica.

Dept., der atter er delt i Arrond. (362),
Kantoner (2915) og Kommuner (36241), er anført
nedenfor med deres Areal og Folketal,
Befolkningstæthed og vigtigste Byer, derunder
Dept.’s Hovedstæder (chef-lieux). Dept. er anført
i den Orden, at der begyndes med de
nordvestlige: først Grænsen mod Belgien, Egnene langs
Seine, derefter Grænsen mod Tyskland og
Schweiz og de V. herfor, men Ø. f. Loire
liggende Egne. Med Calvados begynder den
nordøstlige Del af F.: Normandiet og Bretagne,
Egnen langs med og S. f. Loires nedre Løb. Med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>