Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem forelagt, 3) det højeste Undervisningsraad
(conseil supérieur de l’instruction publique),
der sammentræder to Gange om Aaret og
bestaar af 57 Medlemmer, hvoraf Præsidenten
vælger 13, deraf 4 for Privatskolen, 38 vælges af
Lærerne ved Lycéer og Gymnasier og Resten af
Institut de France. 15 Medlemmer danner et
staaende Udvalg, der forbereder de Lovforslag,
der skal forelægges det samlede Raad. Dette
afgiver sin Kendelse i Spørgsmaal om
Læseplaner og Reglementer, Oprettelsen af
Fakulteter, Lycéer og Collèger, Normalskoler
(Seminarier) og Besættelsen af Lærestole,
Tildelelsen af Grader, Autorisation af Lære- og
Læsebøger samt er højeste Instans i
Disciplinær- og Stridsspørgsmaal. I Forbindelsen med
denne Overstyrelse staar 8 mandlige og 4
kvindelige Inspecteurs généraux, som har at
inspicere alle Undervisningsanstalter i Landet (de
4 Generalinspektricer har kun Tilsyn med
Asyler og Børnehaver). — Hele Frankrig (med
Algier) er inddelt i 17 Undervisningsdistrikter
(académies). I Spidsen for hvert af disse staar
en Chef (recteur), bistaaet af lige saa mange
Inspecteurs d’académie, som der findes
Departementer inden for Distriktet (Frankrig er
inddelt i 87 Dept., hver med 3—7 ell. i alt 362
Arrond.). For hvert Arrond. findes en
Folkeskoleinspektør.
Det offentlige Undervisningsvæsen inddeles i:
1) Universitetsundervisningen m. m.
(enseignement supérieur), 2) det højere Skolevæsen
(enseignement secondaire og 3) det lavere
Skolevæsen (enseignement primaire). Folkeskolen
falder i flg. Grupper: 1) Børnehaver ell. Asyler
(écoles maternelles) for Børn fra 2 à 3 til 6 à 7
Aar, 2) egl. Folkeskoler (écoles primaires
élémentaires), 3) højere Folkeskoler (écoles
primaires supérieurs), 4) Fortsættelses- ell.
Fagskoler (écoles professionelles) samt
Lærerskolerne (écoles normales). — I de alm.
Folkeskoler meddeles Undervisningen i 3 Trin
(Kurser): 1) Alderen 7—9 Aar, 2) Alderen 9—11
Aar og 3) Alderen 11—13 à 14 Aar. Legemlig
Straf er ganske forbudt.
Den højere Skole har siden 1871 gjort
betydelige Fremskridt. Ny Lycéer og Collèger er
oprettede, og Stat og Kommune har kappedes om
at fremme dens Udvikling. Levende Sprog,
Historie og Geografi er kommet til at spille en
større Rolle i Lektionsplanerne; man viser mere
Sans for Gymnastik og har forhøjet Lærernes
Løn, Lycéerne er rene Statsanstalter, medens
Collègerne underholdes af Kommunerne med
Statshjælp. I begge meddeles der klassisk og
realistisk Undervisning gennem 9 Aars-Klasser.
— Opdragelsen af Kvindekønnet var tidligere
overladt de gejstlige Ordener, og de fleste unge
Piger, der nød højere Undervisning, fik denne
i Klostrene. Kampen mod disse medførte Lov
af 21. Decbr 1880 om l’enseignement secondaire
des filles, og i H. t. denne oprettes der stadig
fl. og fl. Skoler, der meddeler de unge Piger
en højere Uddannelse.
Universitetsdannelsen meddeles gennem
Fakulteterne for Teologi, Medicin og Jura, for
Naturvidenskab og Matematik (sciences) og for
de filosofisk-historisk-filologiske Videnskaber
(lettres). Disse Fakulteter er ikke forenede i
et ell. fl. Univ., men bestaar isolerede og
opretholdes af Staten i en Snes af de større Byer.
Desuden er der ogsaa fri Læreanstalter for
denne Art Undervisning, og naar mindst 3
Fakulteter forener sig, kaldes de »fri Univ.«.
Endvidere meddeles højere Uddannelse gennem
Højskoler for Farmaci og Teknik, f. Eks. École
polytechnique, École nationale des ponts et
chaussés, École des arts et manufactures (ɔ:
Civilingeniørskolen) og École des manufactures
de l’état (ɔ: for Funktionærer ved Statens
Tobaks- og Krudtfabrikker). Ved Siden heraf
bestaar en Del Haandværks- samt
Kunstindustriskoler, Urmagerskoler, Forst- og
Agronomskoler foruden talrige Lærestole i Landbrug og
Landøkonomi. Endelig er der vigtige Anstalter
og Skoler til Uddannelse af Militæret til Lands
og til Vands. Bl. de betydeligste Militærskoler
skal nævnes Den højere Krigsskole i Paris og
Marineakademiet i Brest.
Til Kunstens Fremme virker École nationale
et spéciale des beaux arts i Paris foruden
adskillige Kunstskoler omkr. i Landet og Académie
nationale de France i Rom samt til Musikkens
Fremme Conservatoire national de musique et de
dèclamation i Paris med dens Filialer og
mange Nationalmusikskoler.
Bl. de videnskabelige Samlinger maa særlig
fremhæves Muséum d’histoire naturelle, Jardin
des Plantes, Naturaliesamlinger og bot. Haver
i de større Byer, Bureau des Longitudes,
Statsobservatoriet, det meteor. Centralinstitut, Musée
nationale i Versailles, Conservatoire nationale
des arts et métiers o. s. v. Store Biblioteker
findes navnlig i Paris, deriblandt Musée
pédagogique’s Bogsamling, og en Mangfoldighed af
lærde Selskaber af enhver Art, ogsaa navnlig i
Paris. (Litt.: F. Brüggemann & P.
Goppler, »Frankrikes folkskola och hennes
överbyggnader år 1900. Övers. av J. Lundell«
[Lund 1903]; Gabriel Compayré,
Organisation pédagogique et législation des écoles
primaires. 19. édit. [Paris 1914]; Sophus
Bagger, »F.’s Undervisningsvæsen« i »Vor
Ungdom« 1889 og 1896; Joakim Larsen,
»Moralundervisningen i F.’s Folkeskoler« [i »Hjem og
Skole«, 1910]; Oscar Mey, »F.’s Schulen in
ihrem organischen Bau und ihrer historischen
Entwicklung«, 2. Opl. [Leipzig 1901]).
Fr. Th.
Retspleje.
Den civile Retspleje i F. forvaltes gennem
Fredsdommere (juges de paix),
Underretter (tribunaux civils, tribunaux de
première instance), Overretter (cours d’appel}
og Kassationsretten (cour de cassation).
Fredsdommerne, af hvilke der findes een i hvert
Kanton, paakender mindre Sager og enkelte
særlige Arter af større Sager og virker
desuden som Forligsmæglere. Ved en L. af 12. Juli
1905 blev Fredsdommernes Kompetence
m. H. t. borgerlige Sager betydelig udvidet;
bl. a. paakender de nu som eneste Instans en
Mængde Arter af Sager, naar Sagens Værdi
ikke overstiger 300 frc., og paakender under
Appel til de alm. Underretter dels forsk. Arter af
Sager inden for en vis Værdigrænse, dels visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
