Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig - Franqueville, se Francheville - Franscini, Stefano - Fransecky, Eduard Friedrich - Fransen van de Putte, Isaac Dignus - Frans fra Assisi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hauranne, Histoire du gouvernement
parlementaire en France 1814—48 [10 Bd, 1857—72];
Bardoux, La bourgeoisie française
1789—1848 [1886]; Guizot, Mémoires pour servir à
l’histoire de mon temps [8 Bd, 1858—67]; —
Lamartine, Histoire de la révolution de
1848 [2. Udg., 2 Bd, 1849]; Garnier-Pages,
Histoire de la révolution de 1848 [10 Bd,
1861—72]; Daniel Stern, Histoire de la
révolution de 1848 [3. Udg. 1869]; Pierre de la
Gorce, Histoire de la révolution de 1848 [1878],
Histoire de la république de 1848 [1873] og
Histoire du Second Empire [6 Bd, 1894—1903];
Regnault, Histoire du gouvernement
provisoire [1850]; Delord, Histoire du second
Empire [6 Bd, 1869—75]; Sorel, Histoire
diplomatique de la Défense nationale [2 Bd, 1875];
Zévort, Histoire de la troisième République
[4 Bd, 1896—1901]; Bertrand, Les origines
de la troisième République 1871—76 [1910];
Hanotaux, Histoire de la France
contemporaine 1871—1901 (4 Bd, 1903 ff.); Jaurès (o.
fl.), Hist. socialiste (begyndende med 1789, fra
1901); L. Denis, Histoire contemporaine (4
Bd, 1901); G. Weill, Le mouvement social en
France [1910]; A. Debidour, L’Église
catholique et l’État sous la troisième République [2
Bd 1906—09]; — Hélie, Les constitutions de
la France [1875—79]; Lavergne, Économie
rurale de la France depuis 1789 [1861];
Cochut, Les associations ouvrières [1851];
Lemercier, Études sur les associations
ouvrières [1857]; Casimir Périer, Les sociétés
de coopération [1864]; Véron, Les associations
ouvrières [1865]).
P. M.
Franqueville [frã↱kvil], se Francheville.
Franscini [fran↱∫ini], Stefano, schweizisk
Statistiker og Politiker (1796—1857), 1826 Rektor
for en Skole i Lugano, senere Redaktør og
Politiker; efter Forfatningsændringen i Kanton
Ticino 1830 indvalgt i Kantonets Raad og kort
efter Statssekretær; 1837 og 1847—48 Medlem
af Kantonalregeringen. Efter Vedtagelsen af
Forbundsforfatningen 1848 blev han Medlem af
Schweiz’ Forbundsraad. F. er Grundlæggeren
af Zürichs Polytechnicum og Skaberen af den
schweiziske Statistik, til hvilken han har
bidraget ved fl. Skr.
K. V. H.
Fransecky [↱franski], Eduard
Friedrich, preuss. General, f. 16. Novbr 1807 i
Gedern i Hessen, d. 22. Maj 1890 i Wiesbaden.
Han viede sig tidlig til videnskabelige Studier,
navnlig i krigshistorisk Retning, og gjorde
1843—57 Tjeneste i Generalstabens hist. Sektion.
Som Kaptajn i Forbundshærens Generalstab
deltog han i Kampene mod Danmark 1848,
saaledes ved Slesvig og i fl. mindre Fægtninger.
1860—64 var han som Brigadegeneral i
Storhertugen af Oldenburgs Tjeneste og førte i
Felttoget mod Østerrig 1866 7. preuss. Division,
med hvilken han indlagde sig ikke ringe
Fortjeneste. I Krigen 1870 deltog han som Chef for
2. Armékorps i Indeslutningerne af Metz og
Paris, under hvilken sidste han 1. Decbr fik
Overkommandoen over samtlige Tropper
mellem Marne og Seine og modstod med disse
General Ducrot’s Gennembrudsforsøg ved
Champigny. Senere spillede han med sit Korps en
betydelig Rolle i General Manteuffel’s
Operationer mod General Bourbaki. Endnu inden
Fredsslutningen fik han Kommandoen over 15.
Korps i Strassburg, hvilken han beholdt indtil
1870, da han ansattes som Guvernør i Berlin.
1882 traadte han ud af aktiv Tjeneste. Under
sin Tjenestetid i Generalstaben var han en Tid
Redaktør for »Militär-Wochenblatt«, hvortil han
leverede fl. Bidrag navnlig af krigshistorisk
Art.
B. P. B.
Fransen van de Putte
[frɑnsən-fan-də-↱pøtə], Isaac Dignus, holl. Statsmand,
(1822—1902), drog tidlig til det holl. Indien og tjente
sig en stor Formue. Efter sin Hjemkomst blev
han Medlem af 2. Kammer, var 1862—66
Kolonialminister under Thorbecke samt paa ny
1872—74 efter dennes Død og da tillige
Ministeriets egl. Leder. Han var en udpræget
Talsmand for en frisindet Kolonialstyrelse i
Modsætning til det tidligere Udbytningssystem. 1879
blev han Medlem af 1. Kammer.
E. E.
Frans fra Assisi, Franciskanerordenens
Stifter, f. i Assisi 1182, d. i Portiuncula 1226.
F. fik i Daaben Navnet Giovanni, men hans
Fader, Pietro Bernardone, der som Købmand paa
Rejser i
Frankrig havde
faaet Smag for
det Franske,
kaldte ham
Francesco;
hans fromme
Moder, Pica,
stammede
sandsynligvis
fra Provence.
Faderen
kendte fra sine
Rejser de
religiøs-revolutionære
Bevægelser i
Sydfrankrig (Albigenser og
Valdenser), men i
øvrigt opdrog
han sin Søn til at kunne overtage hans
Købmandsforretning og til at kunne staa som Byens
unge Adeliges jævnbyrdige. F. var selvskrevet
Fører i de Unges lystige Lag, han havde baade
Penge og Ideer. Han trængte til at være
Midtpunkt og til at blive lagt Mærke til, altid
bevægede han sig paa Yderpunkterne, hvad enten
han sad klædt som Festens Konge, ell. han
klædte sig af indtil Skjorten for at give alt til
den Fattige. Da Assisi 1202 blev angrebet af
Perugia, var F. med bl. Forsvarerne, han blev
ført som Fange til Perugia, hvor han sad i 1
Aar. Da han kom hjem, blev han dødssyg og
sjæleangst, men han kom sig, og nu vilde han
begynde paa det overordentlige. »Jeg ved, jeg
vil blive en stor Fyrste«, sagde han. Han
udrustede sig til at deltage i et Krigstog til
Syditalien, men han var ikke kommet en Dagsrejse
hjemmefra, før han opgav det hele og vendte
hjem. Han gik nu ene ude i Assisis Omegn, alt
det verdslige syntes ham Forfængelighed, nu
da han stillede sig Ansigt til Ansigt med Gud.
 |
| Frans fra Assisi. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
