Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bible (ɔ: sandfærdig Beretning); Forf. havde
først været Verdensmand, men var c. 1210 Munk
i Cluny, han satiriserede over baade Fyrster,
Jurister og Læger, men især over den gejstlige
Stand. Den bedste satiriske Digter i 13. Aarh.
var Rustebeuf (1230—80), der levede i
Paris og var denne Bys djærve aandfulde Sanger;
han satiriserede over Adel og Gejstlighed og
fandt gribende Udtryk for Proletariatets Nød
og Elendighed, da han selv levede i den usleste
Fattigdom.
6) Drama. Den første dram. Digtning er
liturgisk, udgaaet fra den kirkelige Kultus, idet
Evangeliets Forkyndelse naturlig fordeltes paa
fl. Hænder (Roller), og Messen med sine
Recitativer og Vekselsange antog dialogisk Karakter.
Først Julen, senere Paasken, fejredes med en
Art Festspil. Til Julegudstjenesten knyttede sig
en apokryf Prædiken af den hellige Augustin,
der nævner 6 Profeter af den gl. Pagt som
Vidner om Kristi Guddommelighed, desuden 4 af
det ny Testamente samt Nebukaneser, Vergil og
Sibylle, der alle antoges at have profeteret
Messias’ Komme. Ved at disse »Kristi
Profeter« foredroges af forsk. Rollehavende,
opstod det liturgiske Drama, der først var affattet
paa lat. Vers, derpaa isprængtes med fr.
Sætninger og til sidst blev helt fr. Fra Slutn. af
12. Aarh. er bevaret et interessant fr. Drama
Jeu d’Adam i 1300 8-Stavelses Vers, der
fremstiller Syndefaldet, Abel’s Død og Profeternes
Forkyndelse af Frelseren; foran hver Scene
findes et lat. Bibelsted; Skuepladsen for dette
gejstlige Drama er allerede forlagt til uden for
Kirken; først ved Slutn. drog de Spillende og
Tilskuerne ind i Kirken, hvor Gudstjenesten
saa begyndte. I Beg. af 13. Aarh. møder vi
det første Navn paa en fr. Dramatiker, Jehan
de Bodel fra Arras, hvis mærkelige Jeu de
Saint Nicolas er halvt verdsligt; Stykket er
ganske vist forfattet til denne Helgens Fest og
skildrer i løse Scener Kampen mellem Kristne
og Muhammedanere og den hellige Nicolaus’
Indgriben; men i nogle indstrøede
Værtshusscener, hvori Tyve, Drankere og alskens
Rakkerpak optræder, findes allerede et helt
verdsligt Farceelement. Af Adam de la Halle er
bevaret et vittigt og stærkt realistisk, ganske
folkeligt Drama, Jeu de la Feuillée, opført 1264,
en Art Revu over alle Byen Arras’
Spidsborgertyper, før Forf. rejser hjemme fra, samt
Hyrdespillet Jeu de Robin et Marion, der opførtes
1283 i Neapel for Karl af Anjou’s fr. Hof, og
som ved sine Arier og Recitativer paa en Maade
bliver den første komiske Opera. Fra samme
Tid haves af den satiriske Paris-Digter
Rustebeuf et religiøst Drama, Miracle de Théophile,
der behandler Sagnet om den utro Forvalter,
som solgte sin Sjæl til Djævelen, men frelstes,
idet den hellige Jomfru sønderrev
Forskrivningen. Uagtet den dram. Digtning saaledes
allerede nu var spaltet i en religiøs og en verdslig
Retning, er fra hele 14. Aarh. intet komisk
Drama bevaret, derimod en Samling »Mirakler«,
hvoraf 42 (af 43) — Miracles de Nostre-Dame
— omhandler den hellige Jomfrus vidunderlige
Indblanding, skønt Emnerne ellers varierer
overordentlig og hentes baade fra apokryfe
Evangelier, Helgenlegender, Heltedigte,
Eventyrromaner o. s. v. Disse Dramaer har endnu ingen
Aktindeling; de er skrevne i Strofer med
8-Stavelses, parvis rimende Vers samt et 4-Stavelses
Slutningsvers, der, for at støtte Skuespillernes
Memorering, rimer paa den flg. Replikstrofe.
Opr. havde Gejstligheden udført de liturgiske
Dramaer, men de erstattedes snart, da den
dram. Digtning søgte uden for Kirken, af
Lægmænd, der stiftede Broderskaber og litterære
Foreninger (puys) først til Foredrag af religiøse
Digte, dernæst til Opførelse af Mirakler. De 40
af de bevarede Vor-Frue-Mirakler er en enkelt
Puy’s Repertoire. I Løbet af 14. Aarh. opstod
Teaterlav, Confréries, i Paris o. m. a. Byer, ell.
andre Foreninger. I Paris vandt Retsskrivernes
Selskab — La Basoche —, stiftet 1303, Ry for
sine lystige Farcer, først Scener af Retslivet,
efterhaanden af en saa udskejende Beskaffenhed,
at de til Tider forbødes p. Gr. a. politiske
Hentydninger og Fornærmelser mod Kongehuset; til
sidst kom Selskabet under Censur, og dets
Forestillinger opløstes i Slutn. af 16. Aarh. Et
andet Farceselskab i Paris stiftedes c. 1380 af
Les Enfants-sans-souci, der maaske tog de
middelalderlige Narrefester i Arv, hvis Hensigt var
at parodiere kirkelige Skikke og Personer.
Selskabets Medlemmer hed Sots, bar Narrehætte
med Æseløren og Bjælder og opførte Sotties,
en Art satiriske Forspil, fulde af dristige
Parodier og Angreb paa Stænder og Personer, samt
Klovnløjer. De virkede sammen med og delvis
under Basoche-Selskabet, som foruden de
nævnte Farcer opførte Moralités, der havde moralske
Formaal og i allegoriske Former og
Personifikationer latterliggør Tidens Laster og prædiker
Dyd, snart alvorlige, snart muntre. Jævnsides
med dette komiske og verdslige Teater gaar i
15. Aarh. Udviklingen af det religiøse Drama,
der paa een Gang er overnaturligt og realistisk
og under Navnet Mystères (af ministerium ɔ:
Bestilling, Handling) især behandler bib. Emner
og Legender. Hele Landet over bredte
Mysteriedigtningen sig, spillet paa store Scener i ofte
overdaadigt pragtfuldt Udstyr og beundret af
hele Folket som en gribende Art dram.
Gudstjeneste. De overmaade lange Dramaer tog
hyppigst fl. Dage, ja Uger at opføre, hvorfor de
inddeltes ikke i Akter, men i »Dage« (journées).
De talrige Mysterier grupperer sig efter Emnet
i 3 Kredse: det gl. Test., det ny Test. og
Helgenmysterierne. Det berømteste Mysterie om Kristi
Liv forfattedes c. 1450 af Arnould Greban
i omtr. 35000 Vers i 4 Dage. Heraf
omarbejdedes og udvidedes Passionshistorien c. 1480 af
Jean Michel. »Apostlenes Gerninger«
behandledes i c. 62000 Vers og 9 Dage med c.
500 Personer af Arnould Greban med Broderen
Simon. Saadanne Monstredramaer, der tilmed
afjaskedes af Forf. i forbavsende kort Tid,
havde selvfølgelig ringe ell. intet Kunstværd. De
endeløse Mysterier, der spillede paa en stor,
uforanderlig Scene, hvor alle Skuespillerne
bestandig var til Stede, og de største Afstande i
Tid og Rum tilbagelagdes, uden at Fantasien
vægrede sig ved at følge med, afbrødes ofte
midt i den alvorlige Handling af komiske
Mellemspil, hvor alle Haande fattige Sjovere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
