Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gratie og Smag (Eks. den skønne
Madonna-Statue fra Olivet [Louvre]). Ital. Fajance bragte
Palissy til ny keramiske Resultater. Fra Beg. af
16. Aarh. kan fremhæves
Korskranke-Reliefferne i Katedralerne i Chartres og Amiens (her
ogsaa rige Korstole). I Gravmælerne, i
hvilke der udfoldedes stor Pragt, og hvor
Arkitektur og Skulptur gik Haand i Haand, kan
Udviklingen af den ny Kunst forfølges i dens
Faser; de to Hovedformer, Væggraven og
Frigraven, udformedes rigere, og den sidste
forsynedes ofte med en søjlebaaren Baldakin. De
pragtfulde Mausoleer i Brou hører endnu for en
Del Gotikken (Flamboyant) til; i
Dobbeltmonumentet over de to Kardinaler af Amboise (af
Roullant le Roux; Rouens Katedral) forbindes
middelalderlig Fantasi med den ny Stils
Former; Gravmælet over L. de Brézé i Rouen har
Michelozzo til Forbillede. Et Hovedværk er
Ludvig XII’s og Anna af Bretagne’s Gravmæle
i St Denis; her ses foroven de to Afdødes
knælende Skikkelser, forneden — efter
gældende Monumentstik — fremstilles de liggende som
Lig; Ligstudiet er her som i anden fr. Kunst
fra denne Periode gennemført med en næsten
uhyggelig indgaaende Karakteristik; et
udmærket Arbejde, der staar Skolen i Tours nær, er
de liggende Figurer af L. de Poncher og
Roberte Legendre (nu i Louvre); det pragtfulde
Frants I’s Gravmæle i St Denis, udført under
Ledelse af Delorme (Reliefferne af G. Pilon, de
hvilende Statuer af P. Bontemps), tilhører med
dets rige Arkitektur og dekorative Stil den fra
Fontainebleau-Skolen udgaaede Renaissance;
Mindesmærket for Henrik II (ved G. Pilon) i
St Denis er den fr. Renaissances sidste større
Gravmæle (i 17. Aarh. har denne Retning dog
Udløbere i Familien Boudin’s o. a.’s Kunst). En
ejendommelig Kunstner, endnu af den gl. Skole,
med frisk og indgaaende Naturstudium, var
Lothringeren Ligier-Richier (Gruppen
»Madonnas Afmagt« m. m.; for en stor Del polykrom
[ogsaa Træ-] Skulptur), men de ledende
Aander i 16. Aarh. var Bontemps, J. Goujon og G.
Pilon, der med deres fantasi- og yndefulde,
teknisk ypperlige og dekorativt skønne Kunst
gav den ital. Retning (Fontainebleau-Skolens,
Cellini) et Præg af fr. Esprit; deres Skulptur er
Hofkunst, sleben fin, men ikke naiv, elegant og
let, men med Tilbøjelighed for det affekterte
og maniererte (Figurernes overdrevne Slankhed),
Goujon (»Diane de Poitiers«, udmærkede
Basrelieffer: Fontaine des innocents) er
uovertræffelig i Anbringelse af Figurerne i arkitektoniske
Omgivelser, Pilon (»Hjertemonumentet« etc.)
viser ofte ved Siden af sin Kunsts kvindelige
Elegance en energisk Mejsel, der magter svære
anatomiske Opgaver. Interesse for den
menneskelige Muskulatur viste ogsaa N. Bachelier fra
Toulouse (Karyatider), den af Michelangelo
paavirkede Cousin ydede livfuld Portrætkunst. Med
B. Prieur (gode Portrætter), Brødrene
Lheureux (Udsmykning af Louvres Galeri),
Francheville o. a. fortsattes den af Goujon etc. givne
Tradition, i en noget robustere Skikkelse. Paa
Ludvig XIII’s Tid virkede Sarrazin, Guillain og
Brødrene F. og M. Anguier (ogsaa senere), den
første af disse arbejdende i en forholdsvis ren
Stil, den anden meget produktiv og under
Indflydelse fra Algardi’s Kunst; i G. Dupré og
Warin fik F. to dygtige Medaillører.
Under Ludvig XIV blev Billedhuggerkunsten
teatralsk og svulstig; i pompøse Allegorier, i
Apollo’s og Diana’s Forklædning etc.
forherliges den »store Konge« og hans Omgivelser;
Behandlingsmaaden blev stærk malerisk
(bovnende Skymasser, flagrende Klædebon etc.),
patetisk, Bernini’sk; man studerede og
efterlignede de rom. Antikker, men særlig dem med
de stærke Affekter og opmoderniserede dem i
Parykstilens Smag; gennem Akademiet tilførtes
der Skulpturen en for den fr. Plastiks
Udvikling betydningsfuld, paa alvorlige Studier
bygget »Skolethed«, der paatrykkede Emnerne
(Rytterstatuerne, Kongefremstillingen — fra
Henrik IV’s Tid faar hver Konge sin Statue —
etc.) en ret typisk Behandling. Op mellem
Tidens mange flinke Kunstnere, hvis
Individualitet for en stor Del dog sluges af Uniformen og
Moden, ragede Puget (1622—94) — levende
fjernt fra Versailles-Skolen, i Toulon — en
betydelig Kunstner, paavirket af den ital.
Barokstil, stor Tekniker, med livfuldt energisk
Temperament, i Besiddelse af en Lidenskabelighed
og en noget buldrende Patos (»S. Sebastian«,
»Milon«, Hautrelieffet »Alexander og Diogenes«
i Louvre). Kendte Kunstnere: Girardon med
nogen Hang til overdreven Gratie i sine
Kvindefigurer (»Proserpinas Rov« i Versailles’ Park),
Robert le Lorrain, Legros, Brødrene Coustou,
B. og G. Marsy, Coysevox. Den Smagsændring
hen imod den forfinede Nydelse, det pikant
sensuelle, det kælent bløde og søde, som
fremtraadte under Ludvig XV, fik ogsaa sit kraftige
Udtryk i Skulpturen, omend denne ved sin
gennemgaaende fortrinlige Teknik, der gjorde
Marmoret til det mest muligt eftergivende og villige
Stof til Gengivelse af det menneskelige Legemes
vibrerende og pulserende Overfladeliv,
præsterede bedre, paa mere indtrængende
Naturstudium hvilende Arbejde end den tilsvarende
Malerkunst; i Retning af aandeligt
Menneskeværd forringedes ogsaa her Lødigheden, de
mange Apollo’er og Dafne’r, Bortførelsesscener
etc. virkede imidlertid i høj Grad dekorativt og
effektfuldt, som udmærket afpasset
Havedekoration ell. Salonplastik. Betydelige Kunstnere
var Pigalle (Moritz af Sachsens Mindesmærke i
Strassburgs Thomas-Kirke), den mere kølige,
antikt paavirkede E. Bouchardon (Figurerne
paa Fontaine de Grenelle i Paris), fl.
Medlemmer af Familien Adam. Ved Indkaldelse af fr.
Kunstnere til udenlandske Hoffer (allerede
under Ludvig XIV) forplantedes den fr. Smag
umiddelbart ogsaa ud over Landets Grænser:
Saly til Kbhvn, I. P. Bouchardon og
L’Archevesque til Sverige, Falconet (Schweizer, men af
fr. Skole), der hjemme skabte yndefulde Ting
for Sèvres, til Rusland, F. G. Adam til
Preussen, G. Coustou d. Y. arbejdede for Frederik
II, o. s. fr.
Det skarpe Brud med l’ancien régime’s Kunst,
som Revolutionsaarene bringer Malerkunsten
under David’s Diktatur med dets plastiske
Tendenser, mærkes kun i afdæmpet Form i
Skulpturen. Fra fl. af den ældre Tids Kunstnere som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
