Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - franske Revolutionskrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slog dem ved Jemappes og derefter besatte hele
Belgien. Rhin-Hæren (20000 Mand under
Custine) var fra Metz rykket ind i Pfalz, havde
30. Septbr erobret Speyer, 22.—23. Oktbr Mainz
og Frankfurt; den sidste maatte rømmes 2.
Decbr, da Hertugen af Braunschweig fra
Koblenz vendte sig derimod.
1793. Ludvig XVI’s Henrettelse fremkaldte
den 1. Koalition mellem Østerrig, Preussen,
Tyskland, England, Holland, Portugal,
Sardinien, senere Spanien og Rusland, medens
Borgerkrigen udbrød i Vendée. Den franske
Nordhær rykkede Febr 1793 ind i Holland og
lod Maastricht belejre. Hertugen af Coburg, der
var afgaaet med 70000 Østerrigere fra Köln,
slog først Franskmændene 1. Marts ved Roer,
hvorved Maastricht blev undsat, og dernæst
Dumouriez, som havde samlet 42000 Mand, 18.
Marts ved Neerwinden (navnlig ved
Ærkehertug Karl’s Indgriben) og 22. Marts ved Löwen,
hvorefter Franskmændene gik tilbage til
Nordfrankrig, Dumouriez over til Coburg. Denne
afventede Englændernes og Hollændernes
Ankomst i St f. at rykke rask frem; kun Condé
erobredes 13. Juli, Valenciennes 28. Juli.
Englænderne gik imidlertid paa egen Haand til
Dunkerque, men blev 6. Septbr slaaede ved
Hondschoote af Houchard, som dog 15. Septbr
selv led et Nederlag ved Courtrai, hvorefter
Jourdan blev Overgeneral. Han vendte sig mod
Coburg, som belejrede Maubeuge, og slog ham
tilbage.
Hertugen af Braunschweig havde 26. Marts
overskredet Rhinen ved Bacharach og vendte
sig mod Mainz, som kapitulerede 22. Juli. Han
slog derefter den fr. Rhin-Hær 14. Septbr ved
Pirmassens, 28.—30. Novbr ved Kaiserslautern
samt belejrede Landau. Belejringen maatte dog
hæves, da 40000 Østerrigere, som under
Wurmser fra Heidelberg var rykkede ind i Elsass,
26. Decbr blev slaaede ved Weissenburg af
Mosel-Hæren, General Hoche. Baade Wurmser
og Hertugen af Braunschweig gik derefter
tilbage over Rhinen, medens Rhin-Hæren,
Pichegru, fra Strassburg fulgte efter til Mainz.
I Sydfrankrig havde Royalisterne 29. Aug.
overgivet Toulon til Englænderne, men en fr.
Hær tog den 18. Decbr tilbage, under hvilken
Belejring Kaptajn Bonaparte særlig udmærkede
sig. Ogsaa ved den ital. og den sp. Grænse fandt
en Mængde Kampe Sted.
De fr. Hære havde hidtil bestaaet af
Linietropper og Frivillige, hvilke sidste i alle
Henseender opførte sig saa slet, at en Forandring
var nødvendig. 20. Aug. indførtes alm.
Værnepligt, og kort efter blev Linien og Frivillige
»amalgamerede«, idet der deraf dannedes
Halvbrigader paa 3 Batailloner.
1794. Ved levée en masse kunde Carnot
begynde Felttoget med 500000 Mand, fordelte paa
14 Hære. Paa Nordgrænsen samledes 180000
Mand under Pichegru mod 155000 Østerrigere,
Englændere og Hollændere. Coburg vendte sig
mod Landrécies, der kapitulerer 30. Apr.,
hvorefter der kæmpes uden afgørende Resultat
mellem Lys og Sambre. Carnot kaldte saa
Mosel-Hæren, Jourdan, til Nordhæren. Jourdan
indeslutter Charleroi og dækker Belejringen ved
Opstilling ved Fleurus, som Coburg
angriber 26. Juni. Han taber Slaget, og de
Allierede splitter sig i 3 Dele. Østerrigerne under
Clerfait gik bag Roer, Jourdan fulgte dem med
60000 Mand og besatte 9. Juli Bryssel samt
slog Clerfait 3. Oktbr ved Aldenhoven,
hvorefter hele venstre Rhin-Bred faldt i hans
Hænder og 4. Novbr Maastricht. Pichegru fulgte
Englænderne under York, der gik tilbage mod
Nijmegen, hvilken erobredes 6. Novbr, medens
Hollænderne (under Oranien) holdtes
indesluttede i Antwerpen; York vendte tilbage til
England og overlod Befalingen til Wallmoden.
Pichegru vilde imidlertid erobre hele Holland, og
dette lykkedes, fordi Frosten lagde Bro over
Vandene, og de Allierede ikke kunde forliges.
Wallmoden kom i Jan. tilbage til Tyskland; den
holl. Hær, som var gaaet tilbage til Haag, blev
afvæbnet, og den holl. Flaade, der laa
indespærret af Is ved Texel, erobret.
Imod Ø. havde foruden Mosel-Hæren først
50000 Mand, Jourdan, (senere overtog Moreau
Befalingen over de resterende 10000 Mand),
Rhin-Hæren, 50000 Mand, Michaud, taget
Opstilling fra Longwy over Speyer til Basel;
Maalet var at tilbageerobre Mainz. Af de Allierede
stod her 62000 Preussere, Möllendorf, ved Trier
9000 Østerrigere, Blankenstein, 60000
Østerrigere, Sachsen-Teschen, samt 25000 Emigranter og
Rigstropper, Hohenlohe, fra Basel til Mainz.
Preusserne skulde rykke mod Metz for at lette
Coburg’s Fremtrængen, Sachsen-Teschen skulde
understøtte Operationen, men fastholde Rhinen.
Franskmændene forholdt sig temmelig passive,
navnlig efter Jourdan’s Bortmarch, og først da
Moreau havde faaet 15—20000 Mands
Forstærkning, grebes Offensiven. Möllendorf kunde
forinden fordrive Franskmændene fra
Kaiserslautern og afslaa deres Angreb 2.—3. Juni,
hvorefter han dog gik noget tilbage. I Septbr gik
han atter frem i Hunsrück; men da Clerfait
var tvunget tilbage over Rhinen, fandt
Preusserne deres Stilling for eksponeret og gik 23.
Oktbr ved Bingen over Rhinen, hvorefter
Kléber med 32000 Mand belejrede Mainz. Lige over
for Hohenlohe indtog Rhin-Hæren først en
Stilling ved Wörth, og efter at være forstærket,
erobredes Linierne ved Weissenburg 14. Juli,
hvorefter Hohenlohe gik tilbage til Mannheim.
Da England fra 1. Oktbr inddrog sine
Subsidier, og Preussen desuden behøvede 20000
Mand i Polen, sluttede de 5. Apr. 1795 i Basel
Fred med Frankrig.
I Italien stod 40000 Østerrigere og
Piemontesere imod 36000 Franskmænd, Dumerbion, ved
Nizza og 35000 Mand, Dumas, i Alperne. Den
første stormede 10. Maj Col di Tenda, men en
Samvirken mellem de to Hære opnaaedes ikke.
Ved Østpyrenæerne trængte 50000 Franskmænd,
Dugommier, Spanierne og Portugiserne ud af
Frankrig og erobrede fl. Kyststæder i
Katalonien. Samtidig trængte 40000 Franskmænd,
Müller (senere Moncey), 20000 Spaniere tilbage
til Pamplona. Dugommier angreb 17. Novbr
Spanierne ved Figueras, men faldt; ved et nyt
Forsøg 20. Novbr kapitulerede Byen. Spanierne
begyndte derefter under Urrutia en Folkekrig,
men Moncey’s energiske Fremrykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
