Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fransk-tyske Krig 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wimpffen, som 30. Aug. var indtruffen, sine
Krav gældende som Mac Mahon’s designerede
Afløser, da han vilde støde mod Ø. Dette
frembragte nogen Forvirring, som kom Tyskerne til
gode, der omtr. Kl. 3 havde sluttet Jernringen
om den fr. Hær, som blev beskudt af c. 500
Kanoner. Da Napoleon, som forgæves havde
søgt Døden, saa, hvor fortvivlet Stillingen var,
lod han den hvide Fane hejse fra Sedan og
General Reille overbringe en Skrivelse til Kong
Vilhelm, hvori han gav sig til Fange. Hærens
Skæbne blev først afgjort 2. Septbr ved en
mellem Moltke og Wimpffen afsluttet Kapitulation;
5000 Officerer, 83000 Mand og 419 Kanoner blev
Krigsfanger; Sedan med sine Beholdninger
overgaves. Kun 10—15000 Mand slog sig 1.
September igennem dels til Mézières, dels til
Belgien, hvor de afvæbnedes.
2. Afsnit fra Slaget ved Sedan
til Krigens Slutning. Den 4. Septbr
begyndte Tyskernes Fremrykning mod Paris: 4.
Armé over Laon og Soissons, 3. Armé over
Reims, Chateau Thierry; tillige forsøgtes at
afskære 13. Armékorps Tilbagetoget fra Mézières
til Paris, hvilket mislykkedes.
Efterretningen om Ulykken ved Sedan
fremkaldte 4. Septbr en Revolution i Paris, hvor
»Regeringen for det nationale Forsvar«
dannedes med General Trochu i Spidsen. Hermed
svandt Tyskernes Forventning om, at Sejren
ved Sedan vilde ende Krigen, medmindre Paris
snarest kunde erobres. 19. Septbr gennemførtes
Fæstningens Cernering, Maas-Hæren paa
Nord- og Østfronten, 3. Armé paa Syd- og
Vestfronten efter en Kamp med Korpset Ducrot, der
maatte opgive de vigtige Højder ved Chatillon,
hvorfra mange i vild Flugt styrtede tilbage til
Paris, hvor Tilstanden derved blev fortvivlet.
Men Moltke vovede dog ikke at skride til et
voldsomt Angreb, han haabede vel ogsaa, at
Beholdningerne snart vilde blive fortærede af
de 2 Mill. Munde. Selv Trochu troede ikke, at
der var Proviant til mere end 60 Dage,
hvorfor han betegnede Byens Forsvar som une folie
héroique. Indenrigsminister Clément-Duvernois
havde dog i rette Tid skaffet saa meget Korn,
Mel og Kød og saa mange Okser, Faar og Svin
til Veje, at der kunde holdes ud i lang Tid.
Medens Cerneringishæren kun talte 146000
Mand og 620 Kanoner, hvilke maatte fordeles
over en Strækning paa 82 km, da Fæstningens
Omkreds var c. 60 km, udgjorde Besætningen:
13. og 14. Armékorps, 15000 Marinetropper, 8000
Gendarmer m. m. i alt 83000 Mand Linie, 120000
Mand Mobilgardister og Nationalgarde, hvoraf
der i Decbr havdes 130000 og ved Belejringens
Slutn. 350000 Mand; desuden dannedes 15000
Mand Frikorps.
Skønt disse Tropper, hvoraf 168000 anvendtes
som fast Besætning i Værkerne, kun var lidet
krigsvante, maatte dog Tyskerne lægge megen
Vægt paa at styrke Cerneringslinien, idet fl.
Udfald derimod foretoges, saaledes 30. Septbr,
13. og 21. Oktbr, hvilke dog afvistes, 28. Oktbr
satte Franskmændene sig derimod i Besiddelse
af Le Bourget, som 30. Oktbr efter en haard
Kamp blev tilbageerobret af 2. Gardedivision.
Dette i forbindelse med Efterretningen om
Metz’ Fald m. m. bevirkede, at Kommunarderne
Dagen efter prøvede paa at styrte Regeringen.
Forsøget var nær lykkedes, og dens Stilling
blev i det hele svækket derved.
Allerede i Beg. af Oktbr begyndte
Franskmændene ogsaa af røre sig uden for Paris, idet
et 15. Armékorps (Tropper fra Algier,
Marchregimenter m. m.) viste sig ved Orléans,
hvorfor General v. d. Tann 8. Oktbr fik Ordre til
med 1. bayerske Armékorps, 22. Division, 2. og
4. Kavaleridivision at dække Paris’ Cernering
mod S. I Kampene ved Artenay 10. og ved
Orléans 11. Oktbr kastedes Franskmændene
tilbage over Loire, hvorefter Orléans, Chateaudun
(heftig Kamp 18. Oktbr mod 22. Division) og
Chartres blev besatte. Ogsaa mod Creil og ned
ad Seine udsendtes Detachementer for at holde
Franskmændene borte.
At Paris’ fuldstændige Cernering ikke desto
mindre var en meget vanskelig Opgave, fik den
tyske Overkommando i Versailles snart at føle
(se ndf. under »Undsætningsforsøgene«), og den
vilde næppe have kunnet gennemføres, naar
ikke fl. heldige Omstændigheder var indtrufne.
Først og fremmest behøvedes en
Jernbaneforbindelse med Hjemmet for Forplejningens og
Forsyningens Skyld, da Paris’ Omegn snart var
udspist. En saadan Forbindelse opnaaedes, da
Toul kapitulerede 23. Septbr, Vitry le
Français var allerede falden 25. Aug. Da
Jernbanetunnelen ved Nanteuil var sprængt, kunde
Togene dog foreløbig kun gaa dertil. Endvidere
faldt Laon 9. Septbr (ved Tyskernes
Indrykning i Citadellet sprængte Franskmændene et
Krudtmagasin), Soissons 16. Oktbr, hvorved
Udsigten til en anden Jernbaneforbindelse, naar
først Mézières og Montmédy var faldne,
aabnede sig. Strassburg overgav sig, efter at
Werder fra 29. Aug. havde belejret den og
Kommandanten, General Uhrich, ydet en
respektabel Modstand, 27. Septbr, hvorved
en Del af Belejringskorpset, Badenser, en
Preuss. Brigade og en Rytterbrigade, hvoraf
dannedes 14. Armékorps, blev fri til
Operationer i Østfrankrig og til Sikring af
Forbindelsesvejene mod Overfald af Franc-Tireurs. Af størst
Bet. var det dog, at Metz kapitulerede 27. Oktbr.
Bazaine havde i Septbr holdt sig ganske
passiv, da han efter den ny Regerings Dannelse
troede at kunne spille en politisk Rolle i
Spidsen for sin Hær. Hans Forhaabninger derom,
hvilke næredes fra tysk Side, blev dog skuffede,
da Kejserinde Eugénie, til hvem han sendte
General Bourbaki, nægtede at støtte hans
Planer, der kunde have foranlediget en Borgerkrig.
Stemningen i Hæren og i Metz tvang ham til
at forsøge et Udfald 7. Oktbr i nordlig Retning,
hvilket dog mislykkedes, og da Beholdningerne,
som ikke i Tide var supplerede, slap op,
maatte han med hele sin Hær, c. 6000 Officerer og
173000 Mand give sig til Fange samt overgive
Metz med alle Beholdninger. Herved frigjordes
Friedrich Karl’s 200000 Mand netop i rette Tid
til Operationer i aaben Mark. Allerede 23. Oktbr
bestemte Moltke, at 1. Armé med Undtagelse af
7. Armékorps, der besatte Metz og skulde
belejre Mosel-Fæstningerne, under General
Manteuffel havde at gaa til Compiègne for at sikre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
