Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse sidste, af hvilke 655000 var Mænd, 1000000
Kvinder, tilhørte særlig Konfektionsindustrien
og forsk. Haandværk og viser, i Forbindelse
med c. 500000 Virksomheder med 1 à 2
Arbejdere, hvilken Udbredelse den lille Industri
endnu har.
Væveriet har fra de ældste Tider været
F.’s Hovedindustri (se foran under »Handel«) og
er det endnu, navnlig naar det betragtes i
Sammenhæng med Spinding og Forarbejdning af de
vævede Stoffer. Uldindustrien var, naar bortses
fra den flanderske Lærredsindustri, opr.
eneraadende, men er trængt tilbage først af Silke-,
siden af Bomuldsindustrien. Uldindustrien har
sit Hovedsæde i Dept Nord (Roubaix, Tourcoing,
Cambrai, Lille m. fl. Byer), men ogsaa i andre
Egne findes betydelige Spinderier og Væverier
(Saint-Quentin, Sedan, Reims, Castres i Dept
Tarn). Forbruget af Uld ansattes (1910) til c.
270 Mill. kg, Arbejdertallet til c. 158000. Der er
en Overskudsudførsel af uldne Varer paa 100 à
150 Mill. frc. Spinding og Vævning af Hør og
Jute er knyttet til Lille, Armentières m. fl.
Byer med N. (45000 Arbejdere).
Silkeindustrien, der skylder F.’s livlige
Handelsforbindelse med Levanten i Middelalderen og
Renæssancen sin Tilblivelse, indtager en fremragende
Stilling særlig paa de mønstrede Stoffers
Omraade. Den har sit Sæde i Rhônedalen, og Lyon
har for F. — som Milano for Italien — fra gl.
Tid været Centrum for Forarbejdning og
Handel med Silke og Silketøjer; store
Silkefabrikker findes dog ogsaa i Paris, Nîmes, Avignon
o. fl. St. Produktionens Værdi ansloges (1910)
til 450 Mill. frc., Arbejder tallet til c. 100000; der
er en Overskudsudførsel af Silkevarer paa c.
250 Mill. frc.
Bomuldsindustrien, som fik Indgang
i F. i 1770’erne, har siden været Genstand for
en rig Udvikling, dog afbrudt af kritiske
Perioder, og er naaet op paa Højde med
Uldindustrien; den har navnlig hjemme i Dept.
Nord, Seine-Inférieure (Rouen), Vosges og
Loire (Roanne). Raastofforbruget var i
1830’erne 30—40 Mill. kg Raabomuld, i Slut. af
1870’erne 80—90 Mill. kg, i 1890’erne c. 150
og omkr. 1910 c. 250 Mill. kg. Arbejdertallet
var (1906) 150000. Overskudsudførselen af
Bomuldsvarer var (1913) 325 Mill. frc.
Tekstilindustriens Udvikling har endvidere kaldt til Live
en Mængde betydningsfulde, til den knyttede
Virksomheder (Trykning, Farvning o. l.),
ligesom den har forgrenet sig i talrige Specialfag,
der har deres Hovedsæde i Paris,
Modevarernes Verdenscentrum. Som Specialiteter for
andre Dele af Landet kan nævnes: Possement- og
Baandfabrikker i Dept Loire (St-Étienne),
Kniplings- og Gardinvæverier i Dept. Vosges,
Haute-Loire (Le Puy), Pas-de-Calais (Boulogne),
Nord (Cambrai), Rhône m. fl. Byen Troyes i
Dept Aube er Hovedsæde for Strømpevæveriet.
Efter Tekstil- følger Metalindustrien,
inden for hvilken de finere og mere
kunstfærdige Produkter er de fremherskende. Der
udvandtes (1913) i 200 Jern- og Staalværker med
118000 Arbejdere 5,2 Mill. t Raajern og
fremstilledes 3,6 Mill. t Jern- og Staalvarer
(Skinner, Hjulbandager, Bjælker, Stænger, Plader,
Traad etc.). Med Maskiner maa F. dog for en
stor Del forsyne sig fra Udlandet. Staalværker
og Jernstøberier findes hovedsagelig i Egnene
mod Ø. langs den tyske Grænse ell. mod N.
Af de mange Specialfabrikationer af Jern- og
Metalvarer maa fremhæves: Knive (Thiers i
Dept Puy-de-Dôme), Traad og Kabler (Isère),
Staalpenne (Boulogne), Laase o. l. (Abbeville),
Vaaben (St-Étienne, Le Creuzot), Skibe (Toulon,
Cherbourg), Ure (Montbéliard og Besançon i
Dept Doubs). Paris rummer talrige
Virksomheder for den i de senere Aar stærkt
opblomstrende Cykle- og Automobilindustri, for
Maskinbyggeri og finere Mekanik, for optiske og
mek. Instrumenter og al Slags
Præcisionsarbejde, Maaleredskaber o. l., for Blikvare-,
Bronze- og anden Metalvarefabrikation og for en
omfattende Kunstindustri i Jern og Metal,
Smykker etc.
I den keramiske Industri er
Porcelænsfabrikationen fremragende
(Nationalmanufakturen i Sèvres), i Glasindustrien
Spejlfabrikkerne i St Gobain (Dept Aisne),
Glasværker i Dept Nord o. fl. I
Læderindustrien er Handsker (Grenoble), i
Papirfabrikationen Tapeter, i
Gummiindustrien Dæk og Slanger, i kemisk
Industri Sæbe (Marseille) og Parfumer (Paris)
særlig kendte Produkter. Endelig skal nævnes
Roesukkerfabrikationen (i Dept
Aisne, Nord, Somme m. fl.), der (1913) talte
213 Virksomheder og fremstillede 800 Mill. kg
raffineret Sukker og beskæftigede 33000
Arbejdere i Sæsonen; en Menneskealder før var
Fabrikkernes Antal det dobbelte, Produktionen
kun halvt saa stor. (Litt.: Bloch, Études
sur l’histoire écon. de la France [Paris 1900];
Levasseur, Histoire du commerce de la
France [Paris 1911—12]; Samme, Histoire
des classes ouvrières et de l’industrie en France
[Paris 1900]; Tableau général du commerce et
de la navigation [aarlig] og Résultats
statistiques du recensement général de la population
1906 [Paris 1910—11]).
J. D.
Landbrug.
Om der end omkr. i F. forekommer store
næsten ganske ufrugtbare Strækninger, maa
Landet set som Helhed dog siges at være frugtbart.
Sammenlignet med England frembyder det fr.
Landbrug en stor Mangfoldighed i Produkter,
en naturlig Følge af Landets store Udstrækning,
de meget forsk. Højdeforhold, Beliggenhed mod
det aabne Atlanterhav i V. og N., mod
Middelhavet i SØ. Foruden Nordeuropas alm.
Landbrugsprodukter, Korn, Mejeriprodukter, Kød,
Uld, træffer man derfor i F. en Mængde andre,
der egner sig for varmere Klimaer, og hvis
Dyrkning ofte nærmer sig mere den
havemæssige Drift, Sydfrugter og Krydderplanter,
Morbærtræer til Silkeormen, Oliven, fremfor alt
Vinen. Bl. Husdyrene findes baade Lavlands-
og Bjergracerne, og i den sydlige Del af
Landet kommer Muldyret og Æslet til
Anvendelse.
Den store Afveksling i det fr. Landbrugs hele
Præg, som skyldes Naturforhold og
Beliggenhed, forøges yderligere ved den Forskel, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
