Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vor Tid aarlig sendt 3 Mill. kg Frugt- og
Køkkenurter til Paris og andre store Byer i Europa.
Alene i Paris er 6000 Mennesker beskæftigede
ved Kulturen af Asparges, Salat, Gulerødder o.
l. Ogsaa i Bordeaux drives Køkkengartneriet
efter stor Maalestok.
L. H.
Skovbrug spiller en ikke lille Rolle, idet
Skovarealet er c. 9 Mill. ha ell. 16 % af hele
Landets Overflade; Private ejer 66 %,
Kommuner og Stiftelser 23 % og Staten 11 %.
Løvtræerne, mest Eg med Bøg og Avnbøg, er langt
overvejende; Naaletræerne, mest Ædelgran,
forekommer særlig i Bjergene. Tre Hovedtræk
kan fremhæves: Det private Skovbrug
er lidet intensivt, mest Lavskov i korte
Omdrifter til Frembringelse af Vinpæle, Brændsel og
Garvebark. Statens Skovbrug er meget
konservativt med Højskov i lange Omdrifter til
Frembringelse af stort Gavntræ. Saavel Staten
som Private har i stor Udstrækning foretaget
Nyanlæg af Skov; saaledes er allerede for
længe siden det meste af Klitterne blevet
tilsaaet med Fyr (Pinus maritima og P. silvestris);
de tidligere golde, store Hedestrækninger i SV.
blev kanaliserede efter 1857 og derefter af
Befolkningen selv uden Statshjælp i Løbet af en
Snes Aar omtr. fuldstændig omdannede til Skov
ved Saaning af Strandfyr. Staten sætter aarlig
Millioner ind paa at frembringe Skov i de høje
Bjergegne, hvor denne ved tidligere uforsigtig
Brug er gaaet bort; fra de skovblottede Bjerge
kommer nemlig de ødelæggende
Oversvømmelser om Foraaret, naar Sneen pludselig smelter,
og Vandet uhindret løber ned, rivende store
Masser af Jord med sig.
P. Gr. a. den ofte frugtbare Jord og det for
Plantevæksten gode Klima er ogsaa Skovens
Dyreverden ret anselig; Jagten spiller
derfor en kendelig Rolle og er som Regel
forpagtet bort; i Nærheden af de store Byer er
Kaniner ofte Hovedgenstanden for Jagt, og
Jagtafgiften kan være den væsentligste Indtægt af
et Skovareal.
C. V. P.
Kirkelige Forhold; Undervisningsvæsen.
De kirkelige Forhold i F. er meget
brogede. Den kat. Kirke levede i over 100 Aar paa
det Konkordat, Bonaparte 16. Juli 1801 sluttede
med Paven. Samtidig maatte de protestantiske
Kirker friste vanskelige Kaar. Code Napoléon
indskrænkede nemlig Forsamlingsretten meget
betydelig, og Staten stod gennemgaaende
velvillig over for Katolicismen indtil langt ind i
den tredie Republiks Levetid. Men efterhaanden
bredte der sig i store Lag af Folket dels
Modvilje mod den kat. Kirke, dels Modvilje mod
Religionen i det hele. Der opstod en meget
kraftig antiklerikal, delvis ateistisk Bevægelse.
I Kraft af en ny Foreningslov af 1901 begyndte
man en Udryddelseskrig mod Kongregationerne,
og snart brød Kampen mod den kat. Kirke ud i
lyse Luer. Loven af 9. Decbr 1905 er
Krigserklæringen fra Statens Side. Iflg. denne L.,
som begynder med en højtidelig Erklæring om
Samvittigheds- og Kultusfrihed, maa
Embedsmænd og offentlige Funktionærer ikke sende
deres Børn til de kirkelige Samfunds fri Skoler.
Der lægges Gudstjenesterne alvorlige praktiske
Hindringer i Vejen. Staten havde hidtil lønnet
Præsterne, men denne Løn blev nu strøget
allerede fra 1. Jan. 1906 og erstattet af en lille,
midlertidig Pension til de daværende Præster.
Kirkegods til en samlet Kapital paa over 30
Mill. frc. overtoges af Staten. Ligeledes overtog
det Offentlige uden videre Kirker, Præstegaarde,
Bispegaarde o. l. Ejendomme, der var ældre
end 1802, men ogsaa en stor Mængde yngre
Bygninger er tilfaldne ell. vil tilfalde det
Offentlige. Dog skulde Kirkerne kunne stilles til gratis
Raadighed for Menighederne, men kun naar
disse inden et Aars Forløb dannede særlige
Foreninger, Associations cultuelles, efter
bestemte Regler og kun med gudstjenstligt
Formaal. Alle Skoler, der hidtil havde været
knyttede til Menigheder, ophævedes, og deres
Midler overtoges af det offentlige Skolevæsen. Vil
Kirkeafdelingerne have Skoler, maa der dannes
ny Associationer, som skal søge særlig
Anerkendelse.
Denne voldsomme Fremfærd mod alt, hvad
der er kirkeligt, gav Anledning til en alvorlig
Krise for Landet. Haardest ramtes den kat.
Kirke, og en »Kulturkamp«, langt alvorligere
end den tilsvarende tyske under Bismarck,
udbrød. Pave Pius X forbød nemlig Dannelsen af
Associations cultuelles. Da Aaret var omme for
disse Foreningers Dannelse, var der oprettet
902 protestantiske, 78 israelitiske og kun 80 kat.
Regeringen søgte, snart ved nogen
Eftergivenhed, snart ved Voldsomhed at formaa
Katolikkerne til at danne Associations, men hidtil har
det været forgæves, og Spændingen var stærk
lige indtil Verdenskrigen. Fl. St. var der
voldsomme Scener mellem den klerikale Befolkning
og Statens Repræsentanter. Hvad der har
svækket den kat. Kirke i F., er imidlertid ogsaa
en indre Splittelse mellem de Ortodokse og en
moderne liberal Retning. Den lutherske Kirke
er ogsaa vanskelig stillet, fordi der kræves
store Summer for at holde Gudstjenesterne
vedlige, og fordi den lider under Præstemangel.
Den reformerte Kirke vil vistnok lettere
komme over Vanskelighederne, men den har
ligesom den kat. Kirke indre Splittelse; de liberale
Anskuelser har vundet ikke ringe Udbredelse.
Verdenskrigen 1914 ff. fik ikke ringe
Indflydelse paa de aandelige Forhold i Landet. Der
blev straks uvilkaarligt Vaabenstilstand mellem
de stridende Aandsmagter, og samtidig gik der
en religiøs Bølge hen over Frankrig. Det synes,
som om det fr. Folk ved Krigen kom ind i en
kirkelig Opgangsperiode. Kirkens Mænd fik
ogsaa friere Hænder. Men økonomisk er
Verdenskrigen blevet skæbnesvanger for
Kirkesamfundene, især for Protestanterne, og da Halvdelen
af deres i Forvejen faa Præster er indkaldte,
arbejder Samfundene under svære aandelige og
timelige Kaar. Der har rejst sig en Bevægelse
for at bringe større Forstaaelse og Samarbejde
til Veje mellem de protestantiske
Kirkeafdelinger.
En Statistik er vanskelig, da Staten ikke
spørger efter Trosbekendelse ved Folketællinger.
Den rom.-kat. Kirke har i selve F. 17
Ærkebispedømmer med 67 Bispedømmer og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
