Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franzius, Ludwig - Franzos, Karl Emil - Franzoser, Franskmænd - Fraortes - Frapan, Ilse, se Levien, Ilse - Fra Paolo, se Sarpi - Frapié, Léon - frappere - Frasscati - Frase - Fraseologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Franzius [↱frantsius], Ludwig, tysk
Vandbygningsingeniør, f. 1. Marts 1832 i Wittmund i
Østfriesland, d. 23. Juni 1903 i Bremen. F.
studerede Polyteknik i Hannover, blev 1864
Wasserbauinspektor i Osnabrück, 1867 Docent ved
Bauakademiet i Berlin, 1875 Oberbaudirektor
og Chef for det samlede Statsbygningsvæsen i
Bremen. I denne Stilling gjorde han sig særlig
fordelagtig bekendt ved Ledelsen af de ved
Bremens Indlemmelse i det tyske Toldomraade
foranledigede betydelige Arbejder, Bygningen af
Bremens Frihavn (se Frihavn). Udvidelse
af Bremerhafens Havneanlæg m. m. og vandt
sig et stort Navn i den tekn. Verden ved
Gennemførelsen af Korrektionen af Wesers nedre
Løb fra Bremen til Bremerhafen, hvilke
Arbejder muliggjorde, at Skibe med 5 m Dybgaaende
siden 1893 kan befare Bremens Havn. F. var
meget produktiv som Forf. Sammen med
Sonne har han udg. »Wasserbau« og sammen med
Lincke »Baumaschinen« i henh. 3. og 4. Bd
af »Handbuch der Ingenieurwissenschaften«. I
»Handbuch der Baukunde« har F. redigeret »Der
Wasserbau«, og har endvidere bl. a. udg. »Neue
Hafenanlage zu Bremen« (1889), »Die
Korrektion der Flüsse in ihrem untersten Gebiet« (1892)
og »Korrektion der Unter- und Aussenweser«
(1894).
J. M.-P.
Franzos [fran↱tso.s?], Karl Emil, tysk Forf.,
f. 25. Oktbr 1848 i Czortkow i Russisk Podolien,
d. 28. Jan. 1904 i Berlin. Hans Fader, som ved
sin Død 1862 efterlod ham i stor Trang, var
en jød. Distriktslæge, og han voksede op under
de Vilkaar, dette »Halvasien« havde bestemt for
jød. Medborgere. Hele hans senere
Forfatterskab prægedes af disse Barndomsaar, dels i
Fødebyen, dels i Czernowitz. F. studerede
1867—71 Jura i Wien og Prag, men da han p. Gr.
a. Deltagelse i Studenterbevægelser havde
paadraget sig en ministeriel Proces, der
udelukkede ham fra Embedsvejen, foretog han som
Journalist store Udenlandsrejser — baade til
Rusland, Balkan, Lilleasien og Ægypten kom
han — og bosatte sig derpaa i Wien som
Redaktør af »Neue illustrierte Zeitung«. Mere
bekendt blev dog hans andet periodiske Skrift
»Deutsche Dichtung«, som han siden 1886
udsendte fra Berlin, hvortil han dette Aar flyttede.
Allerede 10 Aar forinden havde han med sine
Kulturbilleder »Aus Halbasien«, der stadig er
hans populæreste Bog og overs. paa 16 Sprog,
begyndt sit rige Forfatterskab, der omtr. i sin
Helhed er blevet bekendt paa Dansk, især
gennem Fr. Winkel-Horn’s Overs. Til hans mest
betydelige Bøger hører »Die Juden von
Barnow« (1877), »Moschko von Parma« (1880), »Ein
Kampf ums Recht« (1881), »Der Präsident«
(1884), »Der Schatten« (1888), »Judith
Trachtenberg« (1890) og »Der Wahrheitsucher« (1894)
F. har besørget en udmærket Udg. af Georg
Büchner’s samtlige Værker (1879) med en
Biografi af denne Digter, fremdeles »Deutsches
Dichterbuch aus Oesterreich« (1883), »Die
Suggestion und die Dichtung« (1892) og »Die
Geschichte des Erstlingswerkes« (1894), der vakte
Opmærksomhed ved mange fængslende
selvbiografiske Bekendelser.
F.’s ildfulde og farverige Skildringer, de
spændende Konflikter, som hans Personer maa
gennemkæmpe, den varme Medfølelse med
Jødernes Skæbne i Halvasien, der besjæler hans
Fremstilling, har i vide Kredse gjort ham til en
meget læst og yndet Forf. Endnu i 1916 er en
Fortælling af ham blevet overs. paa Dansk. I
Rækken af de jød. Fortællere indtager han en
ærefuld Plads.
C. B-s.
Franzoser [fran↱so´sər], Franskmænd,
Betegnelse for Syfilis, anvendtes navnlig i tidligere
Tid i Tyskland, hvortil Sygdommen antoges
indført fra Frankrig.
E. P-n.
Fraortes, gr. Gengivelse af det
medisk-persiske Fravartis, et Navn, der bl. a. bares af en
af Grundlæggerne af det mediske Rige, der
nævnes af Herodot (I, 101) som Kyaxares’ Fader
og Forgænger. Samtidige Efterretninger om F.
haves ikke. I Medien er der i det Hele ikke
fundet Indskrifter fra Oldtiden, og heller ikke
fra Nabolandene faar vi Oplysninger om F. og
hans Regering. Det kan dog næppe omtvivles,
at han har haft store Fortjenester af Mediens
Udvikling.
V. S.
Frapan [↱fra.pan], Ilse, se Levien, Ilse.
Fra Paolo, se Sarpi.
Frapié [fra↱pie], Léon, fr. Forf., f. 1863.
Hans mest kendte Roman er La maternelle,
der 1904 fik Goncourt-Akademiets Pris. I øvrigt
kan nævnes: L’institutrice de province (1897),
Marcelin Goyard (1902), Les obsèdés (1904),
L’ëcolière (1905), La proscrite (1907), La
figurante (1908), M´ame Préciat (1909), La liseuse
(1911) og La mère Croquemitaine (1912).
S. Ms.
frappere (fr. frapper [fra↱pe]), slaa, ryste,
gøre Indtryk paa, forbavse; afkøle Vin,
frappant, slaaende, paafaldende, træffende.
Frascati, By i Mellemitalien, Prov. Roma,
ligger 20 km SØ. f. Rom paa de nordlige
Skraaninger af Albaner-Bjergene. (1911) 10000 Indb.
P. Gr. a. sin smukke Beliggenhed er den meget
søgt som Sommeropholdssted, derom vidner
dens talrige smukke Villaer, saasom Villa Conti,
tilhørende Hertugen af Torlonia, Villa
Aldobrandini, tilhørende Familien Borghese, Villa
Piccolomini, Mondragone, Rufinella og Villa
Falconieri, tilhørende Kejser Vilhelm II. Paa en
Højde over Byen, hvorfra man har en herlig
Udsigt, ligger Ruinerne af det gl. Tusculum,
deriblandt Scuola di Cicerone, kyklopiske
Murlevninger, et meget interessant Brøndkammer,
et Teater og en antik Borg. I den tidlige
Middelalder var den Sædet for de mægtige Grever
af Tusculum, af hvis Familie der 904—1058
fremstod 7 Paver. 1191 blev den ødelagt af Rom,
men mellem Ruinerne hævede sig den ny By.
En elektrisk Jernbane fører fra Rom over
Grottoferrata til F.
C. A.
Frase (gr.), egl. Sætning, derefter
Talemaade, benyttes nu særlig som Udtryk for tom,
intetsigende, ell. ufølt Tale; smlg. Frasemager,
et Menneske, der ynder at hylle sine hule
Tanker og overfladiske Følelser i skønne og
ophøjede Ord.
Cl. W.
Fraseologi (gr.), Læren om de for et
bestemt Sprog ejendommelige Talevendinger og
Talemaader; endvidere Samlinger af saadanne
Cl. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
