Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 679 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frcs.), Maskiner og Jernvarer (84), fra Tyskland
Maskiner m. v. (150), Kemiske Produkter og
Farver (100). I Indførselen fra Italien er Silke
Hovedvaren; fra Spanien Vin; fra Rusland Korn
og Hør; fra Forenede Stater Bomuld (430),
Kobber og Huder; fra Sydamerika Kaffe, Uld og
Korn; fra Algier Vin. I F.’s Udførsel til
Storbritannien og Belgien er Garn, Tekstil- og
Modevarer Hovedartiklerne. Silketøjer, Mode- og
Galanterivarer samt Vin og Spirituosa, Uld og
Silke af fr. Avl, Automobiler m. m. er i øvrigt
Hovedposter i Udførselen til de fleste Lande.
Et Indblik i de mægtige Forskydninger, Krigen
har foraarsaget i Omsætningen med de enkelte
Lande, giver følgende Tal:

Indførsel fra	1913 Mill. frcs.	1914 Mill. frcs.	1915 Mill. frcs.
Tyskland	1069	614	5
Belgien	556	317	16
England	1109	856	1914
Forenede Stater	895	795	2273

Den samlede Værdi af Specialomsætningen
med de enkelte Varer var flg.:

	Indførsel. Mill. frcs.
Korn, Ris m. v.	811
Vin og Spirituosa	295
Kaffe	224
Andre Fødevarer	487
Huder	233
Uld	699
Raasilke	317
Jute, Hør, Hamp	227
Bomuld	541
Olienødder o. l.	384
Raagummi	200
Trælast	203
Kul	576
Kobber	207
Garn og Tekstilvarer	222
Maskiner o. l.	324
	Udførsel. Mill. frcs
Vin og Spirituosa	263
Forsk. Fødevarer	573
Huder	172
Uld	294
Raasilke	162
Silkestoffer	375
Uldvarer	211
Bomuldsvarer	367
Garn	193
Læder og Arbejder heraf	234
Arbejder af Jern og Metal	344
Arbejder af Gummi	111
Vognmagerarbejder	278
Galanteri- og Modevarer	266
Beklædningsgenstande	239

Om den indenrigske Handel findes
ikke statistiske Oplysninger. For Paris,
Handelens Centrum, bør de store Magasiner
fremhæves, der vandt Fodfæste her tidligere end
andetsteds. Princippet var: mange forsk. Varer,
faste Priser, kontant Betaling. Forretninger som
Bon Marché, Le Louvre, Printemps (i
Konfektion m. m.), Felix Potin o. a. (i Fødevarer) er
blevne verdenskendte. Kooperative
Indkøbsforeninger ell. lgn. er derimod forblevne uden
større Bet. De i sin Tid saa berømte Messer er nu
nærmest Markeder for Landbrugsprodukter.
Om fr. Bank-, Sparekasse-, Forsikringsvæsen og
særlige Handelsbrancher (Tobak, Alkohol)
henvises til Specialartikler.
J. D.

Transportvæsen.

Naar bortses fra de af Romerne anlagte
Veje, som holdt sig Aarh. igennem, er det
først under Ludvig XV og Napoleon I, at F.
faar et godt Vejnet, der bl. a. under Napoleon
III blev udvidet og forbedret og kom til at staa
paa Højde med det bedste, der er præsteret
af Vejbygning. I Løbet af 19. Aarh. har Staten
ofret over 800, Departementerne over 500 Mill.
frc. paa Anlæg og Vedligeholdelse af
Hovedvejene. Routes nationales udgør 38500 km,
chemins vicinaux 640500 km. Foruden Vejene har
Floder og Kanaler fra de ældste Tider
været Hovedfærdselsaarer. Man regner, at der af
sejlbare Flodløb er 6300 km, af Kanaler 4900
km. Floderne er i øvrigt af Naturen kun lidet
sejlbare, hvad der allerede fra gl. Tid er søgt
bødet paa. Kanalerne sætter Flodsystemerne i
indbyrdes Forbindelse. Af stor Bet. for
Kanalbygningen blev en Lov af 1821 og senere en
Lov af 1879 (plan Freycinet), hvori bestemtes en
Række Nyanlæg, og som tillige bemyndigede
Staten til Køb af Kanaler; den sidste Kanal i
privat Eje, canal du Midi, købtes i 1908. Den
aarlige Udgift til Kanalvæsenet er c. 20 Mill.
Af størst Bet. er Kanalerne, der leder Trafikken
gennem Gironde, Seine og Loire ind i Landet;
meget befærdede er ogsaa Kanalerne, der
forbinder Flandern med Paris (Kultransport), og
Marne med Nancy; derimod er f. Eks. canal
du Midi (fra Garonne til Middelhavet) ikke
stærkt benyttet. Det længste Kanalsystem er det,
der forbinder La Manche med Middelhavet
(gennem Bourgogne fra Seine til Saône).

De første Jernbaner i F. er fra 1840’erne,
men først i 50’erne og 60’erne kom der Fart i
Anlæggene. Driften gaves i Koncession til
mindre Selskaber, der snart samledes i 6 store
Selskaber: Nord, Est, Ouest, Paris-Orléans,
Paris-Lyon-Méditerranée og Midi. Alle Hovedlinjer
kom til at udstraale fra Paris til Landets
Grænser, men disse Stamlinjer forbandtes
efterhaanden med Tværlinjer, og Mellemrummene
udfyldtes med Parallellinjer, saaledes at der
efterhaanden dannedes et samlet Net. Fra 5000 km i
1850’erne var det vokset til 22000 km i 1875
(Anlægsudgifter c. 10 Milliarder) og var i 1912:
40700 km Hovedbaner og 10200 km Lokalbaner;
5000 km var projekterede ell. under Bygning.
Af Smaabaner (tramways) var der desuden
10000 km. Staten har kun i ringe Omfang selv
anlagt Baner, men der fremkom i Tidens Løb
stærke Ønsker om, at den skulde overtage de
private Baner, hvilket i 1908 skete med
Vestbanen. Driften af Privatbanerne er ikke særlig
god, og Overgangen til Statsdrift maa ventes
fortsat efter Krigen, for saa vidt den ikke
allerede faktisk har fundet Sted. Der er i Banerne
anbragt c. 40 Milliarder frc.; de beskæftiger c.
400000 Personer.

Postvæsenets første Spor gaar tilbage
til Ludvig XI (1464), der oprettede en ridende
Post, som dog kun befordrede Kronens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>