- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - frasepareret Ægtefælle, se Separation - Fraser, Great Sandy Island - Fraserburg - Fraserburgh - Frasering - Fraser River - Fraserville - fraskilt, se Skilsmisse - Frasnes-lez-Buissenal - Frassen, Hohe, se Bludenz - Frassino - Frat, se Eufrat - frater - Fratercula, se Alkefugle - fraternisere - Fraticeller - fratres, se frater - fratres arvales, se Arvalbrødre - fratres minores, se Franciskanerordenen - Fratria ell. Fratra - Fratriark, se Fratria - fratricida (lat.), Bordermorder; fratricidium, Brodermord - Fratta Maggiore - Fraudation - Frauenberg (tschk. Hluboká) - Frauenburg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


frasepareret Ægtefælle, se Separation.

Fraser [↱freizə], Great Sandy Island,
langstrakt Ø ved Østkysten af Queensland,
ender mod N. i Sandy-Kap, er adskilt fra
Fastlandet ved Wide Bay og Hervey Bay.
M. V.

Fraserburg [↱freizəbə.g], By i den
mellemste Del af Kaplandet, N. f. Nieuweveld, er
Hovedstad for et Distrikt af s. N. og Station
paa Jernbanen fra Bloed River til Carnarvon.
C. A.

Fraserburgh [↱freizəbə.g], Kystby i Skotland
i Grevskabet Aberdeen, Jernbanestation, 70 km
N. f. Aberdeen, har c. 9000 Indb. F.’s
udmærkede Havn er en af Hovedstationerne for det
nordlige Skotlands Sildefiskerier. Fiskerflaaden
tæller over 700 Fartøjer, og under
Sildefiskeriet, Juni—Septbr, øges Byens Befolkning med
c. 10000 Personer. Slægten Fraser’s gl. Borg
paa det nærliggende Forbjerg Kinnaird Head
er omdannet til et Fyrtaarn.
G. Ht.

Frasering, i Musikken den Kunst gennem
Foredraget at bringe et Musikstykkes
grammatikalske Ledinddeling, Sætningsbygning til
Udtryk, at fremhæve den rette Afgrænsning af de
enkelte Elementer, Motiver, Perioder o. s. v.,
hvilket hovedsagelig sker gennem rigtig
Accentuering og dynamisk Understregning. De ældre
Komponister overlod til de Udøvendes
musikalske Opfattelse og Dannelse at finde den
rigtige F.; først fra 17. Aarh. begynder man at
betegne den ved Hjælp af særlige Tegn (Buer,
Punkter, Streger). F.’s Teori udvikles allerede
i 18. Aarh. gennem Værker af Ph. E. Bach, D.
G. Türck, L. Mozart o. fl., i den senere Tid af
Stuttgart-Skolen (Lebert, Starck), H. v. Bülow,
Germer, Riemann.
S. L.

Fraser River [↱freizə-↱rivə], Flod i Dominion
of Canada, Hovedfloden i British Columbia,
udspringer paa Rocky Mountains i Nærheden af
Yellow Head Passet (1142 m o. H.), flyder først
mod NV. mellem Rocky Mountains Hovedkæde
og Cariboo Mountains, optager N. fra Salmon
River og Nechahoo River, bøjer derefter mod
S. og følger denne Retning i en Længdedal
indtil henimod sin Munding, da den bøjer mod V.
og falder ud i Georgia Sound, hvor den danner
et Delta med fl. Mundingsarme. F. R.’s vigtigste
Tilløb er den Ø. fra kommende Thompson
River
, der munder i F. R.’s østlige Bred 320
km fra dens Munding efter at have afvandet
en stor Del af det østlige Columbia. F. R., der
er 1200 km lang, er sejlbar indtil 130 km fra
sit Udløb. Flodens øvre Løb er rigt paa
Vandfald og Strømhvirvler. Sine Steder strømmer
F. R. gennem dybe Cañons, saaledes nedenfor
Thompson Rivers Indløb. F. R., der er kendt
for sit rige Laksefiskeri, har Navn efter Simon
Fraser, der berejste den 1808.
H. P. S.

Fraserville [↱freizəvi£], By i Dominion of
Canado, Prov. Quebec, ligger ved
St-Lawrence-Floden og ved Jernbanen Quebec—Halifax. —
(1901) 4560 Indb.
H. P. S.

fraskilt, se Skilsmisse.

Frasnes-lez-Buissenal [↱frɑ.n-£e-byi↱snal],
By i den belg. Prov. Hainaut, ved
Jernbanelinien St Ghislain—Gent, har nogen Industri
(Sukkerfabrik). (1911) 3679 Indb.
G. Ht.

Frassen, Hohe, se Bludenz.

Frassino, Flod i Norditalien, Prov. Venezia,
udspringer paa Monte Lessini og kaldes i sit
øvre Løb Agno. Ved Kanaler staar den i
Forbindelse med Bacchiglione, og selv falder den
i Adige, medens en Arm, kaldet Fratta, løber
mod Ø. og gennem Canale Gorzone falder i
Adriaterhavet ved Brondolo. Længden er 102
km, hvoraf de 60 er sejlbare.
C. A.

Frat, se Eufrat.

frater (lat., Plur. fratres), Broder; de rom.
Jurister skelnede mellem f. consanguineus,
Broder af samme Fader, og f. uterinus, Broder af
samme Moder. Hos Romerne brugtes Ordet
ogsaa om Medlemmerne af forsk. Præsteskaber (f.
Eks. f. arvales). I senere Latin ogsaa:
Ordensbroder og Munk.
H. H. R.

Fratercula, se Alkefugle.

fraternisere, omgaas broderlig med
hinanden; Fraternitet (fr. fraternité),
Broderskab, Broderlighed, jfr égalité.

Fraticeller kaldes en Retning inden for
Franciskanerordenen, som stillede sig i kras
Opposition mod Forsøgene paa at afsvække Frants
fra Assisi’s ideale Fordringer. De stod nærmest
i Forbindelse med den af Bonifacius VIII 1302
ophævede Cølestinerorden og støttede sig til
Joh. Peter Olivi’s Postil; men som F.
betegnedes forsk. religiøs-revolutionære Retninger i
14. Aarh., som Inkvisitionen havde et skarpt
Øje til.
L. M.

fratres, se frater.

fratres arvales, se Arvalbrødre.

fratres minores, se Franciskanerordenen.

Fratria ell. Fratra (beslægtet med det lat.
frater, altsaa egl. »Broderskab«), i det gl. Athen
Navn paa en Underafdeling af Fylerne; hver af
de 4 Fyler havde 3 Fratrier, der igen hver
omfattede 30 Slægter. Fratrierne har oprindelig
været baserede paa Slægtskab, men fremtræder
i den hist. sikre Tid kun som Forbindelser af
religiøs og privatretlig Natur; Medlemmerne
(Frateres) samledes hvert Aar til en Fest,
Apaturia, hvorved Børnene optoges i Faderens F.
Da Kleisthenes oprettede 10 Fyler i St f. de 4,
lod han Fratrierne bestaa som kultiske
Samfund. F.’s Anliggender styredes af en
Fratriark.
K. H.

Fratriark, se Fratria.

fratricida (lat.), Brodermorder;
fratricidium, Brodermord.

Fratta Maggiore [-ma↱dзåre], By i Syditalien,
Prov. Napoli, ligger ved Jernbanelinien
Foggia—Neapel, 7 km N. f. Caseria. (1911) 15000 Indb.
Betydelig Vin- og Hampeavl samt talrige
Landsteder, tilhørende rige Neapolitanere.
C. A.

Fraudation [fra^u] (lat.), Bedrageri, Svig,
Underslæb; fraudulent, frauduløs,
svigagtig, bedragerisk.

Frauenberg [↱fra^uənbærk] (tschk. Hluboká),
stort Slot, tilhørende Fyrsten af
Schwarzenberg, 10 km N. f. Budweis i det sydlige
Böhmen, ligger paa Toppen af en stejl Klippe ved
Floden Moldau. Det er opført 1847 i St f. en gl
Borg og indeholder en værdifuld Kunstsamling.
G. Ht.

Frauenburg [↱fra^uənburk], By i Prov.
Østpreussen i Regeringsdistriktet Königsberg, 34

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free