Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa Kreaturbestanden er aftaget betydeligt
under Verdenskrigen.
Hornkvægholdet er mindst udviklet i de
sydlige Egne, staar derimod højt i den nordvestlige
og nordlige Del. Der produceres i Nordfrankrig
en Mængde Smør, og Udførselen til England er
betydelig. Ogsaa af forsk. Ostesorter produceres
meget baade til Landets eget Forbrug og til
Udførsel.
Efter Landskabet Brie i Ile-de-France og
Landsbyen Camembert i Øvre-Normandiet har
de to bekendte Ostesorter deres Navn.
Hesteavlen staar i fl. Egne af det nordlige F.
højt. Bekendte er de svære Trækheste fra
Perche, Ardennerne og Bretagne, samt Hestene fra
Normandiet (Køre- og Rideheste). I Sydfrankrig
træder Æslet og Muldyret til Dels i Hestens
Sted. Antallet af Faar er i F. som i fl. andre af
Europa’s Lande i Aftagen. Faareholdet er størst
i det midterste og sydlige F., hvor det tørre
Klima og Bjergene byder gunstigere Forhold for
Faaret end for Hornkvæget. I mange Aar har
Staten ved Stamschæferier og paa anden
Maade søgt at forædle Racerne til Frembringelse af
fin Uld; dette er dog kun lykkedes for en
mindre Del af det hele Faarehold. F. behøver en
stor Indførsel af Uld og Faar. Gedeholdet har
mest Betydning i det sydøstlige F. En meget
stor Rolle spiller i F. Fjerkræ, af hvilket der
forbruges store Masser i Landet, foruden at der
udføres meget, særlig til England. Ogsaa
Kaninavlen har et stort Omfang.
(V. M.). H. H-l.
Andre Næringsveje.
Mineralrigdom og Bjergværksdrift.
I Forhold til sin Størrelse er F. ikke
synderlig rigt paa mineralske Skatte, og dets
Bjergværksdrift er næsten udelukkende knyttet
til Kul og Jernertser.
Kullagene dækker c. 5000 km2 og
optræder især i de nordlige Departementer Nord og
Pas de Calais, som leverer c. 2/3 af den samlede
Kulproduktion, samt Rhône-Dalen, i
Departementerne Loire og Gard og desuden paa
mange Steder i det nordøstlige F. Kulbrydningen
skriver sig fra Beg. af 19. Aarh. og har siden
den Tid uafladelig taget større Fart, men kan
dog kun dække 2/3 af Landets Forbrug.
Produktionen var 1802 kun 844 t, men 1850 allerede
4,4 Mill. t, 1860 8,31, 1870 13, 1880 18,8, 1890 25,6,
1900 33,1, 1910 37,6 og 1913 40 Mill. t. I
Kulgruberne beskæftiges c. 180,000 Arbejdere. Af
Jernmalme har F. adskillige, forekommende i alle
geol. Formationer. Af størst Bet. er den
oolitiske Brunjernsten (Minetten), som ligger i
vidt udstrakte Lejer i det nordøstlige F., idet
Brydningen af denne Malm udgør henimod 90 %
af Landets samlede Jernmalmsproduktion. Af
mindre Betydning er den brune Hæmatit fra
Ø.-Pyrenæerne, Rødjernstenen fra Calvados og
Jernspaten fra Ø.-Pyrenæerne.
Jernmalmsvindingen har i de senere Aar haft et voldsomt
Opsving: 1905 7,4, 1910 14,6 og 1913 21,0 Mill. t til
en Værdi af c. 4 frc. pr. t. Af Produktionen
1913 blev der udført c. 10 Mill. t. Det øvrige
blev forarbejdet i Landet til 5,2 Mill, t Raajern,
4,687 Mill. t Staal og 0,405 Mill. t Smedejern. Paa
øvrige Malme er F. fattigt; Kobber- og
Nikkelgruber findes ikke længere i Drift.
Mærkes maa dog Aluminium, hvoraf der
1913 produceredes 13483 t til en Værdi af 20
Mill. frc.; til Fremstilling fordredes 309294 t
Beauxit; 1870 blev der kun tilvirket c. 1000
kg Aluminium, men rigtignok til en Værdi af
75000 frc.
Af nyttige Stenarter har F. en stor Mængde,
og der drives 33000 Stenbrud, hvis
Produktionsværdi gaar op til 265 Mill. frc. Saaledes brydes
Granit i Bretagne, Syenit i Alperne og
Pyrenæerne, Gips i Pariserbækkenet, der ogsaa
leverer en Mængde værdifuld Kalksten.
Mineralkilder er overordentlig talrige; de
mest bekendte er Plombières, Enghien, Vichy.
A. G.
Om Fiskeriet i F., se Fiskeri.
F.’s Havebrug indskrænkede sig i de
ældste Tider til Dyrkningen af Nytteplanter; Karl
den Store skal have indført Meloner, Fersken,
Figen o. fl. a. fra Asien til F. Først under
Henrik IV (1589—1670) fandt Luksusgartneriet
Indpas, og selv Trangen til botaniske Haver
begyndte at gøre sig gældende; 1597 blev den bot.
Have anlagt i Montpellier, 1626 i Paris.
Haverne i Slutn. af 17. Aarh. var i Reglen anlagte i
den ital. Havestil, som efterhaanden udartede i
en betydelig Grad med smagløse Overdrivelser
og Legeværk; i de kgl. Haver ved Slottet St
Germain fandtes saaledes seks Terrasser med
Kaskader, under hvilke der var rummelige
Galerier med underjordiske Grotter, i hvilke var
anbragt alle Slags teatralske Figurer. Ved et
sindrig udtænkt Vanddrivværk kunde disse
Figurer bevæge sig. Der var saaledes f. Eks. i en
af Grotterne anbragt en Orfeus, til hvis Musik
Dyrene dansede. Tiden var derfor moden til en
gennemgribende Reform, og Jordbunden var
beredt for den af André Lenotre grundede fr.
Havestil, som nu hurtig vandt Indpas, særlig i F.,
men ogsaa i de fleste andre civiliserede Lande
i Europa. Lenotre anlagde Haverne ved Slottet
i Versailles, ved Trianon, Meudon, St Cloud,
Sceaux og Chantilly i denne Stil under Ludvig
XVI. I den nyere Tid er i den eng. Havestil
anlagt Parken ved Slottet Luxembourg,
Boulogne- og Vincennes-Skoven samt den smukke Park
Buttes Chaumont i Paris.
Største Delen af det samlede Areal, der i F.
er indtaget til Havekultur, benyttes til
Frugttræer og Grønsager. Under Ludvig XIV blev
der bygget det første Drivhus og indrettet de
første Varmebede med Vinduer over, navnlig
til Dyrkning af Meloner og Agurker.
I Trianon lod Ludvig XV bygge Huse til
Drivning af Jordbær, Fersken, Blommer og
Kirsebær. I lang Tid havde F. Forsyningen af det
halve Europa med Frugttræer, som blev
tiltrukne i den berømte Karteuser Planteskole. I
Beg. af 19. Aarh. grundede André Leroy i
Angers en Planteskole, som endnu den Dag i Dag
er en af de største i Europa.
Ogsaa Køkkengartneriet indtager en meget
fremskudt Plads i F. Amiens udmærkede sig
ved allerede i 12. Aarh. at være bekendt for
sine Køkkenhaver. Fra Angers alene bliver i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
