Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paakalde denne, naar han fandt for godt, altsaa til
at gaa uden om Folkets Repræsentanter til selve
Vælgermassen i dens Helhed.
Ved Kejserdømmets Fald Septbr 1870 blev F.
paa ny, for 3. Gang Republik, og da Krigen
med Tyskland var forbi, valgtes Febr 1871 en
Nationalforsamling efter Valgloven fra 1848;
efter Afstaaelsen af Elsass og tysk Lothringen var
dens Medlemstal 744. Efter lange Kampe
vedtoges 24.—25. Febr og 16. Juli 1875 ny
Forfatningslove, hvorefter Republikken styres af en
Præsident, valgt paa 7 Aar af den samlede
Nationalforsamling, der ellers er delt i 2 Kamre.
Præsidenten har kun den udøvende Magt og
øver den med Ministre, som afgaar, saa snart et
parlamentarisk Nederlag rammer dem, selv i
nok saa ringe en Sag; med Senatets Samtykke
kan han opløse Deputeretkammeret. Dette
vælges paa 4 Aar i Enkeltmandskredse, mindst 1
for hvert Arrondissement og efter Forholdet 1
for hver 100000 Indb.; nu (1918) er der 602
Medlemmer, hvoraf 6 fra Algier og 10 fra Kolonierne
(1885—89 brugtes Listeafstemning
departementsvis). Senatet tæller 300 Medlemmer, fordelte
mellem Departementerne uden strengt Hensyn
til Folketallet; hvert Dept vælger 2—5 og hver
Koloni 1 Senator, kun Seine- og
Nord-Departementerne vælger henh. 10 og 8 Senatorer. Hvert
3. Aar fornyes en Trediedel, og Valget foretages
af særlige Vælgerforsamlinger dannede af de
Deputerede, Departements- og
Arrondissementsraaderne samt Valgmænd fra
Kommunalraadene (2—24 efter Kommunernes Indbyggertal; 30
for Staden Paris). Opr. valgtes kun 1 Valgmand
for hver Kommune, og indtil 1884 var 75 af
Senatorerne valgte paa Livstid, første Gang Decbr
1875 af den afgaaende Nationalforsamling,
senere af Senatet; siden det nævnte Aar er disse
Pladser blevne fordelte til de større Dept, alt
som de livsvarige Medlemmer døde (der var
1897 knap 30 tilbage og nu [1918] kun en enkelt).
Senatorerne skal være 40 Aar gl., de
Deputerede 25 (ligesom 1795); begge faar et aarligt
Vederlag, opr. 9000 frc. (ligesom 1848), men
siden 1906 15,000. Medlemmer af de Familier,
som har hersket i F., er siden 1884 udelukkede
fra Valgbarhed. Kamrene er ligestillede i
Rettigheder, men Deputeretkammeret menes at
have Forrangen, især i Bevillingssager, som det
umiddelbart valgte Udtryk for det suveræne
Folk. Senatet er (ligesom Pairskammeret
1815—48) Rigsret baade for anklagede Ministre og
politiske Forbrydere (Boulanger).
Forfatningsændringer vedtages af den forenede
Nationalforsamling, naar begge Kamre har besluttet, at
et Gennemsyn skal finde Sted, og afstukket
Rammen for de ønskede Ændringer.
Forvaltningen ledes af 12 Ministre:
Udenrigs-, Indenrigs-, Finans-, Justits-,
Krigs- og Marineminister; for Agerbrug, Undervisning
og Kunst, offentlige Arbejder, Handel,
Arbejde og social Forsorg, samt for Kolonierne.
Kirkevæsenet har snart været underlagt Justits-,
snart Undervisningsministeren. Til Hjælp har
fl. af Ministrene en Understatssekretær, der
ligeledes hører til et af Kamrene. Ejendommeligt
for F. er Statsraadet (Conseil d’État), først
oprettet 1800, nu sammensat af 32 ordentlige og 18
overordentlige Medlemmer (de sidste høje
ministerielle Embedsmænd), som affatter ell. drøfter
Udkast til Love, Anordninger o. desl. og
desuden paakender Klager over Embedsmisbrug
og omtvistede Forvaltningsspørgsmaal. En
Regnskabsret (Cour des Comptes), oprettet 1807,
fører Tilsyn med Finansstyrelsen og
Bevillingernes Benyttelse. — F. er delt i 87
Departementer, der styres af Præfekter; de inddeles i
Arrondissementer (i alt 362), i Spidsen for hvilke
staar Underpræfekter, Kantoner (c. 2900) og
Kommuner (over 36000). Præfekten har til sin
Hjælp et Præfekturraad af 3—4 Embedsmænd,
medens Dept’s særlige Anliggender varetages af
et folkevalgt Departements-(»General«-)raad,
hvortil hvert Kanton ved umiddelbare Valg
vælger et Medlem paa 6 Aar, med Fornyelse af en
Halvdel hvert 3. Aar. Raadet vælger af sin
Midte et staaende Udvalg. Tidligere var der kun
indrømmet Departementsraadene et ringe
Magtomraade og liden Myndighed; Præfekterne var
i Virkeligheden enevældige, og Raadene havde
kun faa Dages Samling aarlig til at stadfæste
hines Forslag. Men 10. Aug. 1871 gav en Lov
dem udstrakt Selvstændighed ovf. Regeringen,
saa at Præfekten kun er Statens Tilsynsmand
og samtidig Fuldbyrder af Raadets
Beslutninger. Ligeledes gav en Lov 5. Apr. 1884
Kommunal-(»Municipal«-)raadene (med 10—36
Medlemmer, valgte paa 3 Aar) en udstrakt
Selvstændighed med Mairer, som Raadene selv har valgt, i
Spidsen for de stedlige Anliggenders Styrelse.
Mairen er tillige Øvrighedsperson og Overholder
af den offentlige Orden. Kun i Paris er disse
Hverv adskilte, idet Byraadet vel vælger sin
Formand, men Mairens sædvanlige Hverv er
delte mellem Seine- og Politipræfekten.
E. E.
Finansvæsen.
Ejendommeligt for den fr. Stats Finansvæsen
er det, at dens Indtægtskilder væsentlig er
baserede paa Skatter og Statsmonopoler, der
afkaster en skattelignende Gevinst, hvorimod
Erhvervsindtægterne, særlig Indtægter af
Domæner, er yderst ringe. I Finansaaret 1913, det
sidste før Krigen, som i det væsentlige vil blive
lagt til Grund for denne Fremstilling, udgjorde
Indtægterne efter Statsregnskabet 51137 Mill.
frc. (mod 48497 Mill. frc. i 1912), deraf
Bruttoindtægterne af Skove kun 34,6 og af Domæner,
Renter m. m. kun 29,9 Mill. frc.
Tyngdepunktet for den fr. Stats
Indtægtsbudget er altsaa Skatterne. Under Revolutionen
blev der gjort et Forsøg paa — i delvis
Overensstemmelse med den fysiokratiske Skattelære
— at forvandle l’ancien régime’s forhadte
Afgifter til en Grundskat i Forening med Told og
nogle enkelte Omsætningsskatter. Dette Forsøg
maatte hurtig opgives, og under Napoleon I
lagdes Grundstenen til det nuv. Skattesystem. De
direkte franske Statsskatter er væsentlig
Udbytteskatter med disses Særkende: en
Beskatning efter ydre Kendemærker. Disse Skatter
bestaar af 1) en Grundskat, der hviler baade paa
By- og Landejendomme (108,1 Mill. frc. i 1913).
For Landejendomme er der udarbejdet en ny
Matrikel efter deres Forpagtningsværdier, og
Skatten er forandret fra en Kontingent- til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
