Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 680 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brevskaber; under Karl IX (1575) kom det alle
tilgode; Richelieu anlagde Postkontorer i 27 Byer
(1624), ansatte en Postdirektør og indførte
Deligencekørsel mellem de større Byer;
Postvæsenets moderne Udvikling skriver sig fra 1848, da
Frimærket og ensartet, indenrigsk Porto (20
Centimer) indførtes. 1878 gik Portoen ned til 15,
1906 til 10 Centimer.

Den første Telegraflinie toges i Anvendelse
1858. Telegrafvæsenet drives af Staten, ligesom
ogsaa Telefonvæsenet (fra 1890) er under
Statsdrift. Postvæsenet indbragte i 1914 260,
Telegrafvæsenet 56 og Telefonvæsenet 45 Mill. frc.,
i alt 361 Mill. frc.; de samlede Udgifter ved
Driften androg 350 Mill. frc.

Den fr. Kyst er fattig paa naturlige, gode
Havne, og de mange Havne, der nu findes,
har maattet anlægges og vedligeholdes med
store Omkostninger (1820—1910 over 1 1/2
Milliard). Vigtigst har fra Oldtiden til vore Dage
Marseille været, Hovedsædet for Trafikken med
Middelhavslandene. Cette er Udløbsstedet for
Canal du Midi i Middelhavet. Overfartsstederne
til England er Boulogne og Calais. Af Le Havre
og Rouen, begge ved Seinen, har den første
stor oversøisk Handel (Bomuld og Kaffe), den
sidste er nærmest Havn for Paris. Nantes ved
Loire og Bordeaux ved Gironde, begge et
Stykke op ad Floden, har ikke den Bet., de har
haft i ældre Tid; Bordeaux er
Hovedudførselsstedet for Vin. Andre vigtige
Atlanterhavshavne er St Nazaire og La Rochelle.
Dunkerque ved Kanalen er Havn for Flanderns
Industriegne. Cherbourg, Brest og Toulon har størst
Bet. som Orlogshavne. Handelsflaaden
bestod i 1913 af 16000 Sejlskibe med en
Nettotonnage af 600000 t, og af 1900 Dampskibe med
1000000 t. Antallet af Sejlskibe har siden 1860
holdt sig omtr. konstant, men Tonnagen er
gaaet stærkt tilbage, til Trods for at der er
givet Præmier for Nybygninger; de første
Dampskibe sejlede paa Loire i 20’erne, men
ikke før end i 40’erne og 50’erne tog Bygningen
af dem Fart; i 70’erne var Tonnagen c. 200000,
omkr. 1900 var den 500000 og i 1913 altsaa
fordoblet. Den fr. Flaade nød en udpræget
Beskyttelse indtil 1860, hvorefter den kun fik
Forrettigheder i indenlandsk Kystfart. Fra 1881
indførtes Skibsbygningspræmier, men den fr.
Koffardiflaade har til Trods herfor kun naaet en
middelmaadig Bet. Flaadens Mandskab talte
i 1913 c. 100000 Mand. Mandskabet har, siden
Colbert’s Tid, været indrulleret fra det 18.—50.
Aar, saaledes at de skal være til Statens
Disposition og kun kan mønstres paa bestemte
Betingelser.

Skibsfartens Omfang angiver følg. Tal
for 1913: Der udgik i udenlandsk Fart
(herunder til Kolonierne og paa Havfiskeri) c. 8500
fr. Skibe med en Nettotonnage paa 8,6 Mill. t
og 23000 af andre Nationer med 27 Mill. t. I
indgaaende Fart var Tonnagen saa godt som
fuldt lastet, i udgaaende Fart var 1/8 af den fr.,
1/3 af den udenlandske Tonnage i Ballast. I
Kystfart, særlig mellem Atlanterhavshavnene
indbyrdes, udgik 70000 Skibe med 8,2 Mill. t.

Skibsfarten paa de enkelte vigtigere Havne
var flg.:

	Ind-og udg. Tonnage
	1000 t
Marseille	21254
Le Havre	11109
Cherbourg	9302
Boulogne	7222
Bordeaux	6647
Rouen	5262
Dunkerque	5140
Calais	2543
La Rochelle	2532
Cette	2531
Nantes	2255
St Nazaire	2229
Toulon	1258

J. D.

Industri.

I F. som overalt i Mellemeuropa organiserede
Haandværket sig langt tilbage i Middelalderen i
Lav, og der opstod her det samme
Modsætningsforhold som andetsteds mellem Lavenes
Tilbøjelighed til Selvstyre ell. Monopoldannelser
og Statsmagten. 1350 proklameredes endog
Næringsfrihed, der dog ikke gennemførtes. Ludvig
XI brugte Lavene i fiskale Øjemed, Colbert
støtter og organiserer dem i sin Iver for at
fremme Udførselen af Industriprodukter og
gennemfører en absolutistisk Ordning med
Reglementer (det første 1669 for Tekstilindustrien),
direkte Understøttelser til visse Industrier
(Kunst-, Kniplings-, Spejl-, Metal-,
Tekstilindustri), Straffebestemmelser og Kontrol med
Tilvirkningen, og han opnaar, at fr. Industri
kommer frem i første Linje. Efter ham bliver der
atter Stilstand; Ophævelsen af det nantiske
Edikt 1685 bringer bl. a. Tallet af Vævestole
ned fra 10000 til 2500. Revolutionen indfører
med et Slag Næringsfriheden (1791),
saaledes at endog Korporationer og dermed
Fagforeninger forbydes. Kejserdømmet
betegner, ved Bortgivelse af Monopoler o. l. en
delvis Reaktion over for den absolutte Frihed. 1806
oprettedes i Lyon den første af de bekendte
Arbejderdomstole (conseils de prud’hommes),
der senere har faaet adskillig Bet. De første
svage Spirer til en
Arbejderbeskyttelses-Lovgivning fremkommer i 40’erne,
men udvikles yderst langsomt. 1874 forbød en
Lov Arbejde ved Børn under 12 Aar, i visse
Fag 10 Aar, medens 8 Aar hidtil havde været
Grænsen. 1884 gennemførtes en Lov om
Foreningsret, der muliggjorde faste organiserede
Fagforeninger med Ret til at samle sig i
Forbund, og som kun skulde anmelde sig for
Myndighederne. Socialdemokratiet vandt gennem de
flg. Aartier i Styrke, og Arbejderspørgsmaalet
trængte sig frem. I Beg. af Halvfemserne finder
der et Tilløb Sted til en social
Reformlovgivning. 1890 afskaffedes den forhadte
Bestemmelse, at enhver Arbejder skulde være forsynet
med en Arbejdsbog, og Tilsynet med
Minearbejdet blev skærpet. 1892 begrænsedes
Arbejdstiden for Kvinder, og der ansattes
Fabriksinspektører. Fredsdommerne fik til Opgave at
mægle i Arbejderstridigheder. I 90’erne og
derefter er oprettet et stort Antal »Arbejderbørser«
til Anvisning af Arbejde (1914: 144). Med
Millerand fik Arbejderne (1899) deres første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>