Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fransk-tyske Krig 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8. Novbr og Pfalzburg efter en haardnakket
Modstand 12. Decbr.
I Fæstningerne Arras, Douai, Lille o. fl. havde
de fr. Stridskræfter i Nordfrankrig et fast
Holdepunkt, hvorved deres Reorganisation blev
lettet, som fra 5. Decbr lededes af General
Faidherbe, der bragte 23. og 24. Armékorps op paa
40000 Mand. Da Tyskerne paa den Tid havde
spredt sig, greb han Offensiven og overraskede
Ham 9. Decbr, hvorimod et Angreb paa La Fère
12.—13. Decbr mislykkedes. Saa vendte han sig
med hele sin Hær mod Amiens; men ogsaa
Manteuffel havde nu samlet 30000 Mand,
hvorfor Faidherbe tog Stilling ved l’Hallue, hvor det
23. Decbr kom til Slag. Franskmændene
hævdede deres Stilling, men Kulde og mangelfuld
Forplejning tvang dem 24. Decbr til Arras,
hvorefter Tyskerne belejrede Péronne. I
Østfrankrig havde Werder med 14. Armékorps
efter en Del Kampe med Cambriel overskredet
Vogeserne og 12. Oktbr naaet Épinal. Herfra
skulde han følge sin Modstander til Besançon
og kæmpede 22. Oktbr ved Ognon, men opgav
at angribe hin stærke Fæstning, hvorimod han
over Gray rykkede mod Dijon. 28. Oktbr fik han
imidlertid Ordre til forstærket med 1. og 4.
Reservedivision at forblive i de østlige
Departementer, sikre Friedrich Karl’s Fremrykning i
venstre Flanke og cernere Schlettstadt, Neu
Breisach og Belfort, hvorfor han indtog Stilling
ved Vesoul, idet dog Dijon 30. Oktbr blev
besat af en badensisk Brigade. 1. Reservedivision
kom 3. Novbr til Belfort, som cerneredes,
medens 4. Reservedivision efter at have erobret
Neu Breisach 10. Novbr droges til Vesoul. Paa
fr. Side afgik derimod Cambriel’s Tropper (20.
Armékorps) til Loire, saa at der kun blev
tilbage et Korps paa 8000 Mand under General
Cremer og Vogeser-Hæren under Garibaldi.
Denne lod 19. Novbr Chatillon overfalde og
vendte sig derefter mod Dijon, V. fra; men
forinden det kom til Kamp, gik han tilbage til
Autun, fulgt af General Keller, der under
Tilbagemarchen blev angreben af Cremer ved
Chateauneuf. 6. Decbr koncentrerede Werder hele
sit Korps ved Dijon, medens Moltke lod 7.
Armékorps rykke til Troyes (10. Decbr) for at
udfylde det store Rum mellem 2. Armé og
Werder. P. Gr. a. ny Instruktioner af 8. Decbr
lod Werder Belfort belejre, hvortil en
Belejringspark og ny 8 Batailloner anvistes, Langres
cernere og den badensiske Division rykke hen
til Nuits, hvor den 16. Decbr kom i heftig Kamp
med Cremer, der nu raadede over 12000 Mand.
Herved erfaredes, at atter betydelige
Troppemasser stod lige overfor, og Werder opgav derfor
al videre Fremrykning, koncentrerede sig atter
ved Dijon, hvorfra han i Slutn. af Decbr gik
tilbage til Vesoul. 7. Armékorps var 20. Decbr
dirigeret til Auxerre.
Ved Moltke’s Ordre af 17. Decbr var der
kommet nogen Stilstand i de tyske Operationer, som
Gambetta udnyttede til at lade de nyformerede
Afdelinger komme til Kræfter; men længe
kunde der ikke ventes med ny Foretagender, hvis
ikke Hjælpen til Paris skulde komme for sent.
22. Decbr fik Chanzy Meddelelse fra Trochu, at
Paris’ Forsyning vilde slippe op i Slutn. af
Januar, og han fattede da den Plan samtidig med
Faidherbe og Bourbaki at rykke Hovedstaden
til Undsætning, i Haab om at en af disse
Operationer dog vilde lykkes. Gambetta havde
derimod alt fattet en anden Plan, idet 18. og 20.
Armékorps skulde sendes pr. Jernbane til
Østfrankrig, forene sig med Cremer, Garibaldi og
24. Armékorps fra Lyon, hvilken Styrke, 110000
Mand under Bourbaki, skulde rykke mod
Belfort, undsætte den, og overskære Tyskernes
Forbindelser. Chanzy blev saaledes overladt til
sig selv; han rykkede nok frem mod Vendôme,
men blev her 31. Decbr standset af 19. Division.
Moltke frygtede dog for, at han sammen med
Bourbaki, som endnu antoges staaende i
Bourges, vilde trænge videre frem mod Paris,
hvorfor Friedrich Karl 1. Jan. beordredes til
sammen med Storhertugen at kaste Chanzy tilbage.
Fremrykningen foregik i bred Front med c.
80000 Mand (17. og 22. Division dannede 13.
Armékorps), og kun 25. Division forblev i Orléans,
og efter en Række Kampe, hvori Fodfolket bar
Hovedbyrden, da Terrainet var uheldigt for de
andre Vaabens Anvendelse, trængtes Chanzy
tilbage til en udstrakt Stilling ved le Mans, hvor
120000 Mand samledes. 11.—12. Jan. fandt her
et større Slag Sted, hvorefter Loire-Hæren i
opløst Tilstand gik tilbage mod Laval og
Alençon, idet c. 6000 Døde og Saarede samt 20000
Fanger efterlodes. Storhertugen besatte Alençon
15. Jan.
I Nordfrankrig greb Faidherbe 1. Jan.
Offensiven for at undsætte Péronne; han naaede 3.
Jan. Bapaume, hvor han kom i Kamp med 8.
Armékorps, General Goeben. Begge Parter gik
næste Dag tilbage, og da Manteuffel 7. Jan. fik
et andet Hverv, fik Goeben Befalingen over 1.
Armé, som ved Péronnes Fald 9. Jan. blev
friere stillet i sine Bevægelser. Faidherbe
troede endnu at kunne redde Fæstningen ved at
rykke frem 10. Jan., men allerede i Albert
erfarede han dens Fald, og at 1. Armé
koncentrerede sig ved Amiens. Da nu Regeringen i
Tours opfordrede ham til at støtte et Udfald
fra Paris ved en energisk Handling,
afmarcherede han straks til St. Quentin, som 16. Jan.
blev besat af Brigaden Isnard, der kom fra
Mézières. Faidherbe haabede selv at naa Byen
18. Jan., men hans Arrièregarde blev indviklet
i Kamp med de tyske Tropper, idet Goeben i
rigtig Erkendelse af Situationen ogsaa var
marcheret til St Quentin. Her kom det 19. Jan. til
Slag, hvori Faidherbe, skønt 40000 Mand stærk
imod Tyskernes 30000, led et afgjort Nederlag,
idet han mistede 3000 Døde og Saarede og 9000
Fanger. Han drog til Cambrai, medens Goeben
vendte tilbage til Amiens.
Bourbaki’s Tog. 18. og 20. Armékorps’
Jernbanetransport frembød store
Vanskeligheder, tilmed da ogsaa 15. Armékorps efter
Bourbaki’s Forlangende fra Nevers skulde
drages til, og 24. Armékorps skulde transporteres
fra Lyon til Besançon Soldaterne led meget
under den lange Kørsel. Først 3. Jan. kunde
Bourbaki begynde Fremrykningen mod Vesoul,
hvor Werder stod med 30000 Mand (Cremer
rykkede mod Gray, Garibaldi besatte Dijon).
Werder var ikke i Tvivl om, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
