- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
797

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fransk-tyske Krig 1870—71

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2. Armé, idet dog allerede 19. Aug. Garden, 4.
og 12. Armékorps samt Garde- og 12.
Kavaleridivision udskiltes som en 4. Armé (Maas) under
Kronprinsen af Sachsen; den skulde i Forening
med 3. Armé vende sig imod Mac Mahon. Til
Gengæld forstærkedes Cerneringstropperne med
4. Reservedivision og fra 1. Septbr med 17.
Division, medens Steinmetz fratraadte Kommandoen
over 1. Armé. Friedrich Karl, der saaledes i alt
raadede over 8 1/2 Armékorps og 2 1/2
Rytterdivision, opfattede sin Opgave saaledes, at han
under alle Omstændigheder skulde holde
Rhin-Hæren indesluttet, og det lykkedes ham ogsaa
31. Aug. og 1. Septbr., da Bazaine søgte ud i
nordøstlig Retning for at forene sig med Mac
Mahon, som han vidste i Anmarch mod
Montmedy, at forhindre Udfaldet, men Moltke’s Plan
havde dog snarere været at lokke Rhin-Hæren
ud for at tvinge den til Kapitulation ell. ind
paa belg. Grund, hvorved Krigen muligen
allerede var endt i Septbr, da Mac Mahon den 1.
maatte kapitulere ved Sedan.

Toget til Sedan. 3. Armé (143000 Mand)
og 4. Armé (90000 Mand) begyndte deres
Fremrykning i bred Front 23. Aug. — idet Rytteriet
strejfede 2 à 3 Dagsmarcher forud — under
Kongens Befaling (Toul cerneredes).
Châlons-Armeen (c. 135000 Mand) var bleven samlet
18.—20. Aug., og i en Konference, som 17. Aug.
afholdtes under Napoleon’s Forsæde, udviklede
Mac Mahon Nødvendigheden af at gaa tilbage
til Paris, hvilket godkendtes, idet General
Trochu, Chef for 12. Armékorps, udnævntes til
Guvernør og sendtes til Regentskabet for at vinde
det for Planen. Hans Mission strandede, thi af
Hensyn til Folkestemningen forlangte Palikao,
at Mac Mahon skulde forene sig med Bazaine;
foreløbig førtes da Hæren 21. Aug. til Reims,
hvor Dagen efter ankom en Depeche fra
Bazaine, udsigende, at Rhin-Hæren over Montmedy
vilde søge at forene sig med Mac Mahon, som
derefter besluttede 23. Aug. at marchere Bazaine
i Møde i Retning Vouziers-Rethel, hvor Hæren
indtraf 25. Aug. Denne Bevægelse var hidtil
bleven skjult for Tyskerne, om end Rytteriet
havde indmeldt, at Châlons var forladt, og
private Efterretninger lod ane den. Den 25. fik
Moltke imidlertid bestemt Meddelelse om den
fr. Hærs Afmarch fra Reims mod NØ., og der
blev saa straks truffet Forberedelser til en
Svingning mod N. Maas-Hæren udførte alt 26.
Aug. Bevægelsen paa egen Haand, saa at dens
Rytteri s. D. stødte paa Châlons-Hærens højre
Fløj ved Vouziers (7. Armékorps), 3. Armés
Stabschef, General Blumenthal, lod ogsaa hele
Hæren deltage i Svingningen, i St f. at en Del
efter Moltke’s Plan skulde have fortsat Marchen
til Paris. 27. Aug. marcherede 4. Armé, 1. og 2.
bayerske Korps endnu i Retning Damvilliers,
Ø. f. Maas, hvorhen ogsaa 2. og 3. Armékorps
fra Metz dirigeredes, for her at kunne standse
Mac Mahon; men da s. D. Rytterkampen ved
Buzancy oplyste Moltke om, at Franskmændene
endnu var langt fra Maas, toges derefter
Retning paa Buzancy-Beaumont og sendtes
Korpsene fra Metz tilbage. Ved hin Kamp fik ogsaa
Mac Mahon Øjet op for de Farer, han udsatte
sig for ved at marchere videre Ø. paa, og han
besluttede derfor den 28. at gaa tilbage mod
Mézières, hvad Grev Palikao bestemt modsatte
sig, hvorfor Marchen mod Stenay-Beaumont
genoptoges. Da dog Hæren manglede Brotrain,
og Broen ved Stenay var afbrudt og forsvaret
af Sachserne, besluttede Marskallen at lade 12.
og 5. Armékorps gaa over Maas ved Mouzon, 1.
og 7. ved Remilly. Befalingen til 5. Armékorps
kom ikke til sin Bestemmelse, saa at det 29.
Aug. stødte paa 12. Armékorps ved Nouart.
Tyskerne fangede den Dag en fr.
Generalstabsofficer, som havde en Oversigt over Hærens
Stilling hos sig, hvorved Moltke fik et sikkert
Grundlag for sine Anordninger til den 30., en
alm. Fremtrængen mod N. Det 4. og 12.
Armékorps overraskede 5. fr. Armékorps (General
Failly) ved Beaumont, og dette maatte efter en
heftig Kamp gaa tilbage mod Mouzon, hvor det
optoges af 12. Armékorps; af 3. Armé kom
Avantgarder i Kamp med 7. Armékorps, der
rykkede mod Remilly, men derefter bøjede af
til Sedan, medens 1. fr. Armékorps kom til
Carignan.

Mac Mahon indsaa nu, at Hærens Forening
med Bazaine ikke lod sig gennemføre, og han
samlede den derfor den 31. ved den lille
Fæstning Sedan. Moltke derimod lod Gardekorpset
og 12. Armékorps gaa over Maas for at spærre
Franskmændene Vejen mod Ø., 1. bayerske
Armékorps og 4. Armékorps til Maas Ø. f.
Sedan (hvorved en Kamp om Broen ved Bazeilles
opstod) for at spærre Vejen mod S., medens
11. Armékorps, fulgt af 5. Armékorps,
bemægtigede sig Broen ved Donchéry V. f. Sedan og
Württembergerne dirigeredes til Flize for at
holde 13. Armékorps, General Vinoy, der fra
Paris var sendt til Mézières, i Skak; 2. bayerske
Armékorps dannede Reserven, 6. Armékorps
opstilledes ved Seminy, for at sikre Hærens
Forbindelser mod Foretagender fra Reims. For
1. Septbr traf Mac Mahon ingen Bestemmelse,
Hæren forblev i den engang udsete
Kampstilling med 12. og 1. Armékorps langs
Givonne-Bækken, Front mod Ø., og 7. Armékorps mod
Front mod NV., skønt mange Omstændigheder
tydede paa, at en længere Forbliven vilde
umuliggøre Hærens Afmarch til Mézières; at denne
ikke fandt Sted 31. Aug., skyldtes
Forplejningshensyn og Troppernes Overanstrengelse. Ogsaa
de tyske Tropper var meget medtagne (selv
Garden havde i de sidste Dage haft 8000
Efternølere), hvorfor Moltke vilde holde Rast 1.
Septbr. General Blumenthal fik imidlertid om
Aftenen Bemyndigelse til den næste Morgen at
lade 5. og 11. Armékorps gaa over Maas ved
Donchéry for at spærre Franskmændene
Retræten til Mézières og opfordrede Kronprinsen af
Sachsen til at lade Garden og 12. Armékorps
rykke frem mod Givonne-Bækken. Saaledes
opstod Slaget ved Sedan, hvilket begyndte med,
at 1. bayerske Korps tidlig om Morgenen
overraskende angreb Bazeilles, medens de øvrige
Korps udførte de anførte Bevægelser og derved
kom i heftige Kampe. For Franskmændene var
det en Ulykke, at Mac Mahon Kl. 6 1/2
Formiddag blev saaret, hvorefter General Ducrot
overtog Befalingen. Denne vilde prøve paa at bryde
igennem til Mézières, men saa gjorde General

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free