Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Arter af Sager uden Værdigrænse. En
L. af 25. Decbr 1915 har givet Adgang til at
indanke Fredsdommernes i øvrigt upaaankelige
Kendelser til Kassation, naar de menes at have
tilsidesat Loven. For at udnævnes til
Fredsdommer kræves nu, at Vedk. enten har bestaaet
en jur. Prøve ell. i en vis Tid beklædt en ell.
fl. Stillinger, der giver Kendskab til jur. Sager.
Fredsdommerne, hvis aarlige Løn er fra 2500
til 5000 frc., kan kun afskediges efter Indstilling
af en særlig Kommission, bestaaende af nogle
højtstillede Embedsmænd og Dommere.
Deputeretkammeret havde vedtaget at udvide
Fredsdommernes Kompetence ogsaa m. H. t.
Straffesager, men dette blev forkastet af Senatet. Af
Underretter findes een i hvert Arrond. Disses
Afgørelse er endelig, for saa vidt Sagen ej
angaar mere end 1500 frc., men kan ellers
paaankes til vedk. Overret. Af Overretter findes 26.
Endvidere kan der, for saa vidt en Sags jur.
Side angaar — men ej m. H. t. Spørgsmaalet
om, hvad der i den enkelte Sag kan anses for
bevist ell. ej —, appelleres til Kassationsretten
i Paris, der, hvis den har en anden Opfattelse
af Retsspørgsmaalet, annulerer Dommen og
viser Sagen tilbage til fornyet Paakendelse ved
en Ret, sideordnet med den, hvis Afgørelse
kasseres, og denne anden Ret maa da selvfølgelig
lægge Kassationsrettens Opfattelse til Grund. —
I de vigtigere Handelsbyer findes særlige
Handelsdomstole (tribunaux de commerce),
der i Handelssager træder i St f. les tribunaux
civils. Derhos findes i mange Byer de saakaldte
conseils de prud’hommes, hvis Opgave er dels
at mægle i, dels at paakende Stridigheder ang.
Arbejdskontrakter. Ved en L. af 27. Marts 1907
er de herhenhørende Regler kodificerede og
udvidede til at angaa alle Stridigheder mellem
paa den ene Side Arbejdsgivere og paa den
anden Side deres Arbejdere ell. Funktionærer
inden for Industri og Handel i videste Forstand.
I den enkelte Sag dømmer et lige Antal
Repræsentanter, valgte bl. Arbejdsgiverne og bl. de
Underordnede. Forsædet føres afvekslende af
en Repræsentant for den ene og for den anden
Side. Kan Flertal ej naas for en Afgørelse,
tilkaldes Fredsdommeren. Angaar Sagen mere
end 300 frc., kan den indankes for den alm.
Underret. Spørgsmaal om Lovforstaaelse kan
selv ved de i øvrigt upaaankelige Kendelser
indbringes for Kassationsretten. — Det
Indbegreb af Statsembedsmænd — henhørende
under Justitsministeren —, der benævnes le
ministère public, har i Frankrig ikke blot
Paatalemyndigheden i Straffesager, men har i Alm. til
Opgave at overvaage Retsplejen og værne dels
om offentlige Interesser, dels om saadanne
Personers Interesser, der selv er ude af Stand til
at varetage dem. Disse Embedsmænd har
derfor en vis Ret og Pligt til ogsaa at udtale sig
i civile Sager. — Strafferetsplejen forvaltes i
F. af Politiretter (tribunaux de simple
police), der beklædes af Fredsdommerne og
kun paakender Smaaforseelser (contraventions),
af alm. Kriminalretter i første Instans
(tribunaux correctionnels), hvilke er organisk
forbundne med les tribunaux civils og paakender
Forbrydelser, der dog ikke hører til de
groveste (se délit), samt af
Nævningeretter (cours d’assises), der paakender de
groveste Forbrydelser (crimes) og bestaar af tre
juridiske Dommere og en Jury paa 12
Medlemmer. Disse sidste Retter er ikke som saadanne
permanente, men holdes i hver af Dept.’s
Hovedstæder een Gang hver 3. Maaned.
Politiretsdomme kan, saa snart de blot paalægger over
5 frc. Bøde, appelleres til les tribunaux
correctionnels, medens Domme, afsagte af disse
sidste, kan appelleres til særlige chambres des
appels de police correctionnelle, bestaaende af
mindst 5 Dommere. Cour de cassation er ogsaa
i kriminelle Sager øverste Instans. (Se
endvidere Civilproces og
Kriminalproces samt ang. fr. Ret i øvrigt Code
Napoléon og de vedk. Specialartikler).
E. T.
Hær- og Befæstningsvæsen; Søværn.
A. Hæren. Straks efter Krigen 1870—71 blev
der nedsat en parlamentarisk Kommission paa
45 Medlemmer for at drøfte Hærens
Omdannelse m. H. t. Rekrutering, Ordning, Kadrene,
Generalstaben, Forvaltningen m. m. og at
udarbejde ny Lovforslag derom. Ang. Rekruteringen
gjorde to modsatte Anskuelser sig gældende;
nogle holdt paa en kort Tjenestetid, andre,
deriblandt Thiers, paa en længere (5 Aar, hvad
der dog var 2 Aar kortere end tidligere), og
ved hans Indflydelse sejrede den sidste i
Rekruteringsloven af 27. Juli 1872., hvorved ogsaa
alm. Værnepligt indførtes. Af finansielle Hensyn
maatte der dog gøres den Indrømmelse, at en
stor Del af de Indkaldte skulde hjemsendes
efter 1 Aars Tjeneste (i Virkeligheden 10 Mdr),
og at den 5-aarige Tjenestetid i Virkeligheden
blev 4-aarig. Loven gav med 20 Aargange en
Krigshær paa 2 1/2 Mill. Soldater; men da
Freycinet 3. Apr. 1888 blev Minister, udtalte han
straks, at denne Styrke var utilstrækkelig.
Efter lange Forhandlinger vedtoges saa Loven af
15. Juli 1889, hvorved Tjenestepligten betydelig
udvidedes, samtidig med at den aktive
Tjenestetid nedsattes fra 5 til 3 Aar og en
Værneskat indførtes; desuden blev alle tidligere
Fritagelser ophævede og den etaarige frivillige
Institution afskaffet, saa at Værnepligten hviler
meget tungt paa Befolkningen, og fl. Stemmer
begyndte at hæve sig derimod. Af Budgethensyn
maatte dog den etaarige Tjenestetid for c. 30 %
af de Indkaldte bibeholdes, medens 5 % af
Familiehensyn hjemsendes efter 2 Aars Forløb.
Tjenestetiden blev altsaa 3 Aar i den aktive
Hær, 7 Aar i dens Reserve, 6 Aar i
Territorialhæren og 9 Aar i dens Reserve, tilsammen 25
Aar fra det fyldte 21. Aar. Endvidere kan
Krigsministeriet indkalde den for Tur staaende
Aargang et Aar tidligere; forlænget Tjenestetid
kan indgaas af Værnepligtige, som egner sig
til Underofficerer, og ved Rytteriet af Menige
indtil 4 Aar. Elever ved den polytekniske Skole,
Forst-, Kunst- og Handelsakademier skulde
under deres Skoletid uddannes militært for ved
Afgangen at kunne blive Reserveofficerer og
gøre et Aars praktisk Tjeneste. Ogsaa Elever i
Læge- og Veterinærskoler maatte forpligte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
