Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samlede imidlertid paa ny Soldater, men
Resultatet blev blot Folkeskarernes Tog til
Versailles 5. Oktbr. Kongen og Nationalforsamlingen
maatte nu følge med til Paris. I de flg.
Maaneder toges afgørende Beslutninger. I
November overtog Staten Kirkens Ejendomme og
Pligten til at lønne Gejstligheden. Det
inddragne Gods, der regnes til 4 Milliarders
Værdi, 130 Mill. aarlig Indtægt, blev sammen med
Kronens Ejendomme og en Del Emigrantgods
Nationalgods, og i Decbr begyndte man at søge
Redning fra Finansnøden ved Assignater, en
Slags Papirspenge baserede paa disse Godser.
Jan. 1790 indførtes en Inddeling i 83
Departementer, Distrikter, Kantoner og Sogne (c. 44000),
og i disse Distrikter gennemførtes samtidig et
meget vidtgaaende folkeligt Selvstyre. Derved
skulde Orden og Enhed afløse den provinsielle
Forvirring. Retsplejen ordnedes første Gang
systematisk ved en Lovgivning, der begyndte
Apr. 1790, fortsattes Aug. 1790 og Septbr 1791.
Dommerne blev folkevalgte, i en Del Sager
anvendtes Juryen. Skatterne ændredes med det
dobbelte Maal at skabe Orden og at lette de
Fattiges Byrder; de fleste direkte Skatter
beholdtes i ændret Form, de fleste indirekte
forsvandt foreløbig. Indenlandske Toldgrænser
hævedes, Raastoffer blev toldfri, ens Maal og Vægt
indførtes, og paa en Mængde andre Omraader
begyndte Reformarbejdet. Ikke blot Forfatningen,
men hele det Sæt af Love, der gav
Samfundet dets Karakter, ændredes saaledes, og
det var i glad Forventning, det fr. Folks
Repræsentanter 14. Juli 1790 samledes i Paris til
den store Broderskabsfest. Men snart traadte
Vanskelighederne frem. De mange Beslutninger
kunde ikke saa pludselig gennemføres, mindst
med en Embedsstand vant til det gl.; der
opstod megen Forvirring, og Finansvanskelighederne
vedblev. Skatterne kom meget sparsomt
ind, Staten paatog sig ny Udgifter, og de
inddragne Godser kunde ikke straks gøres i
Penge. Og endelig viste sig nu hos
Befolkningen al den Mistænksomhed, Aarh.’s
Undertrykkelse havde skabt. Allerede nu opstod de
revolutionære Klubber (Jakobinernes og
Cordelierernes) og de revolutionære Aviser
(Desmoulin’s og Marat’s). Og snart kom ogsaa de
store Stridsspørgsmaal frem. Juli 1790 ordnede
Nationalforsamlingen den gejstlige Inddeling af
Landet efter den ny verdslige og bestemte, at
Bisper og Præster skulde være folkevalgte og
aflægge Ed paa Forfatningen, og da Gejstligheden
modsatte sig det, vedtog man i Novbr,
at Eden skulde aflægges paa selve Kirkeforfatningen.
Kongen underskrev nødtvungen i Decbr,
men Grunden lagdes her til en voldsom Strid,
idet Gejstlighedens store Flertal nægtede at
aflægge Eden. Septbr 1790 var Necker gaaet af.
Enkelte af Førerne og især Mirabeau begyndte
nu at blive ængstelige. Han havde under
Forfatningsforhandlingerne ønsket et kraftigt
parlamentarisk Regimente, men Necker, der
frygtede Mirabeau som Medbejler, havde Novbr
1789 faaet vedtaget, at ingen Rigsdagsmand
maatte blive Minister, og derved hindret en
parlamentarisk Styrelse. Mirabeau begyndte nu
at nærme sig Hoffet og fandt trods al
Mistænksomhed nogen Opmærksomhed her, da han
pludselig døde Apr. 1791. Fortvivlet søgte
Kongen derefter Hjælp i Udlandet, særlig Østerrig,
og Juni 1791 prøvede han at flygte. Følgen var,
at han sattes i Fængsel, og Kongemagten
suspenderedes. Republikanernes Krav om hans
Afsættelse afvistes dog, og da Forfatningen var
færdig, genindsattes Kongen 14. Septbr 1791.
Forfatningen var bygget paa Filosoffernes
Anskuelser og indlededes i Overensstemmelse
hermed med en Erklæring om Menneskerettighederne.
Kongen blev arvelig og ukrænkelig,
han styrede gennem ansvarlige Ministre. Den
lovgivende Magt var hos en lovgivende
Forsamling; denne var uopløselig, besluttede Krig
efter Kongens Forslag og ratificerede
Traktater, den vedtog aarlige Finanslove, havde ene
Initiativ. Kongens Vetoret gjaldt kun de 2
første Gange, et Forslag vedtoges. Valgene var
middelbare, Valgretsbetingelsen var: Skat til
3 Arbejdsdages Værdi (3—6 frc.), hvilket gav
4300000 Vælgere.
VI. Den lovgivende Forsamling
1. Oktbr 1791—20. Septbr 1792.
Valgene til denne fandt Sted under ringe
Tilslutning, da man allerede var begyndt at
trættes ved de mange Valg, og en stor
Vanskelighed var det, at Nationalforsamlingens
Medlemmer ikke maatte genvælges. Partierne
var: Feuillanterne, »de Uafhængige« og
Republikanerne, hver c. 250. Feuillanterne var et
konstitutionelt Højre med meget forsk.
Meninger, de »Uafhængige« sværmede for Friheden,
afskyede Voldsomheder, men var lette at
skræmme. Republikanerne var dels Girondinerne,
et frihedsbegejstret Bourgeoisiparti, dels
Jakobinerne, et lighedsbegejstret Almueparti.
Man begyndte straks om Efteraaret med at
vedtage Konfiskation af Emigrantgodserne og
Pensionsfortabelse for ubeedigede Præster.
Kongen stred imod den voksende Bevægelse, men
det endte med, at han Foraaret 1792 maatte
tage et girondinsk Ministerium (Roland og
Dumouriez). Dette, der sværmede for en
Propagandakrig til Folkenes Befrielse, bragte Krig
med Udlandet. Fyrsterne her havde opr.
snarest glædet sig ved Revolutionen som en
Svækkelse af F.; men siden var de begyndte at blive
betænkelige, ikke mindst, da F. inddrog Avignon;
Preussen og Østerrig sluttede foreløbige
Aftaler, og da F. nu erklærede Krig 1. Apr. 1792,
stod de to Magter sammen og fik snart ogsaa
Savoyens Tilslutning. Før de fik deres Hære
færdige, var imidlertid det girondinske
Ministerium sprængt i Juni p. Gr. a. en Konflikt
mellem Dumouriez og de andre. Det førte til de
store Optøjer 20. Juni, der imidlertid
forskrækkede Forsamlingen, saa en republikansk
Anklage mod Lafayette forkastedes med 400 mod 224.
Imidlertid steg Paris-Befolkningens Forbitrelse
til det højeste ved den tyske Hærfører
Ferdinand af Braunschweig’s Trusler, Oprøret
prædikedes aabenlyst af Jakobinernes Fører, Danton,
og til sidst vedtoges det paa Folkemøde i et
Flertal af de 48 Sektioner, hvori Paris var delt.
Da Opstanden brød ud 10. Aug., begav Kongen
sig til den lovgivende Forsamling. De c. 250
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
