Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fransk-tyske Krig 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris’ Cernering mod N., medens Friedrich
Karl med 2., 3., 9. og 10. Armékorps og en
Kavaleridivision skulde afmarchere over Troyes
og Sens mod de Troppemasser, Franskmændene
samlede ved Loire.
Paris’ Undsætningsforsøg. Sjælen i
Franskmændenes sidste Bestræbelser for at
hidføre et Omslag blev Regeringsmedlem Gambetta.
som pr. Ballon afgik fra Paris som Delegeret til
Provinserne og ankom 9. Oktbr til Tours, hvor
han overtog Krigs- og Indenrigsministeriet.
Støttet af Civilingeniør Freycinet, der blev
Direktør i Krigsministeriet, forstod han i utrolig
kort Tid at rejse betydelige Hærmasser. Den 2.
Novbr dekreteredes, at alle vaabendygtige Mænd
fra 21—40 Aar skulde møde, de yngre og ugifte
for at anvendes ved Felthæren. For at uddanne
dem oprettedes 11 Lejre, og
Territorialkommandanterne i Lille, le Mans, Bourges og Besançon
blev Centrerne for Virksomheden. Materiel og
Udrustning til de ny Afdelinger skaffedes dels
fra Frankrig, dels fra Udlandet. Efterhaanden
tilvejebragtes 208 Liniebatailloner, 31
Mobilgarderegimenter, ɔ: 341600 Mand, 180000 Mand
mobil Nationalgarde, 54 Rytterregimenter og 234
Feltbatterier, i alt henved 600000 Mand foruden
15000 Franc-Tireurs. Allerede i Løbet af Novbr
og Decbr kunde opstilles 6 Armékorps (16.—21.)
ved Loire, 2 Armékorps (22. og 23.) i
Nordfrankrig. Vesthæren paa 20000 Mand
(senere forøget til 40000 Mand) under General
Briand ved le Havre, 24. Armékorps i Lyon, et
Friskarekorps under General Cremer og en Hær
paa 15 à 20000 Mand Frivillige under Garibaldi
i Østfrankrig. Gambetta var aldeles paa det
rene med, at det navnlig kom an paa at
undsætte Paris. Allerede i Beg. af Novbr havde han
opstillet en Loire-Hær paa c. 150000 Mand af
15., 16., 17. og 18. Armékorps (21. Armékorps
ved Nogent le Rotrou sluttede sig senere dertil)
under General d’Aurelle de Paladines. Denne
rykkede 9. Novbr med 15. og 16. Armékorps
(70000 Mand) paa højre Loire-Bred fra V. mod
Orléans og besejrede v. d. Tann (20000 Mand),
ved Coulmiers, hvorefter denne gik tilbage til
Toury, og d’Aurelle tog Orléans. Denne kunde
dog ikke udnytte den vundne Sejr, da Friedrich
Karl’s Hær nærmede sig fra Metz, og desuden
modtog han Befaling til at omgive Orléans med
langtudgaaende Forskansninger, i Stand til at
optage 150 à 200000 Mand. Moltke havde først
ikke tillagt de fr. Nydannelser nogen Bet., men
dog gaves 7. Novbr Friedrich Karl Ordre til at
fremskynde sin March i Retning af
Fontainebleau for at sikre Paris mod S., medens
Storhertugen af Mecklenburg, hvem 17. og 22.
Division, 1. bayerske Armékorps og 2., 4., 5. og
6. Kavaleridivision underlagdes, skulde sikre
Cerneringen mod Angreb fra V. 17. Division
fordrev 17. Novbr 7000 Mobilgardister fra Dreux,
18. Novbr besatte 22. Division Châteauneuf, og
Storhertugen rykkede derefter med største
Delen af sin Hær videre i sydvestlig Retning,
hvorfra Moltke ventede et nyt
Undsætningsforsøg; men da Storhertugen 22. Novbr naaede
Nogent le Rotrou, uden at møde videre
Modstand, fik han Ordre til over Beaugency at
slutte sig til Friedrich Karl, der med 80000
Mand (2. Armékorps var sendt til Paris) var
indtruffen N. og NØ. f. Orléans og i Kampene
ved Ladon og Mézières 24. Novbr kom paa det
rene med, at Loire-Hæren havde indtaget en
stærk Stilling i Udkanten af Orléans-Skoven og
trængte frem fra Bellegarde. Den fr. Hær
havde nu naaet en Styrke af 200000 Mand, idet 20.
Armékorps pr. Bane var transporteret fra
Chagny til Gien, og Gambetta mente den derfor
stærk nok til at rykke frem mod Fontainebleau.
Operationen indlededes ved, at General Crouzat
med sit (20.) og 18. Armékorps, Billot, 28. Novbr
rykkede mod Beaune la Rolande, hvor 10.
Armékorps var opstillet; men trods al Tapperhed
blev Angrebet afslaaet, idet Tyskerne i yderste
Øjeblik fik Forstærkning. Kort efter fik
Gambetta pr. Ballon Underretning om, at General
Ducrot 29. Novbr vilde forsøge et stort Udfald
fra Paris i sydøstlig Retning, og han gav da
egenmægtig Befaling til, at Loire-Hærens
venstre Fløj, 16. Armékorps, General Chanzy, og
17. Armékorps 1. Decbr skulde indlede det ny
Undsætningsforsøg ved en Fremrykning til
Toury. Det kom derved til Kamp ved Villepion med
Storhertugen, som efter sit forfejlede Tog i
yderste Øjeblik havde naaet Tilslutning til
Friedrich Karl. Chanzy sejrede og rykkede 2. Decbr
videre frem, men blev da angreben af
Storhertugen, som i Slaget ved Loigny-Poupry
standsede ham, skønt ogsaa 15. Armékorps til Dels
greb ind i Kampen. Friedrich Karl greb da 3.
Decbr ligeledes Offensiven med 3. og 9.
Armékorps, kastede 15. fr. Armékorps ud af Artenay
og Chilleurs aux Bois og naaede Dagen efter i
Forening med Storhertugen Orléans efter en
haard Kamp, hvorved Loire-Hæren splittedes i
to, idet 15., 18. og 20. Armékorps under
General Bourbaki kom til Bourges, 16., 17. og 21.
under Chanzy holdt sig paa højre Loire-Bred
ved Beaugency; d’Aurelle blev afsat.
Storhertugen angreb nu Chanzy, som i Dagene 8.—10.
Decbr ydede stærk Modstand, men da
Storhertugen forstærkedes med 3. og 10. Armékorps,
og 9. Armékorps, der var rykket til Vierson,
truede med at indgribe over Blois, gik Chanzy
over Vendôme (15. Decbr) tilbage til le Mans,
svagt forfulgt af 10. Armékorps, der strejfede
mod Tours, hvilket Punkt dog havde tabt sin
Bet., da den fr. Regering havde forlagt sit Sæde
til Bordeaux. Ved Ordre af 17. Decbr bestemte
saa Moltke, at 3. og 9. Armékorps skulde
opstille sig ved Orléans (1. bayerske Armékorps
kom til Paris) og Storhertugen ved Chartres.
1. Armé var 8.—9. Novbr rykket fra Metz til
Nordvestfrankrig og stødte 27. Novbr med 30000
Mand paa en fr. Hær, 18000 Mand under
General Farre, ved Amiens. Farre maatte gaa
tilbage til Arras, hvorefter Manteuffel med en Del
af sin Hær rykkede til Rouen, som blev besat 6.
Decbr. Af 7. Armékorps forblev 13. Division ved
Metz, medens General Kameke med 14. Division
belejrede Thionville (faldt 24. Novbr) og
Montmédy (faldt 14. Decbr). La Fère overgav sig 27.
Novbr til en Brigade af 1. Armékorps. Kameke
kaldtes derefter til Paris for at lede dennes
Belejring, medens hans Eftermand v. Senden 2.
Jan. erobrede Mézières, 15. Jan. overfaldt
Rocroi. Af andre Fæstninger kapitulerede Verdun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
