Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvolientskat efter en Lov af 29. Marts 1914; 2)
en Næringsskat, der efter et meget sindrigt og
for de forsk. Næringsarter varierende System
paalignes efter ydre Kendemærker (172,9 Mill.
frc. i 1913); 3) en Bygningsskat efter Døre og
Vinduer, hvilken udmaales efter Byens
Indbyggerantal, Husets Størrelse og Aabningens Art
(103,4 Mill. frc. i 1913), og for hvilken navnlig
Landbrugsbygninger er fritagne, samt la
contribution personelle et mobilière (113,0 Mill. frc i
1913), hvis første Del er en Skat = 3 Dages
Arbejdsløn, medens la contribution mobilière i
Princippet er en Lejeskat beregnet efter
Lejesummens Størrelse med visse Begunstigelser for
Smaalejligheder. Undertiden nærmer denne
Skat i Kommuner, hvor Lejeforholdet ikke er
meget udbredt, sig faktisk stærkt til den
personlige Indkomstskat. Videre maa til
Udbytteskatterne henregnes den 1872 indførte taxe sur
le revenu des valeurs mobilières, skønt den i F.
regnes til de indirekte Afgifter; denne Skat
rammer Udbyttet af Aktier samt de af offentlige
Samfund ell. Institutioner med Undtagelse af
Staten udstedte Obligationer. Ogsaa fremmede
Statsobligationer er ved en L. af 1914 inddragne
under denne Skat, der i 1913 indbragte 138,1
Mill. frc. Efter mange Aars Forhandlinger i den
lovgivende Forsamlings 2 Afdelinger er der
under 15. Juli 1914 udgaaet en Lov, hvorved
der indføres en Indkomstskat for Indtægter over
5000 frc., dog saaledes, at hver gift Person har
Ret til i sin Indtægt at fradrage 2000 frc.,
hvorhos der fradrages 1000 frc. for hver af
Skatteyderen forsørget Person, og 1500 frc., naar
Persontallet overstiger 5. Skatteprocenten er 2,
men denne Procent anvendes kun paa den Del
af Indtægten, der overstiger 2500 frc.
Langt betydningsfuldere for den fr. Stats
Finansvæsen end de direkte Skatter er
Forbrugs- og Brugsafgifterne, der rammer et meget stort
Antal Objekter og kan inddeles i 1) de
indenlandske Forbrugsafgifter, derunder
Statsmonopolerne, 2) Tolden samt 3) Brugs- og
Luksusskatterne. Af samtlige Skatteindtægter
indbringer denne Skattegruppe over Halvdelen.
Bl. de indenlandske Forbrugsafgifter spiller
Afgifterne af spirituøse Drikke: Vin, Brændevin
og Øl (487,1 Mill. frc. for 1913) og af Sukker
(191,2 Mill. frc. for 1913) en fremtrædende Rolle.
De fr. Statsmonopoler omfatter Tobak, Krudt og
Svovlstikker (tilsammen 611,0 Mill. frc. i 1913).
Af disse indbringer Tobaksmonopolet
overordentlig betydelige Summer (i 1912 udgjorde
Beløbet c. 534 Mill. frc.). Monopolet medfører, at
Private kun maa sælge deres Tobakshøst til
Staten, der har monopoliseret saavel den videre
Behandling af Raastoffet som Bearbejdelsen at
det færdige Produkt. Privates Tobaksdyrkning
er underkastet stærk offentlig Kontrol.
Den fr. Toldtarif omfatter et meget betydeligt
Antal Positioner (Toldens Udbytte udgjorde
indbefattet Petroleums- og Saltskat i 1913 779,8 Mill.
frc.) og er udarbejdet under det dobbelte Hensyn
at skaffe Staten Indtægter og yde Beskyttelse for
den indenlandske Industri. Fra Beg. af 1870’erne
er den fr. Toldlovgivning, i Modsætning til
Napoleon III’s Politik, der var frihandelsvenlig,
i det hele gaaet i Beskyttelsesretning. Man
skelner herefter mellem en Maksimaltarif, der er
Generaltariffen, som gælder, hvor der ikke er
Hjemmel for det modsatte, og en Minimaltarif,
der kan komme til Anvendelse over for
Nationer, som byder F. lignende Fordele (d’avantages
corrélatifs) paa Grundlag af den laveste Tarif.
Nogen Bet. har i F. Brugs- og
Luksusskatterne, bl. hvilke kan nævnes Afgifter af Vogne og
Heste, Billarder, Klubber, Cycler m. m., og som
for nogen Del bidrager til at udligne den Byrde,
som de meget høje Skatter paa de brede
Forbrugsartikler lægger paa den ubemidlede
Befolknings Skuldre.
De fr. Omsætningsskatter er en overordentlig
vigtig, næst Forbrugsskatterne den mest
indbringende Skattegruppe. Der kan her skelnes
mellem Skatter mortis causa og i levende Live.
Arveskatten indbragte i 1913 327,5 Mill. frc.,
Omsætningsskatten for faste Ejendomme 183,6, for
Løsøregenstande 136,6 Mill. frc., andre
Indregistreringsafgifter 158,0 Mill. frc. L’enrégistrement
har Navnet efter den ejendommelige Form,
hvorunder Skatten udredes, og som allerede har
sin Oprindelse fra l’ancien régime, nemlig
Indførelsen af Dokumentet i offentlige Protokoller.
Bl. Dokumenter, hvis Indregistrering er
paabudt, maa navnlig nævnes saadanne, ved hvilke
Ejendom overdrages i levende Live ell. mortis
causa — Indregistreringen indbefatter saaledes
Arveafgiften — videre en lang Række andre
Dokumenter, f. Eks. vedrørende Retsplejen.
Ogsaa Stempelafgiften i F. er meget omfattende.
Stempelpligtige er f. Eks. Veksler,
Værdipapirer, Forsikringspolicer, Anvisninger, Regninger
m. m., den indbragte i 1913 241,4 Mill. frc.
Børsskatten omtr. 10 Mill. frc. Transportskatterne
fik navnlig Bet. ved Jernbanetrafikkens Opkomst
og blev forhøjede efter den fr.-tyske Krig, men
er 1892 blevne ret stærkt reducerede i
Trafikkens Interesse; de indbragte i 1913 c. 106 Mill.
frc.
De fr. Statsudgifter er stegne overordentlig
stærkt. Efter Leroi Beaulieu udgjorde de 1789:
532, 1815: 931, 1847: 1630, 1869: 2209, 1873: 2718
og 1891: 3612 Mill. frc.; i Løbet af 100 Aar er
de altsaa seksdoblede. Det bemærkes, at i disse
Tal indbefattes — af Hensyn til
Sammenligningen med tidligere Aar, hvor en Udskillelse ikke
kunde foretages — den Del af de direkte
Skatter, som Staten opkræver for Kommunerne og
Departementerne, de saakaldte centimes
additionels. I 1912 var de fr. Statsudgifter 4841 Mill.
frc. En væsentlig Andel i denne Udgiftsstigning
har Militærudgifterne og Statsgældens
Forrentning. 1830—91 er Militærbudgettet vokset fra
324 til 927 Mill. frc., og udgør i 1912 c. 1585 Mill.
frc. Tungt i Vægtskaalen vejer Statsgældens
Forrentning. Den fr. Statsgæld, hvis første
Oprindelse gaar tilbage til Filip den Gode’s Tid,
men som endnu 1814 — efter en Fjerdedels
Aarh.’s uafbrudte Kampe — kun udgjorde den
forholdsvis beskedne Sum af 1 1/4 Milliarder frc.,
er senere vokset overordentlig stærkt; den
udgjorde 1869 henimod 13 Milliarder, 1875 23,4
Milliarder og før Krigen c. 33 Milliarder frc.,
herunder den svævende Gæld c. 1 1/2 Milliarder frc.
Statsgældens Forrentning er i Statsregnskabet
for 1912 opført med tilsammen c. 1280 Mill. frc.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
