Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 681 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Repræsentant i Regeringen; han søgte bl. a. at
forbedre Statens Forhold til dens egne Arbejdere
og Funktionærer, Forholdet ved
koncessionerede Virksomheder m. v., hvilket i øvrigt i disse
Aar har voldet mange Vanskeligheder. 1905
indføres en Alderdomsunderstøttelse, der 1910
ændres til en Alderdomsforsikring for
Arbejdere og Smaabønder. Fagforeningernes
Antal var (1913) c. 4800 med over 1 Mill.
Medlemmer, deres Centralforbund La confédération
générale du Travail havde Tilslutning af 800000
Medlemmer. Arbejdsgiverforeninger har i de
senere Aar faaet et stort Omfang; deres
Fællesrepræsentation er Union nationale du
commerce et de l’industrie; 1913 var disse
Foreningers Antal c. 5000 med 400000 Medlemmer. Fra
Statens Side varetages de industrielle
Interesser gennem Handelsministeriet, under hvilket
sorterer et Conseil supérieur du commerce et
de l’industrie, et Conseil supérieur du travail
og et Office du travail (herunder
Arbejderstatistik). Af Statistikken om
Arbejdslønningerne fremgaar, at en Murersvend og en
Arbejdsmand tjente pr. Time henh.: i 1806 32 og
22 Centimer, i 1842 42 og 27, i 1873 55 og 40, i
1900 80 og 55, i 1910 95 og 80; en Minearbejder
havde en Dagløn af 2,14 frc. i 1850, 3 frc. i 1870,
4 i 1890 og 5 i 1910. Alt i alt steg Lønniveauet i
Forholdet 50—100 fra 1850—1900 og fra
1900—1910 med 13 %.

Staten driver som Monopol
Tobaksfabrikationen, som den overtog 1894, samt Krudt- og
Tændstikfabrikationen.

F.’s rige og mangeartede Natur har bevirket,
at dets Industri har spredt sig over mange
Omraader og tildels derfor ikke har gjort sig
gældende i den internationale Omsætning med den
Vægt, som andre Landes mere ensidig
udviklede Industri har faaet. En Række hist. Forhold
(se foran under »Handel«). Befolkningens Flid,
Spareevne og Sans for Varens udsøgte
Beskaffenhed og stilfulde Udseende har givet fr.
Industri dens særlige Præg. Bl. de Raastoffer,
Landet har haft at byde paa, maa særlig
nævnes Uld og forsk. Mineraler: fra 250
Kulminer fremskaffedes (1913) 40 Mill. t Kul;
Hovedfeltet ligger mod N. langs den belg. Grænse
(Dept Pas-de-Calais og Nord). F. forsynede sig
selv med 2/3 af sit Kulforbrug. I Lothringen
(Dept Meurthe-et-Moselle) findes Jernerts,
hvoraf Produktionen i de sidste Aar før
Krigen naaede 15 à 20 Mill. t, hvilket var
nok til at dække Landets Behov og til at
give et Overskud til Eksport. Nancy er
Midtpunktet for denne Mineindustri. Brydningen af
anden Metalerts, hvoraf Auvergne og
Cevennerne frembyder en Del, er nu om Dage af ringe
Bet. (Bly, Zink, Antimon, lidt Guld). Af Salt
produceredes 1913 1300000 t (hvoraf 800000 t
Stensalt i Dept Meurthe-et-Moselle), og
righoldige Stenbrug, Skifer- og Asfaltbrud findes,
særlig i Sydfrankrig (Cevennerne). Af
Arbejdere beskæftigede Kulminerne 200000,
Jernminerne 25000 og Stenbruddene 133000.

Til Oversigt over den egentlige
Industris Udvikling meddeles flg. Tabel over
Antallet af Dampmaskiner og deres Hestekraft:

	Antal Maskiner	1000 H. K.
1840	2591	34
1850	5322	67
1860	14513	178
1870	27088	336
1880	44010	576
1890	58751	863
1900	74636	1791
1910	82238	2913

De 82238 Dampmaskiner, der fandtes 1910,
fordelte sig paa 63135 Virksomheder. Af den
samlede Hestekraft, 2913000 H. K., anvendtes
543000 i Jern- og Metalindustrien, 535000 i
Tekstilindustrien, 506000 i Miner og Stenbrud, 390000
i Elektricitetsværker. I Tallene indgaar ikke
Lokomotivernes H. K., 10 Mill. H. K.

Om Antallet af industrielle Virksomheder og
deres Personel er de sidste statistiske
Oplysninger fra 1906. Herom meddeles flg. Tabel:

	Antal Virksomheder
	med under 20 Arbejdere	med 21—100 Arbejdere	med over 100 Arbejdere	I alt	Samlet Personel
Tilvirkning af Fødevarer	97031	1193	159	98383	479061
Kemisk Industri	4379	762	204	5345	124644
Gummi-, Papirindustri m. fl.	1845	443	179	2467	84655
Grafisk Industri	6211	754	141	7106	107481
Tekstilindustri	47018	2672	1547	51237	913989
Konfektionsindustri	157212	2154	275	159641	1551131
Læderindustri m. fl.	47704	1067	186	48957	376771
Træindustri	112932	1854	186	114972	704695
Metalindustri	84931	2655	867	88453	856548
Sten-, Keramik-, Glasindustri	14845	958	326	16129	218828
Jord- og Bygningsarbejde	70533	2189	205	72927	550130
Andre	—	—	—	—	11283
I alt ....	644641	16701	4275	665617	5979216

Af meget store Virksomheder fandtes der 33
med over 2000 Arbejdere; 111 med 1—2000
Arbejdere. Der finder her som overalt en vis
Koncentration Sted inden for Industrien,
saaledes at den i stigende Grad gaar over til de
store Virksomheder, men denne Bevægelse har
dog ikke været særlig udpræget i F. Af
Personellet var 804000 Selvstændige ell. Ledere af
Virksomheder (544000 Mænd, 260000 Kvinder),
211000 var Funktionærer (172000 Mænd, 39000
Kvinder), 3308000 Arbejdere (2354000 Mænd,
954000 Kvinder); 1655000 arbejdede for sig selv
uden Medhjælp (isolés) og er derfor ikke
henregnet til nogen Virksomhed (établissements).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>