Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1904]; L. Hourticq, »Gesch. d. Kunst in
Frankreich« [overs. fra Fransk, Stuttgart 1912];
L. Gonse, Les chefs-d’œuvre des Musées de
France [Paris, 1900, 1904); A. Michel,
Histoire de l’Art [Paris 1905 ff.]; J. Baschet,
Histoire de la peinture [Paris 1910];
Goldschmidt, »Fransk Malerkunst« [Kbhvn 1914];
H. Marcel, La peinture française au 19. siècle
[Paris 1905]; J. Thiis, »Fransk Aand og
Kunst« [Kbhvn, Kria 1917]).
A. Hk.
Musik.
De første hist. Efterretninger har vi i 7.—8.
Aarh., omtr. paa Karl den Store’s Tid.
Allerede dengang optræder den fr. Folkesang
som noget for sig lige over for den rom.
Kirkesang (den »Gregorianske«). Kejser Karl var
stærkt optaget af at skaffe denne, der
repræsenterer Enheden i den rom. Kirke, frem i den
fr. Kirke. Til Slutn. synes disse Bestræbelser
saa nogenlunde at være lykkedes ham, og F.
skylder hans Omsorg i saa Henseende
Oprettelsen af de første egl. Undervisningsanstalter i
Musik, de saakaldte Maîtrise’r, der var
knyttede til forsk. Bispesæder. Navnlig Maîtrise’rne i
Metz og Soissons gjorde sig paa denne Tid
bemærkede som Mønsterskoler i Kirkesang.
Selvstændige Bidrag til Musikkens Udvikling gav F.
senere i Middelalderen baade inden for Kirkens
Omraade og uden for dette. Hymner og
»Proser« (ell. »Sekvenser«) blev komponerede til
Kirkens Ære (Biskop St Hilaire i Portiers),
gejstlige Skuespil blev opførte med rigelig
Anvendelse af Musikkens Hjælpemidler, og en
stor Skat af franske Folkemelodier og
Folkeviser er os overleveret fra Middelalderen.
Hertil kommer endnu Troubadourernes og
Trouvèrernes Sange (Châtelain de
Coucy, Thibaut de Navarre, m. fl.). Især
de nordfranske Trouvèrer aabenbarer i deres
Melodier en udpræget Begavelse for melodisk
Form og Ynde. Til Billedet af Middelalderen i
F. hører tillige Troubadourernes mus. Væbnere
og Svende, de saakaldte Jongleurs ell.
Ménéstrels, der sang og spillede, og hvem vel i de
fleste Tilfælde ogsaa selve Kompositionen,
Melodierne, skyldes. Senere, efter
Troubadourtidens Ophør, drog disse Ménéstrels som
Musikkens farende Svende i Egenskab af Spillemænd
og Sangere Landet rundt. Til Beskyttelse for
deres Stilling oprettede de i F., som for øvrigt
ogsaa andetsteds, formelige Spillemandslav,
hvoraf det vigtigste, La confrèrie de St Julien i
Paris, blev stiftet 1321 og fik en af Kongen
udnævnt saakaldet Roi de ménéstriers i Spidsen,
en Værdighed, som først faldt bort i Slutn. af
18. Aarh.
Det er i det hele de nordlige Landskaber i F.,
der i mus. Henseende paa denne Tid gør Krav
paa vor Opmærksomhed, navnlig p. Gr. a. de
store Bidrag, de giver til det betydningsfulde
Afsnit af Tonekunstens Udvikling, som hænger
sammen med den flerstemmige Musiks
første Fremkomst. Edm. de Coussemaker har i
vor Tid paavist, at det er Frankrig, hvem Æren
for den flerstemmige Musiks første kunstneriske
Pleje tilkommer. Fornemmelig er det Paris med
Notre-Dame-Kirken og Domkirkerne i de
nordøstlige Landskaber, Cambrai, Laon, Amiens o. a.,
som her fører an. Under Navn af Déchant
(Discantus) udvikles her de første Former for
tonende Samklange, der med det Hucbald’ske
Organum (s. d.) som Udgangspunkt fører over
til egl. Kontrapunkt. I den parisiske Katedrals
Sangmestre og Organister, hvis Navne endnu er
bevarede, Léonin, Pérotin, Pierre de
la Croix, Robert de Sabillon saavel
som i enkelte nordfranske Trouvèrer, Adam
de la Halle, Guillaume de Machaud
o. a., træffer vi i 12. og 13. Aarh. disse første
Banebrydere for og Grundlæggere af den egl.
Tonekunst. En hel Række Didaktikere,
Franco af Paris, Jean de Garlande, Jean
de Muris, Magister ved Sorbonne, og
Philippe de Vitry, Biskop i Meaux, følger
efter med deres musikteoretiske Undersøgelser.
De vigtige Regler om Intervalforholdene og
Stemmeføringen i flerstemmig Sættelse har den
sidstnævnte Philippe de Vitry endelig slaaet fast.
Paa denne lovende Beg. gjorde de politiske
og sociale Ulykker, F. var underkastet i 14.
Aarh., en brat Ende. Førerskabet glider paa
denne Tid F. af Hænderne og gaar over til den
saakaldte »nederlandske« ell. rettere
»franco-belgiske«, Skole. Ved sin Blanding af fr.-belg.
og flamske Elementer er denne Skole bleven
betragtet som en Art herreløs Ting, der snart
er annekteret af Franskmændene, snart af
Tyskerne. Uden Tvivl staar dog Hovedparten af
denne Skoles Komponister, allerede efter deres
Navn at dømme (Binchois, Dufay, Josquin de
Près, Busnois, de la Rue, Brumel, Compère,
Mouton, etc.) aabenbart F. nærmest. Vi
foretrækker dog at betragte denne Skole som det,
den er, noget for sig selv, og holder den
derfor uden for Sammenblanding med det egl. F.’s.
Af fr. Komponister fra dette Tidsrum har kun
to gjort sig særlig bemærkede, Clement
Jannequin (Tonemalerier i polyfon Form)
og Claude Goudimel, senere
Grundlæggeren af den hugenotske Salmelitteratur (myrdet
Bartholomæus-Natten 1572).
Med 17. Aarh. opstaar Operaen, den
Kunstform, som mere end nogen anden har givet den
fr. Musik sit Præg. Paa en vis Maade kan den
fr. dram. Musik føres langt længere tilbage i
Tiden, lige til Middelalderens Dage, idet
Trouvèren Adam de la Halle komponerede sin
Robin et Marion c. 1285, det ældste Syngespil,
vi besidder, og de gejstlige Skuespil,
»Moraliteterne«, og »Mysterierne« ligeledes blev opførte
med Musik. I 16. Aarh. har vi de prangende
Hofballetter, hvorimellem Ballet comique de la
Royne (1582). Men den egl. Opera blev
importeret til F. ligesom til andre Lande fra Italien,
omtr. 50 Aar efter denne Kunstforms første
Fremkomst i Firenze. Det var under Protektion
af Mazarin, at den ital. Opera 1645 holdt sit
Indtog i Paris. 14 Aar senere opførtes den
første fr. Opera, en lille »Pastorale«, komponeret
af Robert Cambert til Tekst af Perrin
(1659). Cambert var et virkeligt Talent, og hans
første Forsøg slog stærkt an. Efter at de to
Autores omsider havde opnaaet at faa
Privilegium paa at opføre Operaer (1669),
præsenterede de 1671 en Opera i stor Stil, Pomone, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
