Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - franske Revolutionskrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevirkede, at ogsaa Spanien 25. Juli 1795 sluttede
Fred i Basel.
1795. Efter at Preusserne var faldne fra, var
Østerrigerne og Rigstropperne under Clerfait
ene om at forsvare Rhinen mod Jourdan’s og
Pichegru’s Hære. Den største Del af Aaret
hengik med Underhandlinger, medens
Franskmændene belejrede Luxembourg, som efter 7
Maaneders Forsvar overgav sig 6. Juni.
Operationerne optoges i Septbr. Da stod Clerfait med
97000 Mand i 4 Grupper fra Ruhr til Neckar,
Wurmser med 87000 Mand fra Neckar til Basel,
en Linie paa 500 km, medens Franskmændene
paa venstre Rhin-Bred havde 97000 Mand
(Sambre- og Maas-Hærene) under Jourdan mellem
Krefeld og Neuwied og 85000 Mand (Rhin- og
Mosel-Hærene) under Pichegru foran Mainz,
Mannheim og ved Strassburg. Jourdan skulde
først gaa over Rhinen, derefter Pichegru bryde
frem over Mannheim. Efter at Marceau 1.—2.
Septbr. fra Koblenz havde demonstreret mod
Neuwied, gik Kléber 7. Septbr med 40000 Mand
over Rhinen ved Krefeld og dernæst mod
Düsseldorf, hvorfra Østerrigernes højre Fløj, Grev
Erbach, fordreves, saa Jourdan kunde komme
over ved Köln og forene sig med Kléber. Begge
trængte frem i Rhin-Dalen, slog Württemberg
13. Septbr ved Siegburg, hvorefter han og
Erbach trak sig bag Lahn, hvor ogsaa
Wartensleben fra Neuwied drog hen, saa ogsaa
Marceau kunde komme over. Jourdan havde nu
70000 Mand og slog dermed Østerrigerne ved
Diez og Limburg 20. Septbr. De optoges af
Clerfait, der koncentrerede sig S. f. Main,
medens Jourdan opstillede sig ved Höchst og lod
Ehrenbreitstein og Mainz cernere. Pichegru,
som havde taget Mannheim, men derefter
forblev 14 Dage uvirksom, rykkede 20. Septbr ind
i Neckar-Dalen, men blev 24. Septbr slaaet ved
Handschuchsheim af Quosdanowich, Wurmser’s
højre Fløj, hvorefter Wurmser koncentrerede
sig ved Neckar. Clerfait ansaa da Øjeblikket for
gunstigt til at kaste sig over Jourdan og
rykkede 10.—11. Oktbr med 42000 Mand over Mains
Ø. f. Frankfurt hen imod Limburg, hvorved
Jourdan blev tvungen tilbage over Rhinen ved
Neuwied og Düsseldorf. Derefter gik Clerfait
med 30000 Mand mod Mainz (medens Wurmser
18. Oktbr slog Pichegru ved Mannheim), lod
Resten staa foran Neuwied og slog det fr.
Blokadekorps fuldstændig 29. Oktbr, saa det gik
tilbage til Nahe. Clerfait vendte sig derefter
mod Pichegru, som han 10. Novbr slog ved
Pfeddersheim, medens Wurmser indtog
Mannheim 22. Novbr. Disse Sejre udnyttedes ikke p.
Gr. a. Uenighed imellem Wurmser og Clerfait;
med denne aabnede Jourdan 18. Decbr
Underhandlinger, hvilke førte til en 5 Maaneders
Vaabenstilstand fra 1. Jan.
I Italien optraadte 2 fr. Hære, hver paa 45000
Mand, i Savoyen og ved Rivieraen under
Kellermann. De Allierede, 52000 Mand under de Vins,
ventede Understøttelse af den eng. Flaade,
Admiral Nothan, ved Corsica; men Østerrigerne
var i det hele uheldige, og gik i Vinterkvarter.
Franskmændene forstærkedes til 81000 Mand,
den ital. Hær, 60000 Mand, Scherer, og
Alpehæren. Kellermann, hvorefter Operationerne
genoptoges. 23. Novbr rykkede Scherer i 3
Kolonner paa 42000 Mand understøttet af Flaaden
imod Østerrigernes forskansede Stillinger i
Rivieraen; de Vins var afløst af Grev Wallis, og
denne maatte gaa tilbage til Vadi og Acqui.
Hidtil havde Hære paa 100 à 200000 Mand i
Maaneder kæmpet om forholdsvis lidet vigtige
Punkter og splittet Kræfterne over store Rum
(Kordonsystemet), saa man ingensteds var
overlegen. Ogsaa Kampene førtes paa for stort et
Rum, saa de navnlig bestod i en Række
Enkeltfægtninger; Overledelsen manglede energisk
Villie og holdt sig ikke noget stort Maal for Øje.
Clerfait’s Operationer dannede dog en Overgang
til det bedre.
Den napoleonske Periode. 1796.
I Italien stod Scherer med 32000 Mand i
Rivieraen og Kellermann med 35000 Mand i Alperne.
Lige over for stod 20000 Piemontesere ved
Torino, Colli med 20000 Piemontesere og
Østerrigere ved Ceva, medens Beaulieu, som førte
Overbefalingen, havde 32000 Mand omkr.
Alessandria med Forposter fra Middelhavet over
Passet la Bocchetta til Collis. 27. Marts
overtog Bonaparte Befalingen over den ital. Hær,
og hans Plan gik ud paa med samlet Kraft at
rykke frem fra Savona mod Carcare for at
adskille Piemonteserne og Østerrigerne; kun een
Brigade, Laharpe, skulde dække hans højre
Flanke ved Voltri, hvorimod Beaulieu ogsaa
rykkede frem. Laharpe maatte vige; men da
Beaulieu hører, at Bonaparte er gaaet mod
Carcare og 12. Apr. har overvældet de
østerrigske Forposter ved Montenotte og Millesimo,
vender han haardt trængt af Masséna om. 13.
Apr. gør Bonaparte et Stød mod Argenteau, som
han besejrer 14.—15. Apr. ved Dego, hvorefter
han efterladende ringe Styrke mod denne
slutter sig til Augereau, som 13. Apr. har
indesluttet Provera i Slottet Casseria, og til Serrurier,
der var rykket frem fra Garessio mod Colli.
Denne besejres 17. Apr. ved Ceva, 22. Apr. ved
Mondovi og forfølges til Fossano. Torino-Hoffet
afslutter saa 28. Apr. en Vaabenstilstand
(senere Fred), ifølge hvilken Fæstningerne Coni,
Tortona og Ceva kommer i Bonaparte’s
Besiddelse (yderligere forlanges, at Po-Broen ved
Valenza ikke maa ødelægges). Beaulieu havde
imedens samlet sine Kræfter i Lomellina,
ventende et Angreb over hin Bro, men Bonaparte
marcherede direkte mod Piacenza, saa hans
Modstander hurtig maatte gaa tilbage og 7. Maj
naaede Pavia; s. D. overskred Franskmændene
Po og slog den østerr. Arrièregarde 10. Maj ved
Lodi. Herefter besatte Bonaparte 15. Maj
Milano, hvis Citadel overgav sig 29. Juni, medens
Østerrigerne gik bag Mincio og forstærkede
Mantova; men Franskmændenes fortsatte
Fremrykning tvang dem til at gaa til Tyrol fulgt af
Masséna, som besatte Rivoli, og Sauret, som
standsede ved Salo. Ogsaa Bologna og Ferrara
blev besatte, Paven tvungen til at afslutte en
Vaabenstilstand, Toscana erobret og Mantua
indesluttet (fra 5. Juni); Wurmser med 25000
Mand fra Rhinen og 20000 Mand af Beaulieu’s
Hær rykkede i Juli frem paa begge Sider af
Garda-Søen mod Masséna og Sauret. Den sidste
kunde 29. Juli ikke standse sin Modstander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
